Introduktion til støberibranchen
Introduktion til støberibranchen - en vejledning om introduktion og instruktion af nye medarbejdere.
Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som parterne ønsker skal være til stede ved arbejde på støberier.
Juni 2007
Tunge løft er stadig et af de væsentlige arbejdsmiljøproblemer i støberibranchen. Formålet med denne pjece er at præsentere konkrete eksempler på gode løsninger, der afskaffer eller nedbringer belastningen ved tunge løft.
Følgende videoer foreligger inden for området støberier & stålværker.
Videoen viser en række situationer på et støberi, der relaterer til ergonomiske forhold, som man efterfølgende kan drøfte med henblik på afdækning af problem, samt løsningsforslag til afhjælpning heraf. Det er ikke en film, der viser alle de rigtige ting, den stiller krav til seeren om indlevelse og eftertanke. Forhåbentlig vil den også kunne inspirere til løsning på andre problemstillinger end de, som vises i filmen. Filmen varer 25 min. og 52 sek. Filmen kan i begrænset omfang rekvireres hos organisationerne, samt købes hos Arbejdsmiljøbutikken (ASC bestillingsnr. 1023096)
Følgende rapporter foreligger inden for området støberier & stålværker.
Selvforvaltende grupper i støberibranchen
April 2003
Opmærksomhedspunkter og anbefalinger. Industriens Branchearbejdsmiljøråd har fået støtte fra Sundhedsfremmepuljen til at gennemføre forsøg med alternativ arbejdsorganisering inden for støberibranchen. Industriens Branchearbejdsmiljøråd har derfor igangsat projektet Selvforvaltende grupper i støberibranchen til at anskueliggøre hvilken betydning arbejdsorganisatoriske forhold kan have for arbejdsforhold, arbejdsmiljø og sundhed i bred forstand. Dette har udmundet i denne rapport udfærdiget af Kubix.
Alternative legeringer til erstatning af blyholdige bronzer
Marts 2003
Blyholdige bronzelegeringer er den mest udbredte familie af kobberlegeringer brugt i støbeindustrien. I denne rapport undersøges hvad der findes af mulige legeringer, der kan bruges til substitution. Samtidig skal arbejdsmiljøet i forbindelse med håndtering af blyholdige bronzer i støberier kortlægges.
Stop larmen
I forbindelse med Arbejdstilsynets indsats "Sikkerhed i Støbeskeen" besøgtes i 1998 86 støberier. Under disse besøg konstateredes en række støj- og vibrationsproblemer. Med baggrund i disse forhold søgte Industriens Branchearbejdsmiljøråd, Arbejdsministeriet, om finansiel støtte til gennemførelse af nærværende projekt. Formålet med projektet var dels at afdække støjkilderne og deres arbejdsmiljømæssige belastning, dels at undersøge mulighederne for støjdæmpende foranstaltninger.
STØPBAT - Bedst tilgængelige teknik til et godt arbejdsmiljø i støberier
STØPFORSK, den nordiske samarbejdsorganisation på støberiområdet, har med bidrag fra Nordisk Industrifond og Industriens Branchearbejdsmiljøråd gennemført projektet STØPBAT.
Forsøg med robotteknik
-til erstatning af de mest belastende arbejdsopgaver i støberier, især i rensehus. Der er tre rapporter tilgængelig under samme projekt