Tilbage til Indholdsfortegnelsen
Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der skal tages hensyn til den ansattes alder, indsigt, arbejdsevne og øvrige forudsætninger.
Særlige følsomme risikogrupper, herunder gravide og ammende, skal beskyttes mod fare, som for den gravide eller det ufødte barn, kan være særlig alvorlige.
Også i forhold til børn og unge, er der særlige hensyn som skal tages. Ved udførelsen af arbejdet skal der lægges vægt på, at det udføres uden risiko for fysisk nedslidning eller akutte skader herunder løfteskader. Udsættelse for skadelige påvirkninger fra stoffer og materialer og ulykker i forbindelse med betjening af maskiner, skal også undgås.
Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en række vejledninger, som giver retningslinier og gode ideer til, hvordan virksomhedens sikkerhedsorganisation kan arbejde med:
APV er virksomhedens redskab til at systematisere kortlægning, prioritering og gennemførelse af løsningen af arbejdsmiljøproblemer.
Alle virksomheder med ansatte inden for træ- og møbelindustrien skal udarbejde en APV. Der er krav om, at APVen skal være skriftlig og at medarbejderne skal inddrages i udarbejdelsen af APVen.
Der er metodefrihed til, hvordan APV skal udformes. Virksomheden og dens sikkerhedsorganisation, eller de ansatte, hvor der ikke er sikkerhedsorganisation, drøfter, hvordan man på deres virksomhed ønsker at udforme og gennemføre APV.
En skriftlig APV skal imidlertid altid omfatte:
Før kortlægningen iværksættes, er det vigtigt at have fastlagt, hvem der skal deltage i processen og, hvordan kortlægningsskemaet skal udformes.
Det skal også besluttes, om der skal ske en kortlægning for den enkelte arbejdsplads, eller om det vil være mere hensigtsmæssigt at samle flere arbejdspladser med identiske processer eller en hel afdeling på samme kortlægningsskema.
Skema for kortlægning og handlingsplan, findes i vejledningen, og kan kopieres direkte til brug i virksomhederne.
Som det fremgår af skemaet, er der en række arbejdsmiljømæssige forhold, der hver for sig vurderes ved kortlægningen. Det drejer sig bl.a. om:
Kortlægningen foregår f.eks. ved, at de pågældende arbejdspladser, arbejdsprocesser, eller afdelinger gennemgås for ovennævnte forhold, sammen med den eller de ansatte, der er involveret i det arbejde, der skal vurderes. Det kan være forhold, hvor virksomheden har behov for bistand fra eksterne rådgivere, f.eks. BST. Denne bistand kan f.eks. være at vurdere omfang og risiko ved et problem samt at foreslå løsninger.
I skemaet skal der afkrydses ud for de enkelte forhold efter, om problemet er vurderet som:
1. Alvorligt,
2. Stort,
3. Mindre,
4. Begrænset
5. Intet.
Ved kortlægningen er det vigtigt, ikke at diskutere løsninger på problemerne. Ofte kan problemet ”næsten” forsvinde af sig selv, blot fordi der ikke kan findes en umiddelbar løsning på problemet.
Når problemernes omfang er afkrydset på skemaet, kan der herudfra prioriteres i hvilken rækkefølge, der skal tages fat på at belyse årsager og forslag til løsninger og til at udpege hvem, der er ansvarlig for at tilvejebringe løsningsforslag. Her og nu løses de alvorlige problemer. Små problemer, som er lette at løse, kan også med fordel løses med det samme.
Er der i felterne "årsag til problem" og "forslag til løsning" ikke plads til at give den nødvendige beskrivelse, henvises i felterne evt. til et bilag, hvor beskrivelsen kan uddybes.
Når årsager til problemer og forslag til løsninger foreligger, skal arbejdsgiveren efter drøftelse med sikkerhedsorganisationen, eller de ansatte, hvor der ikke findes sikkerhedsorganisation, sørge for, at der udarbejdes en plan for løsning af problemerne, herunder hvem der har ansvaret for, at de enkelte punkter følges op samt hvornår.
Det er vigtigt, af hensyn til de ansattes engagement omkring APV-arbejdet, at handlingsplanen, og resultaterne af de bestræbelser der foregår i virksomheden omkring APV, bliver synliggjort.
APV er en løbende proces
En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år.
Arbejdspladsvurderingen bør også tages op til revision med henblik på evt. justering, hvis der ved en arbejdsproces sker en arbejdsulykke. Tilsvarende er gældende ved tilløb til ulykker eller hvis en ansat pådrager sig en erhvervssygdom ved det pågældende arbejde.
Der er hjælp at hente
I organisationerne Træets Arbejdsgiverforening og Forbundet Træ-Industri-Byg er det muligt at få hjælp til at komme i gang med APV, f.eks. ved at få besøg af en konsulent. Tilsvarende kan der også hentes hjælp i BST-systemet.
Bilag 1: Tjekliste Arbejdspladsvurdering
Bilag 2: Hjælpeskema arbejdspladsvurdering
Tilbage til top
Ergonomi
Mange medarbejdere i træ- og møbelindustrien bliver desværre, alt for ofte ramt af nedslidningsskader. Årsagerne er bl.a. de mange manuelle løft, ofte tunge løft og længervarende ensidigt gentagende arbejde f.eks. ved ilægning og fratagning ved maskiner samt arbejde på pakkelinier. Mange af disse arbejdsrutiner slider hårdt på kroppen og bevirker nedslidning.
Denne vejledning vil give en række konkrete bud på, hvad de enkelte ergonomiske områder handler om og hvad der kan gøres ved det.
Vejledningen indeholder også en række historier og udsagn om, hvordan forskellige virksomheder har arbejdet konkret med ergonomiske problemer, holdninger og løsninger. Historierne og udsagnene vil helt sikkert, kunne give god inspiration for alle som skal arbejde med ergonomi på virksomheden.
Til de enkelte ergonomiske områder, er der tilknyttet en checkliste, som på en nem og overskuelig måde, kan give et godt overblik over evt. ergonomiske problemer som der skal gøres noget ved.
En del af problemerne kan den enkelte medarbejder selv løse, blot ved at være opmærksom og bevidst på sin egen ergonomi. Andre problemer kan være mere omfattende eller komplicerede og vil kræve hjælp fra sikkerhedsorganisationen eller BST.
Fysisk nedslidning er ikke nogen naturlov i træ- og møbelindustrien, men vi skal ville det anderledes end vi gør nu.
Kroppen er skabt til bevægelse. Bevægelse er en del af kroppens naturlige vedligehold. Jo flere muligheder man har for at skifte stilling, jo bedre. Bliver kroppen ikke brugt, forfalder den. Har man et job, som er fysisk krævende, er det omvendt vigtigt ikke at overbelaste kroppen, så den ender med at blive nedslidt.
Hvis du på nogen af spørgsmålene på nedenstående tjekliste kan svare JA, kan du gå videre i vejledningen og finde gode råd under de enkelte ergonomiske områder.
Bilag 3: Hovedtjekliste
Hvad handler det om?
I mange arbejdssituationer står eller sidder man foroverbøjet. Vi indretter ofte arbejdspladsen så det vi skal bruge står og ligger I en bue omkring os. Prøver vi at nå det hele uden at flytte fødderne. Det bevirker, at man vrider i ryg og nakke samtidig med at man udfører et stykke arbejde. Typiske arbejdssituationer hvor man står foroverbøjet eller vrider i ryg og nakke er ved ilægning og fratagning ved maskiner, montage og pakkearbejde. Belastningen bliver større hvis man samtidig har tunge løft.
Hvad kan der gøres ved det?
Tjekliste
Bilag 4: Tjekliste 1 til ergonomi
Langvarigt stående arbejde, kan ofte give ømhed i fodled, knæ og ryg.
Arbejde hvor man typisk står igennem længere tid, er ved maskinbetjening, ilægning og fratagning fra maskiner, montage og pakkelinier.
Bilag 5: Tjekliste 2 til ergonomi
Risiko for løfteskader kan opstå i følgende situationer:
Skader forårsaget af løfte arbejde kan bl.a. være diskusprolaps, hold i ryggen eller slidgigt.
Skema til vurdering af byrdens vægt i relation til rækkeafstanden:
Bilag 6: Skema
Maksimal daglig løftemængde:
Selv ved optimale forhold bør ingen alene løfte en byrde på over 30 kg. eller en samlet daglig løftemængde på over 6 tons.
Bilag 7: Tjekliste 3 til ergonomi
Så vidt muligt skal de forværrende forhold fjernes, ellers skal vægten på byrden sættes ned efter salami metoden – jo flere forværrende for-hold jo mindre byrde.
Ved EGA udfører man få enkle arbejdsopgaver, typisk i et højt tempo og over længere tid og ofte også i fastlåste stillinger. Man belaster samme sted på kroppen, men specielt er arme, skuldre og nakke udsat. Typiske arbejdsområder med EGA er, sortering, ilægning og fratagning fra maskiner samt pakkelinier.
Når man rækker langt efter noget, belaster man nakke, skuldre og lænd. Hvis man gør det over en længere periode (kan desværre ikke defineres nærmere), overbelaster man muskler og led i de nævnte områder. Typiske arbejdsområder med lange rækkeafstande er stabling, montering og pakkelinier.
Bilag 8: Tjekliste 4 til ergonomi
Krav til temperaturen i arbejdslokalet er afhængig af hvilket arbejde der skal udføres.
Vejledende mindste temperatur ved forskelligt arbejde:
Problemet opstår hvis kroppen f.eks. bliver kold efter fysisk hårdt arbejde (hvor man har svedt), og derefter udsættes for kulde eller træk. Muskulaturen bliver kold, mister smidigheden og er ikke længere parat til at klare de daglige belastninger og dermed øges risikoen for skader.
En velindrettet arbejdsplads er ikke nok til at sikre sig mod fysiske gener i arbejdet.
Tempo, Planlægning og organisering af arbejdet påvirker også trivslen og ergonomien på arbejdspladsen.
Samarbejdet mellem kolleger indbyrdes, mellem ledelse og medarbejdere har stor betydning for trivslen.
Det gode samarbejde mellem alle parter (ledere og medarbejdere) kommer ikke af sig selv. Det kræver samarbejde og medinddragelse af alle parter i både planlægning og organisering af arbejdet. For at få planlagt og organiseret arbejdet rigtigt, kræver det et stort kendskab til virksomhedens produkter og produktionsmetoder. Det har både medarbejderne og lederne fra hver deres indgangsvinkel!
Trives ledelsen og medarbejderne ikke, kan det give psykisk stress. Stress påvirker ofte også mennesker fysisk, så der opstår muskelspændinger, også selvom der i forhold til ergonomien er gode løsninger som f.eks. højdejusterbart inventar, gode pladsforhold, varierende arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, gode hjælpemidler og håndredskaber.
Vi ved godt at når vi ikke har det så godt på vores arbejdsplads, så synes vi ofte også, at der er lidt mere der gør ondt end normalt.
Bilag 9: Historier fra den virkelige verden
Denne branchevejledning sætter fokus på emner som:
Vejledningen belyser nogle forhold, der er vigtige at inddrage, når en medarbejder bliver gravid – for derved at medvirke til at gravide kan fastholdes i arbejde, hvor det er sundhedsmæssigt forsvarligt.
Hensigten med vejledningen er at give inspiration til, hvordan den enkelte virksomhed selv kan udarbejde en graviditetspolitik. Vejledningen henvender sig først og fremmest til ledelse og medlemmer af sikkerhedsorganisation og samarbejdsudvalg.
“Erfaringen viser, at de fleste fraværsmeldinger og hjemsendelser kan undgås, hvis der findes en velfungerende graviditetspolitik i virksomheden.”
Når en medarbejder bliver gravid, er det godt at vide, om den gravide kan fortsætte sit sædvanlige arbejde, eller om der er behov for særlig beskyttelse, f.eks. omplacering til andet arbejde.
I mange tilfælde er fraværsmelding eller hjemsendelse enten unødvendig, eller den sker for tidligt.
Virksomhedens ledelse spiller en væsentlig rolle. Ledelsen kan med fordel signalere, at spørgsmålet om graviditet og arbejdsmiljø skal prioriteres højt.
Det er ikke svært at udarbejde en graviditetspolitik. Og gevinsterne ved at have en god graviditetspolitik er mange, både for de gravide, kolleger, arbejdsledere og arbejdsgivere, altså for virksomheden som helhed.
Gevinster:
Kom godt fra start:
Spørgsmålet om graviditet og arbejde er en sag for ALLE i virksomheden. Når en gravid omplaceres, fraværsmeldes eller hjemsendes, kan alle blive påvirket på en eller anden måde. En graviditetspolitik bør derfor omfatte alle grupper af medarbejdere i virksomheden.
Opgaven med at indrette arbejdspladser uden risiko for den gravide eller fostret handler om arbejdsmiljø. Derfor er virksomhedens sikkerhedsorganisation et naturligt sted at behandle spørgsmålet om graviditet og arbejde.
Men spørgsmålet om graviditet og arbejde vedrører også omplacering af den gravide til andet arbejde. Det giver derfor mening at involvere virksomhedens samarbejdsudvalg i arbejdet med graviditetspolitikken.
Al erfaring viser, at de bedste graviditetspolitikker findes i virksomheder, hvor sikkerhedsorganisation og samarbejdsudvalg arbejder tæt sammen.
Hvis der ikke er oprettet sikkerhedsorganisation eller samarbejdsudvalg i virksomheden, må virksomhedens ledelse og medarbejdere i fællesskab samarbejde om at formulere og anvende graviditetspolitikken.
Er arbejdsstedet egnet for gravide?
En velfungerende graviditetspolitik er en logisk følge af arbejdsgiverens ansvar forat sikre, at arbejdet i virksomheden planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæsigt fuldt forsvarligt.
Arbejdet med graviditetspolitik består typisk af to trin:
Arbejdet med at formulere en graviditetspolitik kan f.eks. begynde med en beskrivelse af, hvad der hidtil har været gjort, når medarbejdere er blevet gravide. Når uskrevne regler og rutiner skrives ned, er det lettere at få øje på, hvordan spørgsmålet om graviditet skal håndteres fremover.
En graviditetspolitik signalerer, hvordan spørgsmålet om graviditet håndteres i virksomheden. Graviditet er ikke en sygdom, men en glad begivenhed.
Målsætning
Det beskrives, hvad virksomheden ønsker at opnå ved at have en graviditetspolitik, f.eks. ønsket om at sikre sunde arbejdsvilkår for gravide, fastholde medarbejdere og et godt omdømme.
Forhold, der skal håndteres, når politikken anvendes i praksis
Kortlægning og vurdering af arbejdsmiljøet danner grundlag for de efterfølgende aktiviteter vedrørende de gravide. Kortlægning og vurdering kan være en del af en arbejdspladsvurdering, men kan også være en selvstændig aktivitet.
Kortlægning og vurdering består af to dele:
1. del:
En generel kortlægning og vurdering, der viser, hvor virksomheden har mulighed for at beskæftige gravide, og hvor der er behov for omplacering mv.
Virksomhedens arbejdspladser kan herefter præsenteres, f.eks. ved hjælp af tre farver:
2. del:
En særlig, individuel vurdering der viser, om den gravide stadig kan udføre det konkrete job, eller om der er behov for f.eks. omplacering. Den individuelle vurdering skal ses i lyset af, at graviditeter forløber forskelligt. Eksempelvis får nogle gravide meget vand i kroppen eller tager meget på i vægt.
Løsninger
De forebyggende foranstaltninger handler om at tilpasse arbejdsmiljøet, så den gravide og fostret ikke udsættes for risiko.
Omplacering tages i brug, hvor det ikke er muligt ved hjælp af forebyggende foranstaltninger at fjerne sundhedsmæssige risici for den gravide. Omplacering kan være delvis, hel eller midlertidig.
Hjemsendelse er det sidste middel, virksomheden tager i brug for at beskytte gravide mod sundhedsskadelige påvirkninger. Hjemsendelse kan være delvis, hel eller midlertidig.
Kommunikation
Politikken bør forklare, hvordan medarbejdere og ledere i virksomheden samt folk uden for virksomheden orienteres om graviditetspolitikken.
En graviditetspolitik skal sikre, at gravide ikke udsættes for sundhedsskadelige påvirkninger under arbejdet. Politikken er med til at fastholde gravide i arbejde.
Når graviditetspolitikken er formuleret, skal den anvendes i praksis.Det kræver en aktiv indsats.
Tidlig information
At have en graviditetspolitik betyder, at der sættes fokus på, hvornår den gravide giver arbejdsgiveren besked om graviditeten. Arbejdsgiveren bør orienteres så tidligt som muligt, fordi den første tredjedel af graviditeten er den mest sårbare periode. Arbejdsgiveren skal selvsagt have kendskab til graviditeten, før det i praksis er muligt at leve op til ansvaret om at "beskytte gravide og ammende ansatte mod farer, som for dem er særlig alvorlige".
Det er i den gravides egen interesse at orientere arbejdsgiveren så tidligt som muligt om graviditeten.
Kommunikation, når politikken skal anvendes i praksis
Virksomhedens graviditetspolitik skal være kendt for at være effektiv.
Kendskab til graviditetspolitikkens indhold og praktiske betydning kan formidles ved hjælp af en skriftlig udgave af graviditetspolitikken, f.eks. en lille pjece, der også kan indeholde en liste over egnede arbejdspladser for gravide.
Graviditetspolitikken udleveres til samtlige medarbejdere og ledere.
Politikken kan også præsenteres på informationsmøder, hvor medarbejdere og ledelse deltager, ligesom politikken kan indgå i en eventuel personale- eller arbejdsmiljøpolitik.
Rådgivning
De konkrete sundhedsmæssige vurderinger af arbejdspladsen og den gravides arbejde skal foretages af kompetente personer. Det er derfor ofte nødvendigt, at virksomheden trækker på rådgivning fra BST, arbejdsmedicinske klinikker eller andre med solid sundhedsfaglig kompetence.
Ekstern kommunikation
Praktiserende lægers vurdering har stor betydning for, om gravide forbliver i arbejde eller fraværsmeldes under graviditeten. Ofte ved lægerne ikke så meget om den gravides konkrete arbejde. Det er der-for en god ide, at bede den gravide om at medbringe virksomhedens graviditetspolitik til sin læge.
Graviditetspolitikken kan også sendes til områdets arbejdsmedicinske klinik. Sagen er nemlig den, at praktiserende læger ofte bliver vejledt af arbejdsmedicinsk klinik, når de har brug for ekstra oplysninger om gravides arbejde.
Kontaktperson
Ved at udpege en "kontaktperson i spørgsmål om graviditet og arbejde" gøres det lettere for medarbejdere, ledelse og praktiserende læger at få svar på praktiske spørgsmål om virksomhedens graviditetspolitik.
“Det er en god idé at skabe en åben dialog om graviditet og arbejde, både i virksomheden og med praktiserende læger.”
Bilag 10: Kortlægning og vurdering af arbejdsmiljøet, Løsninger samt eksempler på graviditetspolitik
Børn og unge har masser af gåpåmod, når de starter på en ny arbejdsplads. Alt er nyt og spændende, og de er meget ivrige efter at komme i gang. De vil gerne gøre et godt indtryk og vise, at de ”er til noget”.
Børn og unge stopper sjældent op og spørger, hvis der er noget, de er i tvivl om. De vil ikke virke uvidende eller dumme og tror måske, at de kan klare arbejdet uden grundig instruktion. Men for den uerfarne kan det nemt føre til farlige situationer. Det er de færreste børn og unge, der kan overskue konsekvenserne af deres handlinger. Det gælder både den umiddelbare ulykkesrisiko og de mere langsigtede konsekvenser for helbredet.
Børn og unge er gode til at ”kopiere” de ældre kollegaers adfærd på arbejdspladsen, derfor bør de kun instrueres af medarbejdere med den rigtige og gode sikkerhedsmæssige adfærd.
Pas godt på de unge, det er vores fremtid det gælder.
Er man under 18 år, må man ikke beskæftige sig med farligt arbejde. Det indebærer i praksis, at der er en række arbejdsopgaver de ikke må udføre. De må ikke arbejde med visse tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer, og de må ikke udsættes for sundhedsskadelige fysiske påvirkninger.
Der er i denne vejledning udarbejdet 2 tjeklister, som giver et klart billed af hvad børn og unge må og ikke må i træ- og møbelindustrien. De to tjeklister er delt op i én for børn og unge mellem 13 – 14 år eller undervisningspligtige og én for børn og unge mellem 15 – 18 år, som ikke er undervisningspligtige.
Hvis der på nogen af spørgsmålene i tjekskemaerne kan svares JA! må den unge ikke arbejde med det pågældende arbejde.
Bilag 11: Tjekliste 1 for børn og unge
Bilag 12: Tjekliste 2 for børn og unge
