Forside
Forside | Kontakt | Links | Om I-BAR | Øvrige branchearbejdsmiljøråd

Branche

Find materiale rettet mod den valgte branche.

Emne

Find materiale inde for det valgte emne.
Avanceret søgning

Søg

Find materiale ved at søge i titel og beskrivelse
Uddannelseskrav | Bestilling | Fald og snublen | NANOSAFER | Kampagner | Materialeoversigt | Til projektansvarlig | Arrangementer | Unge | Nyhedsbrev

Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling

Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling

 

Denne rapport er udarbejdet af MALER BST september 2002.

 

I denne rapport er systemer til industriel overfladebehandling grupperet, så det bliver lettere for både rådgivere og brugere at vælge det system, der lever op til de stillede kravspecifikationer samt sikrer det bedst mulige arbejdsmiljø og ydre miljø.

 

Indhold:

  1. Resumé
  2. Indledning
  3. Følgegruppe
  4. Baggrund
  5. Formål
  6. Afgrænsning
  7. Indsamling af materiale
  8. Databehandling
  9. Industriel overfladebehandling
  10. Karakterisering af valg (1 til 5)
  11. Korrosionsklasse C2
  12. Korrosionsklasse C3
  13. Korrosionsklasse C4
  14. Korrosionsklasse C5
  15. Produktvalgstrappe
  16. Autolak
  17. Personvogne
  18. Storvogne
  19. Referencer
  20. Bilag 1: Forklaring til skemaer i rapporten
  21. Bilag 2: Produktvalg
  22. Bilag 3:
  23. Korrosionsklasse 2
  24. Korrosionsklasse 3
  25. Korrosionsklasse 4
  26. Korrosionsklasse 5

 

 


 

Resumé

I denne rapport er systemer til industriel overfladebehandling grupperet, så det bliver lettere for både rådgivere og brugere at vælge det system, der lever op til de stillede kravspecifikationer samt sikrer det bedst mulige arbejdsmiljø og ydre miljø.


Indledning

Ifølge arbejdsmiljøloven skal både rådgivende/projekterende og arbejdsgiver sørge for, at farlige stoffer og materialer fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum. For at kunne erstatte et system med et mindre farligt system er det nødvendigt med en vurdering af de systemer, der er på markedet. Denne rapport giver derfor et overblik over markedet med hensyn til arbejdsmiljø, miljø, teknik og økonomi.


Følgegruppe

Charlotte Lennart-Petersen, Dansk Industri (DI)
Henning Fokdal, Dansk Industri (DI)
Mette Rye Andersen, Kvindeligt Arbejderforbund (KAD)
Oluf Lauridsen, DS Coating/Foreningen af overfladebehandlere (FDO)
Klaus Plum, Foreningen af Auto- og Industrilakerere (FAI)
John Sørensen, Specialarbejderforbundet (SiD)
Michael Jørgensen, CO-industri
Vibeke Plambeck, Danmarks Farve- og Lakindustri (FDFL)
Lars Peter Degn, FJ Varmeforzinkning

 

Vi vil gerne takke farve- og lakleverandørerne for deltagelse i projektet.


Baggrund

Projektet er iværksat på baggrund af arbejdsministerens udspil i 1999 benævnt 10 farlige job. Et af de farlige jobområder er den del af den kemiske industri, som omfatter industriel overfladebehandling.


Formål

Formålet med projektet er at nedsætte den erhvervsmæssige risiko for malere og øvrige ansatte ved udførelse af overfladebehandling.

 

Dette opnås blandt andet ved at skabe et overblik over, hvilke systemer der findes til en given korrosionsklasse (korrosionskategori), samt at give et værktøj til vurdering af, hvilke systemer der er mest hensigtsmæssige at anvende i forhold til arbejdsmiljø og ydre miljø.


Afgrænsning

For industriel overfladebehandling er der indsamlet specifikationer der relaterer til korrosionsklasserne C2, C3, C4 og C5 (se beskrivelse i ISO 12944). Der er udelukkende nævnt specifikationer til systemer, der har høj holdbarhed og kræver mindst sandblæsning til Sa2½ som forbehandling.

Afsnittet om autolak beskriver, hvornår det er muligt at anvende vandige systemer i stedet for opløsningsmiddelholdige systemer ved overfladebehandling af personvogne og storvogne.


Indsamling af materiale

Leverandørerne af malevarer til industriel overfladebehandling blev bedt om at sende specifikationer på systemer der relaterer til korrosionsklasse C3, C4 samt C5. Senere har der vist sig et behov for, at C2-behandlinger også behandles, disse er derfor efterfølgende inddraget.

 

På specifikationerne skulle følgende oplysninger være tilgængelige: VOC-indhold (indhold af flygtige komponenter, volatile organic compounds), lagtykkelse henholdsvis våd og tør (nominel tør filmtykkelse), densitet, kodenummer (MAL-kode), risiko-sætninger samt tørretider.

 

Oplysninger vedrørende de forskellige produkter, der anvendes til overfladebehandling af henholdsvis personvogne og storvogne, er indsamlet gennem interview med leverandører til branchen.


Databehandling

Nedenfor findes en oversigt over først produkter til industriel behandling, dernæst autolak .


Industriel overfladebehandling

De indsamlede oplysninger er behandlet og de faktorer, som er fundet vigtige, er samlet i skemaer. De tilgrundliggende oplysninger er vedlagt som bilag 3 .

 

På baggrund af disse oplysninger er systemerne rangordnet i fem valg, fra 1. valg til og med et 5. valg. Systemtyperne inden for de fem valg er beskrevet kort i næste afsnit.

 

Herefter er de indkomne systemer for hver enkelt korrosionsklasse opstillet i skemaer. Der er medtaget kodenummer, VOC/m2, antal behandlinger og tør lagtykkelse i disse skemaer. For yderligere faktorer henvises til bilag 3 .

 

Endelig er der udarbejdet en produktvalgstrappe, som man kan anvende, når man skal vælge system til en given opgave.

 

Bemærk at ordet vandig skal forstås overordnet, der kan være tale om både opløsningsmiddelfri og vandige typer, som det bl.a. kan ses for epoxymalinger.

 

Vandig/opløsningsmiddelfri er i skemaerne forkortet V, opløsningsmiddelbaseret O


Karakterisering af valg (1 til 5)

1. valg:

Vandige fysisk tørrende systemer

 

Systemerne er karakteriseret ved:

  • Lave kodenumre - 00 og 0 før bindestregen, op til 4 efter
  • VOC-afdampning pr. m2 malet overflade: 0 til 55 g
  • Store variationer i antal lag (1-4) og lagtykkelse (50-390 µ)
  • Korrosionsklasse fra C2 til C5

2. valg:

Vandige systemer

 

Systemerne er karakteriseret ved:

  • Lave kodenumre - 00 og 0 før bindestregen, op til 4 efter
  • Lav VOC-afdampning pr. m2 malet overflade: 0 til 66 g
  • Store variationer i antal lag (1-4) og lagtykkelse (80-600 µ)
  • Korrosionsklasse fra C2 til C5

Der er i gruppe 2 enkelte systemer, der er markeret således: 2*. Dette skyldes, at produkterne indeholder vandige epoxyprodukter med en så høj molvægt, at de måske falder uden for epoxylovgivningen - det er endnu uafklaret, om dette er tilfældet. Disse produkter vil i givet fald kunne ligestilles med systemerne i 1. valg.

3. valg:

Blandinger af vandige og opløsningsmiddelbaserede systemer med epoxy/polyurethan

 

Systemerne er karakteriseret ved:

  • Store variationer i kodenumre: 0 og 4 før bindestregen, fra 3 til 6 efter
  • Lav VOC-afdampning pr. m2 malet overflade: 37 til 66 g
  • Store variationer i antal lag (1-4) og lagtykkelse (175-480 µ)
  • Korrosionsklasse fra C2 til C5

4. valg:

Opløsningsmiddelbaserede alkydsystemer.

 

Systemerne er karakteriseret ved:

  • Generelt høje kodenumre: 3 eller 4 før stregen, 1 eller 3 efter stregen
  • Høj VOC-afdampning pr. m2 malet overflade: 110-196 g
  • Lav variationer i antal lag (3) og lagtykkelse (133-200 µ)
  • Korrosionsklasse fra C2 til C3

5. valg:

Blandinger af opløsningsmiddelbaserede systemer med epoxy/polyurethan

 

Systemerne er karakteriseret ved:

  • Generelt høje kodenumre, typisk 4 eller 5 før bindestregen, 3 til 5 efter
  • Store variationer i VOC-afdampning pr. m2 malet overflade: 20-260 g
  • Store variationer i antal lag (2-4) og lagtykkelse (160-1200 µ)
  • Korrosionsklasse fra C3 til C5.

 

Valg

Korrosionsklasse C2

Kode (1993) VOC/m2 Antal lag µ tør ialt
1 Acryl V 00-1

1

2

180

1   Acryl V 00-1

32

2

160

1   Acryl V 00-1, 00-1

35

3

200

1 Zinksilikat V 00-4

0

1

50

2* Epoxy V / Acryl V 1-3, 00-1

27

2

160

2* Zinkepoxy V 2-5

13

1

80

3 Zinkepoxy V / Epoxy V / PU 1-5, 1-5, 3-3

44

3

175

3 Zinkepoxy V / Epoxy V / Epoxy O 1-5, 1-5, 3-5

40

3

225

4 Alkyd O 3-3, 3-1

131

3

133

4 Alkyd O 4-3, 4-3

110

3

133

Eksempler på typiske C2-miljøer i et tempereret klima (kun vejledende):
C2 er områder med lave klimapåvirkninger. Udendørs er det landlige omgivelser inde midt i landet - hvor der ikke er nogen større trafikal belastning. Indendørs drejer det sig om uopvarmede bygninger, fx lagerbygninger og sportshaller.

  • For korrosionsklasse C2 er der repræsenteret systemer fra 1. valg til 4. valg
  • De laveste kodenumre findes inden for 1. valg
  • Det laveste VOC-indhold findes i systemer inden for 1. valg til 3. valg

Valg

Korrosionsklasse C3

Kode (1993) VOC/m2 Antal lag µ tør ialt
1 Acryl V 00-1

2

2

220

1   Acryl V 0-3, 00-3

10

3

200

1   Acryl V 00-1, 00-1

35

3

200

1 Acryl V 00-3, 0-3

4

3

200

2*

Epoxy V / Acryl V

1-3, 00-1

35

3

200

2 Zinkepoxy V / Epoxy V / Acryl V 00-5, 0-5, 00-3

7

3

200

2 Zink Epoxy V / Epoxy V / Acryl 2-5, 1-3, 00-1

30

3

160

2 Zink silikat / Epoxy V / Acryl 00-4, 00-5, 00-1

25

3

160

3

Epoxy O / Acryl

3-5, 00-3

44

2

200

3 Zinkepoxy V / Epoxy V / Epoxy O 1-5, 1-5, 3-5

36

3

175

3 Zinkepoxy V / Epoxy V / PU 1-5, 1-5, 3-3

48

3

225

3 Epoxy O / Acryl V
3-5, 0-3

37

2

200

4 Alkyd O 3-3, 3-1

196

3

200

4 Alkyd O 4-3, 4-3

165

3

200

5 Epoxy O / PU 4-5, 4-3

206

3

240

5 Epoxy O / PU 4-5, 4-3

162

2

200

5 Zinkepoxy O / PU 4-5, 5-3

116

2

200

5 Zinkepoxy O / Epoxy O 4-5, 4-5

95

2

160

5 Zinkepoxy O / Epoxy O / PU 4-5, 4-5, 4-3

90

3

160

5 Zinkethylsilikat / Epoxy O 4-3, 4-5

109

2

160

5 Zinkethylsilikat / Epoxy O 3-3, 4-5

131

2

160

Eksempler på typiske C3-miljøer i et tempereret klima (kun vejledende):
C3 er områder med middelstore klimapåvirkninger. Udendørs drejer det sig om by- og industriområder med moderat svovldioxidforurening, samt kystområder med lavt saltindhold. Indendørs drejer det sig om produktionsbygninger med høj luftfugtighed, fx fødevarevirksomheder, vaskerier, bryggerier og mejerier.

  • For korrosionsklasse C3 er der repræsenteret systemer fra 1. valg til 5. valg
  • De laveste kodenumre findes inden for 1. valg
  • Det laveste VOC-indhold findes inden for 1. valg til 3. valg

Valg

Korrosionsklasse C4

Kode (1993) VOC/m2 Antal lag µ tør ialt
1 Acryl V 00-1

3

3

300

1   Acryl V 00-1, 00-1

55

4

340

2* Epoxy V / Acryl V 1-3, 00-1

41

3

250

2* Zinkepoxy V / Epoxy V / Acryl 2-5, 1-3, 00-1

46

3

240

2 Zinksilikat / Epoxy V / Acryl V 00-4, 00-5, 00-1

36

4

240

2 Epoxy V / Acryl V 00-5, 00-1

44

3

440

3 Zinkepoxy V / Epoxy V / PU 0-5, 1-5, 3-3

50

3

240

3 Zinkepoxy V / Epoxy V / Epoxy O 0-5, 1-5, 3-5

42

3

240

3 Epoxy O / Acryl V 3-5, 0-3

65

2

280

5 Epoxy O / Acryl O 3-5, 4-3

183

2

280

5 Epoxy O / PU dæk 4-5, 4-3

227

3

280

5 Zinkepoxy O / PU 4 5, 5-3

164

3

280

5 Zinkepoxy O / Epoxy O / PU 4-5, 4 5, 5-3

153

3

240

5 Zinkepoxy O / Epoxy O / PU 4-5, 3-5, 5-3

104

3

240

5 Zinkepoxy O / Epoxy O / PU 4-5, 3-5, 4-3

112

3

240

5 Zinkepoxy O / Epoxy O / PU 4-5, 3-5, 5-3

104

3

240

5 Zinkethylsilikat / Epoxy O 4-3, 4-5

150

2

240

5 Zinkethylsilikat / Epoxy O / PU 3-3, 4-5, 4-3

186

3

240

Eksempler på typiske C4-miljøer i et tempereret klima (kun vejledende):
C4 er områder med store klimapåvirkninger. Udendørs drejer det sig om industriområder og kystområder med moderat udsættelse. Indendørs drejer det sig om kemiske virksomheder, svømmehaller, skibs- og bådværfter ved vandet.
  • For korrosionsklasse C4 er der repræsenteret systemer fra 1. valg til 3. valg samt 5. valg
  • De laveste kodenumre findes inden for 1. valg, dernæst er det 2. valg
  • Det laveste VOC-indhold findes inden for 1. valg til 3. valg 
Valg

KorrosionsklasseC5

Kode (1993) VOC/m2 Antal lag µ tør ialt
1 Acryl V 00-1

3

3

350

1   Acryl V 00-1

3

3

390

2* Epoxy V / Acryl V 1-3, 00-1

44

3

260

2 Epoxy V / Acryl V 00-5, 00-1

52

3

540

2 Epoxy V 00-5

0

2

500

2 Epoxy V 00-5

48

2

600

2 Zink epoxy V / Epoxy V / Acryl V 2-5, 1-3, 00-1

54

3

250

2 Zinksilikat / Epoxy V / Acryl V 00-4, 00-5,
00-1

36

4

240

3 Epoxy O / Acryl V 3-5, 0-3

66

2

300

3 Zinkepoxy V / Epoxy V / PU 0-5, 1-5, 3-3

50

3

240

3 Epoxy O / Epoxy V 4-5, 0-6

66

2

480

3 Zinkepoxy V / Epoxy V /
Epoxy O
0-5, 1-5, 3-5

42

3

250

3 Zinkepoxy V / Epoxy V / PU 0-5, 1-5, 3-3

57

3

250

3 Zinkepoxy V / Epoxy V /
Epoxy O
0-5, 1-5, 3-5

42

3

240

5 Zinkethylsilikat / Epoxy O 4-3, 4-5

189

3

320

5 Zinkethylsilikat O / Epoxy O /
Epoxy O / PU
3-3, 4-5, 4-5,
4-3

225

4

320

5 Vinyltoluen-acrylpolyester 4-5

20

2

1000

5 Vinyltoluen-acrylpolyester 4-5

25

2

1200

5 Zinkepoxy O / PU 4 5, 5-3

188

3

320

5 Zinkepoxy O / Epoxy O / PU 4-5, 4-5, 4-3

240

4

320

5 Zinkepoxy O / polysiloxan 4-5, 1-5

63

2

200

5 Zinkepoxy O / Epoxy O / PU 4-5, 3-5, 5-3

 

3

320

5 Epoxy O / Epoxy O 2-5, 3-5

84

2

400

5 Epoxy O / PU 4-5, 4-3

260

4

320

5 Epoxy O / PU 3-5, 5-3

156

3

500

5 Epoxy RF 5-5

22

2

600

Eksempler på typiske C5-miljøer i et tempereret klima (kun vejledende):
C5 er områder med store klimapåvirkninger. Systemer for C5-I og C5-M er samlet i dette skema.
C5-I er meget store klimapåvirkninger og gælder industriområder. Disse miljøer findes normalt ikke i Danmark.
C5-M er meget store klimapåvirkninger og gælder det marine miljø. Kyst- og offshoreområder med højt saltindhold. Det vil sige blandt andet den jyske vestkyst.
For begge gælder det, at indendørs drejer det sig om bygninger eller områder med næsten permanent kondensering og med høj forurening. Det kunne fx være slagterier, mejerier eller støberier.
  • For korrosionsklasse C5 er der repræsenteret systemer, som tilhører fra 1. valg til 3. valg samt 5. valg
  • De laveste kodenumre findes inden for 1. valg, dernæst er det 2. valg
  • Det laveste VOC-indhold findes inden for 1. valg til 3. valg

Produktvalgstrappe

Nedenfor er de fem valg illustreret ved en produktvalgstrappe, som kan anvendes, når man skal vælge produkter inden for overfladebehandling af stålkonstruktioner.

 

Den skal anvendes således, at man tilstræber at vælge systemer inden for 1. valg. Hvis dette ikke er muligt på grund af specielle krav, fortsættes til 2. valg og så fremdeles. Når der anvendes epoxy- eller isocyanatholdige produkter (polyurethaner), er der supplerende krav om uddannelse mm.

 


[Klik på grafikken - for at se grafikken i stort format]


Autolak

I forhold til arbejdsmiljø samt ydre miljø vurderes vandige produkter som mest hensigtsmæssige. Derfor bør disse foretrækkes, hvor det er muligt.

 

I skemaet er de forskellige produkter, der anvendes ved overfladebehandling af henholdsvis personvogne og storvogne, gennemgået med henblik på, hvilke systemer der kan anvendes.


Personvogne

 

Opløsningsmiddelholdige produkter Vandige produkter
Rengørings-produkter Opløsningsmiddelholdige produkter anvendes, hvor snavset indeholder tjære eller olie Vandige produkter kan normalt anvendes ved almindeligt snavs samt voks- og silikonerester
Spartelprodukter Styren- og peroxidholdige Intet alternativ
Produkter til priming

Polyurethan acrylprimer (chromatfrie)

Vandige produkter er på markedet men disse tåler ikke den efterfølgende IR tørring som resten af de vandige produkter skal underlægges

Fylderprodukter

Anvendes på kunststoffer, da man således undgår en ekstra slibning, som er uhensigtsmæssig på eksempelvis plastdele

80 % af alle opgaver kan udføres med vandige

Der findes i dag ikke vandige fyldere i alle farver

Dæklakker - basefarver. 2 lags.

Man kan ikke anvende en opløsningsmiddelbaseret base oven på et vandigt system

Der kan i alle tilfælde anvendes vandige systemer. Kvalitet og farvetilpasning er bedre eller på højde med traditionelle produkter

De vandige produkter kan kræve større tidsforbrug i forbindelse med afvejning og blanding samt længere tørretid

Man kan anvende en vandig base oven på et opløsningsmiddelbaseret system

Dæklakker - Unifarver og lign.

Som regel anvendes opløsningsmiddelholdige produkter

Der er vandige produkter til storproduktion under udvikling

Klarlakker

Der findes kun opløsningsmiddelholdige

Vandige produkter er under udvikling


Storvogne

Opløsningsmiddelholdige produkter Vandige produkter
Rengørings-produkter Opløsningsmiddelholdige produkter anvendes, hvor snavset indeholder tjære eller olie Vandige produkter kan normalt anvendes ved almindeligt snavs samt voks- og silikonerester
Spartelprodukter Styren- og peroxidholdige Ingen alternativer
Produkter til priming

Syrehærdende, der indeholder zinkchromat, er nødvendigt på specielle aluminiumsoverflader

Polyurethan acrylprimer (chromatfrie)

Epoxy (med eller uden chromater)

Vandige produkter er på markedet, men disse tåler ikke den efterfølgende IR-tørring, som resten af de vandige produkter skal underlægges

Fylderprodukter Opløsningsmiddelbaserede fyldere anvendes normalt på lastvogne

Findes på markedet, men kan være komplicerede at anvende på lastvogne grundet hulrum o.lign., som kan forlænge tørretiden

Dæklakker - basefarver. 2 lags. Man kan ikke anvende en opløsningsmiddelbaseret base oven på et vandigt system

Der kan i alle tilfælde anvendes vandige systemer. Kvalitet og farvetilpasning er bedre eller på højde med traditionelle produkter

De vandige produkter kan kræve større tidsforbrug i forbindelse med afvejning og blanding samt længere tørretid

Man kan godt anvende en vandig base oven på et opløsningsmiddelbaseret system

Klarlakker

Der findes kun opløsningsmiddelholdige

Vandige produkter er under udvikling


Referencer

  • ISO 12944 (Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner. DS Håndbog 124 . Charlottenlund: Dansk Standard 2001)
  • Bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993
  • Bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 301 af 13. maj 1993
  • Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser). Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001

Bilag 1: Forklaring til skemaer i rapport og bilag

 Rapport

Valg Korrosionsklasse C3 Kode (1993) VOC/m2 Antal lag µ tør ialt
3 Zinkepoxy V / Epoxy V / Epoxy O 1-5, 1-5, 3-5

36

3

175

Bilag

Bilag 3

Behandling

Valg Korrosionsklasse 3 Tørretid VOC/m2 Antal lag µ tør ialt
3 Zinkepoxy V / Epoxy V / Epoxy O

6 (-)

36

3

175

Bilag (fts.)

Produkter i behandling

Kode
(1993)
V/V
tør %
Densitet Antal lag µ våd R-sætninger AM
1-5 51

1,44

1

98

C, 43

epoxy

1-5 56

1,54

1

134

43

epoxy

1-5 65

1,5

1

77

Xi, 10, 43

epoxy

Det pågældende eksempel er et system der består af 3 lag bestående af :

  • en vandig eller opløsningssmiddelfri zinkepoxymaling kode 1-5
  • en vandig eller opløsningssmiddelfri epoxymaling kode 1-5 og
  • en opløsningssmiddelholdig epoxymaling kode 3-5

Samlet tørretid er 6 timer for behandlingen tørretid efter sidste påføring er ikke opgivet. VOC er 36 g/m2 for hele behandlingen.

 

Systemet består af 3 påføringer - det vil sige 3 lag med en tør lagtykkelse på i alt 175 µ (= µm = mikrometer).

 

For de enkelte produkter i behandlingen er opgivet volumen tørstof, densitet (vægtfylde), antal lag af det enkelte produkt, våd lagtykkelse, relevante R sætninger og klassificering, samt om produktet er omfattet af blyregler eller epoxylovgivning.

 

Hele systemet er vurderet som et 3. valgs system.

 


Bilag 2: Produktvalg

Reglerne for produktvalg findes i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001: Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser).
Ifølge denne gælder:

  • Arbejdsgiveren skal sørge for, at farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum.
  • Det skal navnlig foretages ved at erstatte et farligt stof eller materiale med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale eller arbejdsproces. Hvis erstatning ikke kan foretages, skal dette på forlangende dokumenteres over for Arbejdstilsynet.
  • Såfremt brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn.

For kodenummererede produkter gælder, at der derfor normalt skal anvendes et produkt med lavest muligt kodenummer i brugsklar stand.

 

Kodenummeret må ikke bruges ukritisk, da det afspejler situationen i starten af 1990'erne. Nogle stoffer har i mellemtiden fået ændrede grænseværdier, uden at det påvirker kodenummeret.

 

Virksomhedens sikkerhedsorganisation skal inddrages i vurderingen.


Bilag 3: Korrosionsklasse 2


[Klik på grafikken - for at se skemaet i stort format]

 


Bilag 3: Korrosionsklasse 3


[Klik på grafikken - for at se skemaet i stort format]


Bilag 3: Korrosionsklasse 4


[Klik på grafikken - for at se skemaet i stort format]


Bilag 3: Korrosionsklasse 5


[Klik på grafikken - for at se skemaet i stort format]

 


Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Opdateret den 07 maj 2012