Etiketten skal være skrevet på dansk.Er etiketten på et andet sprog end dansk eller er den beskadiget,så den ikke kan læses,må der ikke arbejdes med produktet.

4. Sikkerhedsdatablad/ arbejdspladsbrugsanvisning

Når du har læst etiketten, skal du tage dig tid til at læse sikkerhedsdatabladet/ arbejdspladsbrugsanvisningen for produktet. Det giver blandt andet oplysning, om produktet indeholder epoxyharpikser, monomere epoxyforbindelser, reaktive opløsningsmidler eller isocyanater. Endvidere hvilken UDHÆRDNINGSTID produktet har, og regler om udsugning og personlige værnemidler.

Når virksomheden bestiller produktet fra leverandøren, følger der en leverandørbrugsanvisning/ sikkerhedsdatablad med. Dette skal virksomheden så omskrive, så det passer til DIN arbejdsplads.Hertil kan virksomheden i samarbejde med sikkerhedsudvalget hente bistand fra f.eks. BST, men samtidig skal virksomheden også stille leverandørbrugsanvisningen til din rådighed.

Du skal være opmærksom på, at det ikke er nok, at du får udleveret sikkerhedsdatablad/ arbejdspladsbrugsanvisning.Du skal have en grundig instruktion i arbejdet af din arbejdsleder. Sikkerhedsdatablad/arbejdspladsbrugsanvisning skal være på et let forståeligt dansk og bestå af 16 punkter. Rækkefølgen af punkterne er underordnet, men punkternes overskrift må ikke ændres.

5. Faresymboler

Mærkning

6. Arbejdsstedets indretning

Ved arbejde med epoxy eller isocyanater er det vigtigt, at der ikke er hudkontakt med produktet eller stoffet.

Man må derfor før arbejdets start gøre sig klart, hvordan arbejdsstedet skal indrettes. Det hører med i arbejdspladsvurderingen (APV), hvor virksomheden løbende skal tage stilling til arbejdsmiljøproblemerne og hvordan de løses.

Det er ikke tilladt at ryge, drikke eller spise på arbejdspladsen,når der arbejdes med epoxy og isocyanater. Derfor er det vigtigt,at man indlægger pauser, hvor der er mulighed for at forlade arbejdsstedet.

Afmærkningen kan foretages med et gult/sort bånd eller en gul/sort markering på gulvet samt med synlig skiltning.F.eks.Adgang forbudt - epoxyarbejde.

På selve arbejdsbordet skal der være en effektiv udsugning,der fjerner de farlige dampe ved kilden.Der skal etableres procesventilation og rumventilation.

Skal man lodde på et lakeret print, skal man for at undgå de sekundære isocyanater fjerne lakken mekanisk, evt. med en skalpel, inden lodningen påbegyndes.

Når man limer eller støber, er det bedst at lave en afskærmning i form af et stinkskab eller en plexiglaskasse , som fungerer som et stinkskab.

Der skal tilføres lige så meget frisk luft, som der suges ud.Denne tilførsel af luft må ikke føles som træk.Recirkulation af ventilationsluft er ikke tilladt.

Lovgivningen kræver, at der installeres en alarm på udsugningen,der går i gang ved driftsforstyrrelse. Denne alarm skal være med lyd- og/eller lyssignal.

Alle elektriske installationer skal være gnistsikret på grund af brand/eksplosionsfare. Har man en arbejdsplads,der kun har en udsugning uden afskærmning, skal der bruges øjenbeskyttelse. Dette kan være i form af briller eller en ansigtsskærm.

Arbejdsstedet SKAL afgrænses, så der ikke kommer andre så tæt på din arbejdsplads, at de kan blive belastet af de stoffer eller materialer, du arbejder med.Dette kan ske ved en tydelig sort/gul markering på gulvet og et skilt "Epoxyarbejde - adgang forbudt":

Desuden skal der i umiddelbar nærhed være en førstehjælpsbase, hvor der er mulighed for øjenskyl. Det kan være flasker (i så fald skal der være 5 liter, da man skal skylle øjnene i mindst 10 min.og flaskerne, der rummer 1 liter, er tomme i løbet af 2 min.) eller et øjenskylbatteri,som er tilsluttet vandhanen.Her vil det være en god ting,at du har prøvet apparatet,så du ved hvordan det er at bruge. I arbejdslokalet skal der også være en håndvask med koldt og varmt vand. Vandhanen må ikke være håndbetjent, men skal enten være med fotocelle eller albue-,knæ- eller fodbetjent.I forbindelse med vaskemuligheden skal der være egnet rensecreme, sæbe og en fed hudcreme.

Husk:Det er vigtigt at vaske hænder før pauser eller toiletbesøg.

7. Personlige værnemidler

Åndedrætsværn

Der findes mange forskellige åndedrætsværn, og det er din arbejdsgiver, der skal give dig det korrekte.

Hvilket filter der skal anvendes, bestemmes af stoffets eventuelle kodenummer eller af stoffets kogepunkt.I de fleste tilfælde vil det for isocyanater være et A2 filter, der er markeret med et brunt bånd,og for epoxy et B2 filter, der er markeret med et gråt bånd.

Der findes halv- og helmasker, masker til filter og luftforsynet åndedrætsværn. Der findes mange, men én ting skal du huske på:Arbejder du med et åndedrætsværn, er der lovbestemmelser om, hvor mange timer du må bruge det. Brugstiden pr. arbejdsdag er 3 til 6 timer af - hængigt af typen.

Handsker

Uanset hvilken mængde epoxy og isocyanat du håndterer, skal du altid beskytte huden.De mest udsatte steder er hænderne og derfor er det også vigtigt, at disse er beskyttet effektivt.

Det farlige ved stofferne er, at de kan trænge igennem handskens struktur, uden at du mærker det,og i løbet af kort tid vil de således være på vores hud og dermed optages i vores krop med risiko for alvorlige kroniske skader.

Der findes mange forskellige typer handsker, og de skal passe til det arbejde du udfører. Det vil sige, at de skal holde stofferne væk fra din hud (gennemtrængningstiden), de skal være stabile, da du i mange tilfælde arbejder med skarpe og spidse redskaber, og der skal være en stor følelsesevne, da arbejdet i mange tilfælde kræver følelsesmæssig nøjagtighed.

Bruger man ikke de rigtige handsker, eller bruger man handskerne længere end gennemtrængningstiden tillader det,vil handsken give en falsk tryghed, da stofferne nu vil være på huden og derigennem blive optaget i organismen.

Husk: Alle handsker har en begrænset holdbarhed

Det kan på grund af sveddannelse være nødvendigt at bruge en bomuldshandske under beskyttelseshandsken.Er handsken af den tynde type, anbefales det, at du bruger handsker med pudder i.Det skal enten være majs-, kartoffelmel eller asbestfrit talkum. Bomuldshandsken eller pudderet bruges for at nedsætte de svedgener, der kan opstå når man bruger beskyttelseshandsken, dog må du også være klar over, at talkum kan fremme latekxallergi. Man skal også være opmærksom på, at gummihandsker (latex) kan give allergisk kontakteksem.

Ved valget af handske skal der findes den handske, der kan anvendes til DIT arbejde og har den LÆNGSTE holdbarhed.
Der findes handsker med gennemtrængningstider fra få minutter til flere timer.

Når man arbejder med beskyttelseshandsker, opstår der en del varme i handsken, anvend derfor ikke creme under handsken.

Husk:Creme kan ikke erstatte handsken

De tekniske værnemidler skal være forsynet med en etiket,der blandt andet skal give oplysning om, hvilket materiale de består af samt hvad de er egnet til. Det kan ske ved hjælp af piktogrammer. På etiketten kan der forekomme et symbol som en opslået bog.Det betyder, at der findes yderligere information fra fabrikanten,som i dette tilfælde vil være vedlagt.

Når man bruger handsker, skal man som nævnt være opmærksom på gennemtrængningstiden. Det er den tid der går, fra handsken kommer i kontakt med stoffet til man kan måle stoffet inde i handsken. Denne tidsfaktor kan alt efter stoffets aggressivitet vare fra få minutter til flere timer. Der findes forskellige målemetoder, men man må nok anse dyptesten, hvor handsken bliver dyppet i stoffet, for den mest relevante.

Når der arbejdes med beskyttelseshandsker, har du krav på:

• at få udleveret handsker der er testet
• at få garanti for handskens holdbarhed
• at få oplyst den nøjagtige gennemtrængningstid for det stof, du håndterer (alle handsker har en begrænset gennemtrængningstid)
• at handsken er CE-mærket
• at handsken er mærket med piktogrammer, så man kan se, hvad den er egnet til:

Disse oplysninger skal fremgå af handskens etiket eller brugsanvisning.

Beskyttelsestøj

Beskyttelsen afhænger af metoder og mængden af epoxy og isocyanater. Det er som nævnt altid vigtigt, at du beskytter huden. Almindelige tekstiler af bomuld eller nylon vil ikke holde stoffer fra huden i ret mange sekunder.

Derfor skal du anvende mindst et forklæde. Forklædet og anden beskyttelse skal være af engangsmateriale, da man ikke kan vaske epoxy og isocyanat af tøjet.

Her skal man huske, at arbejdstøj (beskyttelsesdragt,forklæde) ikke må bæres under pauser.

Ifølge loven skal brugt beskyttelsestøj eller tilsmudset arbejdstøj lægges i særlige affaldsbeholdere, der skal være tydeligt mærket med indholdet,f.eks.:

Affald sendes til godkendt modtager, f.eks. Kommunekemi. Isocyanatholdig affald må ikke sendes til almindelig forbrænding.

Desuden skal beskyttelsestøj være behandlet,så det ikke kan oplades statisk.

I elektronikbranchen er den mest hensigtsmæssige påklædning afhængig af, hvilken af de mange forskellige arbejdsmetoder der anvendes, og hvordan arbejdet rent praktisk udføres.

Husk generelt om den beskyttelse, som du skal have på:Graden af beskyttelse afhænger af dit arbejde, mængden,stoffet og arbejdspladsen. Din arbejdsgiver er forpligtet at dokumentere, at din arbejdsplads er sikkerhedsog sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig.

Arbejder man helt uden indkapsling,er kravet til sikkerheden større, end når man arbejder i et stinkskab, der både kan være åbent eller lukket.

Operatøren skal have en engangskittel eller et forklæde på, og afhængig af mængden og arbejdets art skal der også anvendes beskyttelsesbriller og handsker. Hvis der arbejdes i T-shirt,er der krav om skåneærmer.

Arbejder operatøren i et åbent stinkskab, er der mulighed for stænk.Derfor skal der bruges handsker og mindst et engangsforklæde. Hvis der ikke er installeret et øjenværn på stinkskabet, skal anvendes øjenværn. Også her er det vigtigt,at man beskytter sine arme med skåneærmer, hvis man arbejder i T-shirt.

En T-shirt kan være behagelig,når det er varmt,men den er helt uegnet som påklædning,når man arbejder med epoxy og isocyanater.

I et stinkskab skal der være en effektiv udsugning både nedefter og til siden, således at operatøren ikke behøver at bruge et åndedrætsværn.

Hvis operatøren arbejder i et stinkskab, der er fuldstændig aflukket, så der hverken kan udtræde stænk eller dampe, omfatter kravet kun håndbeskyttelse, og operatøren skal bruge godkendte handsker.

Foregår blandingen af materialet et andet sted end der hvor det skal bruges, er det nødvendigt at se på både blandingsstedet, transportvejen og forarbejdningsstedet.

Kravet til blandingsstedet er det samme som beskrevet ovenfor, dog skal man under transporten af det færdige produkt sikre både sig selv og omgivelserne mod evt. frigivelse af de farlige stoffers afdampning. Dette gøres ved, at man kun bruger beholdere med låg under transporten.

8. Kodenumre

Leverandøren af lim,støbemasse, malevarer, fugemasse mv. kan forsyne disse kemikalier med et særligt talsystem, kodenumre.Kodenummeret består af to tal adskilt af en bindestreg.

Tallet før bindestregen angiver risikoen ved afdampning fra stoffet, og dermed også faren ved indånding af stofferne.Talrækken går fra 00,0,1,2 til 5.Produkter med kodenummer 00 har en ringe afdampning og er dermed ikke helt så skadelige. Stigende tal betyder således øget fare ved indånding. Tallet efter bindestregen, der går fra 0,1, 2, til 6 fortæller om produktets farlighed ved kontakt med huden og åndedrættet samt om risiko for langtidspåvirkninger.

Leverandøren er forpligtet til at oplyse kodenummeret for hver komponent i et flerkomponentprodukt og også kodenummeret for det færdige produkt. Skal produktet bruges ved en bestemt temperatur, skal der fastsættes et kodenummer både for produktet ved rumtemperatur og for produktet ved den foreskrevne temperatur.

Generelt betyder kodenumrene:
Jo større tal, jo farligere et stof/materiale, jo mere beskyttelse er påkrævet.

Hovedregel:
Man skal bruge de produkter, der har de laveste kodenumre.

Kodenummeret skal oplyses i sikkerhedsdatabladet punkt 15.

Kodenummeret skal stå på emballagen eller på anden måde være meddelt skriftligt.

9. Sundhedsrisici

Det er ikke tilladt at arbejde med epoxymaterialer, når man lider af eksem eller allergi over for epoxy.

Når man lider af eksem eller astma,bronkitis eller kroniske lungelidelser eller har luftvejsallergi over for isocyanater, må man ikke arbejde med isocyanater.

Det er ligeledes ikke tilladt at arbejde med stofferne, hvis man lider af kraftig håndsved.

Man skal være opmærksom på at nogle printplader og kabler indeholder et isocyanat i form af polyurethan (lim og lakker),som i udhærdet tilstand ikke er farligt. Dog vil isocyanat ved opvarmning til 150°C igen kunne afgive farlige isocyanatforbindelser. Dette kan forekomme ved lodning, skæring eller slibning.

Når man arbejder med disse stoffer, kan der allerede ved små mængder opstå varige skader, som dog kan undgås ved at følge de beskrevne sikkerhedsregler og en god hygiejne.

Epoxy

Af skader ved arbejde med epoxyprodukter kan nævnes: