skal v�re til stede ved
industriel behandling af affald.
Vejledningen er opdelt i et
afsnit A med de forskellige former for arbejdspladser med
affaldsbehandling og et afsnit B
med afsnit som uddyber punkter i afsnit A.
Vejledningen er udarbejdet af BST
�rhus.
Arbejdstilsynet har haft
vejledningen til gennemsyn og finder indholdet i
overensstemmelse med
arbejdsmilj�lovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet
vejledningen, som den foreligger
og har ikke taget stilling til om den d�kker samtlige
relevante inden for det
p�g�ldende omr�de.
Forside: Affald.pdf
Branchevejledning
Industriens Branchearbejdsmilj�r�d
udf�rt for Industriens Branchearbejdsmilj�r�d
af
BST �rhus/Bedriftssundhedstjenesten
januar oktober 20003
Denne vejledning er et
opslagsv�rk for sikkerhedsorganisationen til hj�lp til det systematiske
arbejdsmilj�arbejde i arbejdspladsvurderingen.
Man l�ser om de enkelte:
ANL�G TIL AFFALDSBEHANDLING
Under gennemgangen af
arbejdspladsen kan der v�re behov for yderligere oplysning, og dem finder
man ved opslag i eller ved at f�lge link i selve afsnittet: afsnittene om :
FOREBYGGELSE OG ANSVAR
FYSISK ARBEJDSMILJ�
STOFFER OG MATERIALER
ULYKKER
V�RNEMIDLER
TEKNISKE HJ�LPEMIDLER
ARBEJDSHYGIEJNE
FOREBYGGELSE
OG ANSVAR
LOVGIVNING OG REGLER
Er der behov for yderligere
informationer eller hj�lp, kan man bruge:
Bedriftssundhedstjenesten
Kkonkret
r�dgivning om konkrete opgaver
Industriens Branchearbejdsmilj�r�ds hjemmeside: www.i-bar.dk
Branchearbejdsmilj�r�dets
vejledninger
Arbejdstilsynet
Konkret
r�dgivning p� konkrete problemer
Arbejdstilsynets hjemmeside: www.at.dk
Lovgivningstekst
for arbejdsmilj�
Vejledninger
for arbejdsmilj�
Milj�styrelsens hjemmeside: www.mst.dk
Milj�lovgivning
og vejledninger
Folketingets lovdatabase: www.retsinfo.dk
Alle danske
regler og love
Afsnit A
Deponering af affald p� lossepladser sker maskinelt ved
fronten af deponipladsen. En kompaktor l�gger affaldet ud i et lag. Herefter
k�res laget over for at f� en effektiv komprimering. Entrepren�rmaskiner lukker
deponifronten.
Arbejdet udf�res hovedsalig fra entrepren�rmaskiner, der
skal v�re lukkede.
St�j fra maskiner �kan v�re et problem b�de som
h�reskadelig st�j og som for�get ulykkesrisiko p� grund af d�rligere
kommunikation.
Ved valget af nye maskiner skal man stille krav om mindre
end 80 dB(A) under arbejde i den lukkede f�rerkabine.
Arbejdet skal foreg� med lukket f�rerkabine.
Maskiner med et st�jniveau p� 80 dB(A) vil under brug af
musikanl�g have en st�jbelastning p� mindst 85-90 dB(A). Det frar�des at bruge
musikanl�g frit i kabinen p� st�jende entrepren�rmaskiner.
I mange tilf�lde kan st�jproblemet kun l�ses ved brug af
h�rev�rn med radio og kommunikationsmulighed.
P� grund af solen vil entrepren�rmaskiner ofte blive varme.
Overophedning sl�ver og �ger risikoen for ulykker.
Varmeproblemet skal l�ses, uden at vinduerne beh�ver �bnes,
ellers f�r man st�v- og st�jproblemer.
L�sningen kan v�re vinduer, der afsk�rmer for solvarmen, og
air-conditionering.
St�v fra k�reveje og deponi er et problem i t�rt vejr.
St�vet� kan begr�nses
ved at reducere deponifronten og bruge befugtning af t�rt affald og k�reveje.
Maskinerne til arbejdet skal v�re udstyret med f�rerkabine
med overtryksventilation med filter svarende til P3. F�rerkabinen skal ogs�
v�re lukket.
Flyveaske fra forbr�nding indeholder blandt andet
tungmetaller.
Under deponering af flyveasken skal denne enten v�re i
lukket emballage eller gennemfugtet.
Ved maskinelt arbejde med st�vende flyveaske m� der ikke
v�re personer i n�rheden.
St�vende asbest udg�r en kr�ftrisiko. M�ngden af fibre og
den tid, man bliver udsat, er utilstr�kkelig til give asbestose.
L�st asbestaffald m� kun modtages forseglet til forsigtig
deponering, uden at forseglingen brydes.
Ved maskinelt arbejde med st�vende asbest m� der ikke v�re
personer i n�rheden.
Lugt fra affald er ubehagelig.
Lugten kan begr�nses ved at benytte en lille �ben
deponifront og hurtig afd�kning.
Lugtoplevelsen kan mindskes ved brug af kulfilter i en
overtryksventileret f�rerkabine p� entrepren�rmaskinerne.
Udsivende gasser fra organiske dele af affaldet udg�r en
brand- og eksplosionsfare.
Dette kan afhj�lpes ved kontrolleret opsamling af gassen til
afbr�nding.
Der skal ops�ttes gasalarmer med m�ling for eksplosionsfare
i udsatte bygninger i omr�det.
Beskyttelseshjelm skal bruges ved g�ende f�rdsel i omr�det.
V�rnefodt�j skal bruges ved g�ende f�rdsel i omr�det
�ndedr�tsv�rn skal bruges ved st�vbelastning
St�vafvisende arbejdst�j skal bruges i st�vende omgivelser
Handsker skal v�re til r�dighed og skal� bruges ved al kontakt
med affald.
Hovedarbejdsomr�derne ved affaldsforbr�nding er behandlet i
det f�lgende
1.02.1
Modtagelse af affald
1.02.2� Kranf�rerjob, vagt og rundering
1.02.3� Arbejde p� krand�k og kranvedligeholdelse
1.02.4� Ovnrens, vedligeholdelse, og reparation af
forbr�ndingsovn
1.02.5� Dagligt arbejde i ovnhal
Affaldet modtages i afl�ssehal. Afl�sses i modtagesilo eller
p� jord til viderebearbejdning. Arbejdet best�r i overv�gning af afl�sning af
affald og renholdelse af omr�det.
Renholdningen kan foreg� manuelt, eller maskinelt eller
med maskine.
St�v i afl�ssehal best�r af uorganisk st�v, samt organisk st�vorganisk
st�v (refB12), bakterier, svampe og nedbrydningsprodukter fra det
organiske affald. St�vnivauet er forskelligt fra anl�g til anl�g.
St�vp�virkningen afh�nger af affaldsl�ssets sammens�tning og aftipning til
silo. K�rsel med maskiner og lastbiler kan hvirvle st�vet op fra jorden.
Afl�sningshallens arbejdsomr�der skal indrettes, s� affaldet
ved tipning st�ver mindst muligt til opholdsomr�der. Det kan g�res ved at lave
�bninger til tipning i silo s� sm� som muligt og adskille silo fra
arbejdsomr�der.
Ophvirvlet st�v skal fjernes ved naturlig eller mekanisk
ventilation. Store �bninger til silo og til det fri g�r det meget
vanskeligt/umuligt at styre luften med mekanisk ventilation. Derfor er det
vigtigt at tage hensyn til fremherskende vindretning ved planl�gning af
�bninger til det fri.
De ansattes opholdstid i et st�vbelastedet omr�de skal
begr�nses, og reng�ring skal ske uden st�vophvirvling eller med maskine med
lukket overtryksventileret f�rerkabine med filter svarende til P3.
St�vbelastningen skal vurderes, og ved n�dvendigt ophold og
arbejde i st�vbelastet omr�de skal der bruges �ndedr�tsv�rn med P3 filter, der
beskytter mod organisk st�v og mikroorganismermikroorganismer
(refB13). Erfaringen viser ogs�, at kombineret med et kulfilter beskytter
�ndedr�tsv�rnet mod lugten og ubehaget fra den organiske del af affaldet.
Filtrerende maske med batteridrevet motor (turboudstyr) giver den st�rste
komfort ved� hyppig brug af
�ndedr�tsv�rn.
Hvor afl�ssehallen er kraftigt trafikeret og utilstr�kkeligt
ventileret, kan udst�dningsgasser give ubehag i form af irritation i hals og
sv�lg.
De ansattes opholdstid i afl�ssehaller med udst�dningsgasser
skal begr�nses.
Belastningen med udst�dningsgasser skal minimeres gennem
planl�gning af arbejdsstedet, s� belastningen minimeres, og naturlig eller
mekanisk ventilering af hallen forhindrer ophobning af udst�dningsgasser.
Hensynsfuld k�rsel af brugerne med j�vn lav hastighed uden
opgasning vil ogs� minimere problemet.
I kontakten til fremmede chauff�rer kan der opst�
konflikter.
Dette kan forebygges ved klare og faste retningslinjer for
ansatte og kunder, og ved at de ansatte tr�nes i konfliktforebyggelse og
-h�ndtering.
Ulykker -�
nedstyrtningsfare (ref
B21)
Der er nedstyrtningsfare ved silokanten.
Silokanten skal sikres ved indhegning, overd�kning eller
anden passende foranstaltning. Sikkerhedsniveauet skal mindst svare til r�kv�rk
med h�ndliste, kn�liste og fodliste.
Ingen m� komme n�rmere end to meter fra en ubeskyttet silokant
uden faldsikring. Reglerne g�lder ogs� for chauff�rer og andre fremmede.
Uvedkommende, der ikke er instrueret i
sikkerhedsforanstaltningerne ved silokant, m� ikke komme i n�rheden af
afl�sningsramperne.
K�ret�jer, der ikke er udstyret til sikker tipning i silo,
skal afl�sse i andet afgr�nset omr�de i niveau eller til container, der kan
t�mmes maskinelt til silo.
Nedstyrtningsfare under reng�ring kan forebygges ved brug af
maskiner, hvor medarbejderen sidder beskyttet i f�rerkabinen, og silokant er
tilstr�kkelig h�j til at forhindre, at maskinen k�rer ud over silokant.
Mekanisk renholdelse er ogs� en mulighed.
I omr�der med b�de g�ende og k�rende trafik er der risiko
for ulykker.
Hensynsfuld k�rsel vil fremme trafiksikkerheden.
G�ende og k�rende trafik skal klart adskilles. Gangveje skal
klart adskilles fra k�rende trafik og sikres.
Faste arbejdspladser skal v�re sikkert adskilt fra
trafikken.
Ved n�dvendigt ophold i k�reomr�de skal der hele tiden v�re
kontakt mellem chauff�r og g�ende for at forhindre p�k�rsel.
I affaldet kan der forekomme forurening med flydende kemiske
stoffer, der kan v�re en risiko ved ind�nding eller hudkontakt.
Den vigtigste forebyggelse best�r i at undg� enhver kontakt
med stoffet, indtil man har fundet ud af, hvordan man kan h�ndtere det
forsvarligt.
Ethvert anl�g skal have en instruks for h�ndtering af
forurening af anl�gget.
I affaldet kan der opst� brand p� grund af gl�der eller
selvant�ndelse.
Alle anl�g skal have en
beredskabsplan.
�ndedr�tsv�rn med P3 filter skal bruges ved manuel, t�r
reng�ring og ophold i st�vende omgivelser. Det anbefales at kombinere P3
filtret med et A filter, kulfilter, ffor at
minimere lugt- og� maveproblemer.
Filtrerende maske med batteridrevet motor (turboudstyr) giver st�rst
brugerkomfort.
St�vafvisende arbejdst�j skal bruges ved arbejde og passage
gennem i st�vforurenet omr�de.
Faldsikring skal bruges ved ophold n�rmere end 2 m fra
ubeskyttet silokant.
Beskyttelseshjelm skal bruges af personalet i afl�ssehaller.
V�rnefodt�j skal bruges.
Handsker skal v�re
til r�dighed og skal� bruges ved al
kontakt med affald.
Affaldet i silo lempes af kranf�reren med henblik p� god
opblanding, indf�dning og overv�gning af forbr�nding. Denne opgave
automatiseres mange steder. Vagtens arbejde best�r i overv�gning af anl�ggets drift
fra kontrolrum via tv-kameraer og ved regelm�ssig rundering p� anl�gget. P�
nogle anl�g er disse opgaver kombineret.
St�vet p� anl�gget stammer b�de fra forbr�ndingsprodukter og
st�v fra affaldssilo. Det indeholder uorganisk st�v, bakterier, svampe og
nedbrydningsprodukter fra det organiske affald.
Kranf�rerarbejdspladsen og kontrolrummet skal v�re beskyttet
mod indtr�ngning af st�v og skal ventileres med overtryk.
Luften, der bl�ses ind i opholdsrummene, skal v�re ren og
uden forureninger fra st�v fra affald og aske. Luftindtag skal v�re placeret,
s� luften er uden forurening fra anl�gget og skal udstyres med filter, der kan
opfange anl�ggets st�vforurening under uheldige vindforhold.
Runderinger skal planl�gges, s� de ikke g�r gennem
forurenede omr�der. Ved passage gennem forurenede omr�der skal der bruges
�ndedr�tsv�rn.
Forurenet fodt�j skal reng�res, n�r man g�r ind i
kontrolrum, og forurenet arbejdst�j efter smudsigt arbejde, skal
skiftes, eller overtr�kst�j skal tages af, f�r man g�r ind i de rene lokaler.
Under rundering og l�sning af akutte vagtopgaver kan der
v�re risiko for ulykker.
Opgaver, der indeb�rer en ulykkesrisiko, m� ikke udf�res
alene. Vagtopgaver p� anl�gget kan kun ske med ee�n mand, n�r
arbejdet foreg�r uden for risikoomr�der.
Risikoen kan forebygges gennem projektering af bygninger,
overv�gningssystemer og planl�gning af arbejdet, s� rundering ikke g�r igennem
omr�der med risiko.
Under rundering skal der v�re regelm�ssig kontakt med den, der udf�rer
rundering.
Udenfor normal arbejdstid kan dette foreg� ved radio- eller
telefonkontakt til en anden ansat eller til vagtcentral.
Risikoen ved alenearbejde kan minimeres ved
videooverv�gning, et fast kontaktsystem eller et andet overv�gningssystem, der
straks meddeler om us�dvanlige h�ndelser.
Monotont
arbejde
Overv�gning
af processer kan blive monotont arbejde. S�vel �og i planl�gningen som iog udf�relsen af arbejdet skal dette minimeres.
Se IBAR vejledning om EGA
og monotont arbejde.
Sikkerhedshjelm skal bruges under rundering.
V�rnefodt�j skal bruges.
�ndedr�tsv�rn skal bruges, hvis runden g�r gennem
st�vforurenede omr�der. Ved uds�ttelse for organisk st�v skal bruges P3 filter.
St�vafvisende
arbejdst�j skal bruges ved arbejde og passage gennem i st�vforurenet
omr�de.
Handsker skal v�re til r�dighed og skal� bruges ved al kontakt med affald.
Arbejdet best�r i reng�ring af krand�k og servicering af
kraner.
St�vet p� krand�k indeholder uorganisk st�v, bakterier og
svampe og nedbrydningsprodukter fra det organiske affald. St�vniveauet p�
krand�kket er som regel h�jt.
Krand�kket skal indrettes, s� der bliver mindst muligt
arbejde med reng�ring, og reng�ringen skal automatiseres i st�rst mulig grad.
Man skal arbejde p� at fjerne s� mange arbejdsopgaver som muligt fra krand�k.
Reng�ring er n�dvendig p� grund af risiko for brand og
st�veksplosion.
�
Reng�ring p� krand�k skal ske med de mindst st�vende
metoder. Oversk�ring af �h�ngere� og afskrabning af st�rre skrald kan udf�res
mekanisk.
St�vbelastning under kranservice skal forebygges ved
planl�gning, s� service i st�rst mulig omfang kan ske uden for st�vbelastede
omr�der eller p� tidspunkter, hvor der ikke arbejdes i silo.
Servicering og vedligeholdelse af kraner kan foreg� p�
krand�k, i kranrum, i silohal og i fri luft. Arbejdet skal foreg� i de mindst
st�vbelastede omr�der.
Alle arbejdsopgaver p� krand�k medf�rer st�vbelastning,
derfor skal der bruges �ndedr�tsv�rn. Kranen b�r kunne serviceres i jordniveau
uden for det st�vende omr�de.
Ved servicering og reparation af kran og sm�ring af lejer
kan der v�re nedstyrtningsfare, n�r man er ude over silo.
Almindelig service skal planl�gges, s� det kan ske i niveau,
uden nedstyrtningsfare.
Adgangsveje til rutinem�ssige servicesteder skal sikres mod
nedstyrtning.
Kan nedstyrtningsfaren ikke forebygges ved afsk�rmning, skal
der altid bruges faldsikring.
St�vet kan v�re selvant�ndeligt, og der er sket
st�veksplosioner p� krand�k.
Dette forebygges ved bygningsm�ssig konstruktion, der
minimerer st�vophobningen, og gennem regelm�ssig renholdelse. P� grund
af risikoen ved det organiske st�v b�r reng�ringen automatiseres.
�ndedr�tsv�rn med P3 filter skal altid bruges p� krand�k.
Faldsikring skal bruges ved nedstyrtningsfare.
Beskyttelseshjelm skal bruges under arbejde med kran eller
p� krand�k.
St�vafvisende overtr�ksdragt skal bruges ved arbejde i
st�vforurenet omr�de.
V�rnefodt�j skal bruges.
Handsker skal v�re til r�dighed og
skal� bruges ved al kontakt med affald.
Vedligeholdelse af ovn fortages med regelm�ssige intervaller
p� alle affaldsforbr�ndingsanl�g. Det er en del af normal vedligeholdelse. Ved
ovnrens udf�res vedligeholdelse og reparation i forbr�ndingsovn og tilh�rende
anl�g. Arbejdet indledes med reng�ring af ovnrum.
Arbejdet udf�res enten af v�rkets egne ansatte eller udefra
kommende h�ndv�rkere.
Da der ikke er mulighed for at �ndre arbejdsstedets
indretning inde i ovnrummet, er den v�sentligste mulighed for forebyggelse af
arbejdsskader og ulykker grundig overordnet planl�gning af arbejdet, valg af
sikre arbejdsmetoder, brug af rigtige v�rnemidler og stor omhyggelighed.
Ved projektering af nye anl�g skal det overvejes, hvordan
man kan forbedre forholdene og forhindre, at ovnrens p�f�rer de �vrige ansattes
un�dig p�virkning af st�v.
Temperaturen i ovnen er ofte h�j - over 37� C.
Ved fysisk belastning i h�j temperatur er der risiko for hedeslag.
F�r arbejdet p�begyndes, skalb�r
temperaturen v�re bragt ned under 35� C. Men ved nedbankningafslagning
af slagge stiger temperaturen igen.
H�jt luftskifte i ovnen ved brug af sugetr�ksbl�seren kan
s�nke lufttemperaturen og mindske problemet med str�levarme fra v�ggene.
Brug af luftforsynet �ndedr�tsv�rn med �h�tte, der giver lokal afk�ling
af hovedet, er en mulighed for �get komfort.
Arbejdst�jet kan v�re varmereflekterende og mindske
personens varmebelastning.
Arbejdet skal planl�gges med regelm�ssige pauser med
indtagelse af rigelige m�ngder v�ske. Typisk skal der drikkes mere end to liter
v�ske underi l�bet af en arbejdsdag. V�sken skal drikkes
i sm�, men hyppige m�ngder. V�sken skal indtages uden st�vforurening
De regelm�ssige pauser skal planl�gges under hensyn til den
enkelte medarbejders egen vurdering af, hvorn�r vedkommende tr�nger til en
pause.
Pauserne skal holdes i omr�der med komforttemperatur p�
18-22o
C.
Under arbejdet er der et h�jt st�jniveau p� grund af
slagst�j fra h�ndv�rkt�j og brug af h�ndmaskiner. St�jbelastningen kan kun
begr�nses ved konsekvent brug af h�rev�rn.
St�vniveauet under ovnrens er meget h�jt. Efter reng�ring er
st�vniveauet i ovnen stadig for h�jt.
Det v�sentligste ved arbejdsstedets indretning er
planl�gning af omr�det omkring �bningerne til ovnen, hvor der skal v�re
tilstr�kkelig plads til at servicere arbejdet.
I indretningen af rummet omkring ovnen kan man begr�nse
spredningen af st�v til �vrige omr�der af anl�gget.
Arbejdsmetoden er afg�rende for st�vniveauet. Ved brug af
kost og skovl i ovne er der m�lt over 100 gange gr�nsev�rdien for st�v. Derfor
skal der bruges st�vsugning ved reng�ring.
Ved brug af omhyggelig st�vsugning er st�vniveauet i ovnen
under reng�ring under gr�nsev�rdien for st�v. Under alle omst�ndigheder er det
n�dvendigt, at bruge �ndedr�tsv�rn under arbejde
i ovnen.
Der skal bruges st�vafvisende overtr�ksdragt.
Overtr�ksdragten skal skiftes, n�r man g�r til renere arbejdsomr�der.
Der skal etableres sluser til st�vsugning af medarbejderne, f�r de g�r ind i
renere zoner.
�
Adgangsvejene er ofte trange, og der er besv�rlige
arbejdsstillinger p� grund af d�rlige pladsforhold.
God opbygning af stilladser er afg�rende for gode
arbejdsbetingelser. Ved planl�gning af arbejdet skal fordele og ulemper ved
stilladsopbygning og brug af tekniske hj�lpemidler afvejes n�je.
Arbejdet er belastende p� grund af det fysiske arbejde, den
h�je temperatur i luften og str�levarmen fra ovnv�gge. Derfor skal arbejdet
planl�gges med hyppige pauser, s� man ikke un�digt udtr�ttes og �ger risikoen
for at komme til skade.
Fremmed arbejdskraft kan v�re en risikofaktor under ovnrens
p� grund af ukendskab til lokale forhold og samarbejde med nye medarbejdere.
Ingen udefra kommende m� arbejde p� anl�gget uden en god
instruktion i samarbejdet med v�rkets medarbejdere og de lokale
sikkerhedsbestemmelser.
Anl�ggets ledelsen skal stille krav om, at der bruges
arbejdskraft, der er kvalificeret til at udf�re arbejdet sikkerhedsm�ssigt og
sundhedsm�ssigt forsvarligt
Under arbejde i ovnen er der nedstyrtningsfare, og p� grund
af de trange pladsforhold med mange n�dvendige ledninger og slanger til
belysning, h�ndv�rkt�j og v�rnemidler er der risiko for at snuble.
Nedstyrtningsfaren skal forebygges ved opbygning af
stilladser. Hvor der er nedstyrtningsrisiko uden mulighed for brug af
stilladser, skal der bruges faldsikring.
Stigearbejde skal s� vidt muligt undg�s.
Ulykkesfare
-�
forbr�nding
Den varme slagge p� ovnv�gge udg�r en forbr�ndingsrisiko efter
nedslagning.
Forbr�ndingsrisikoen forebygges gennem nedk�ling og
afsk�rmning af v�gge og brug af arbejdshandsker og arbejdst�j, der forebygger
forbr�ndinger.
�ndedr�tsv�rn skal bruges ved arbejde i ovnen og under
arbejde med st�vende processer. Der skal bruges luftforsynet udstyr med
helmaske eller cykloph�tte under ovnrens. Ved udbedring af skader og reparation
kan samme maske bruges med motor og P3 filter.
Beskyttelseshjelm
skal bruges under arbejde i ovnrum og ovnhal.
St�vafvisende
arbejdst�j skal bruges under arbejde med ovnrens.
Faldsikring skal bruges ved nedstyrtningsfare.
V�rnefodt�j skal bruges.
Handsker skal v�re til stede og b�r bruges.
Dagligt arbejdet best�r i renholdelse af ovnhal og
vedligeholdelse.
�
St�vet i ovnhal stammer fra forbr�ndingsprodukter. Det
indeholder uorganisk st�v og tungmetaller. Renholdelse af ovnhal begr�nser det
�vrige personales uds�ttelse for st�v.
Under arbejde med st�vudvikling som f. eks.
ovnrens skal arbejdsstedets indrettes, s� st�vet begr�nses til et s� lille
omr�de som muligt, s�ledes at �vrige ansatte ved anl�gget ikke f�r un�dig
st�vp�virkning.
Ut�theder i ovn og r�rf�ringer skal t�tnes.
Reng�ringen skal ske som v�d reng�ring eller ved st�vsugning
for at minimere st�vophvirvlingen.
Reng�ring belaster nakke, skulder og l�nderyg.
Centralsug er praktisk til st�vsugning , og ved
god planl�gning af systemet mindsker det den fysiske belastning.
I projekteringen skal t�nkes p� reng�ringsvenlighed, s�
gulvet i ovnhal kan reng�res maskinelt.
Indkapsling af st�vkilder, t�tning af ut�theder, mindsker
reng�ringsbehovet.
Der er risiko for at blive ramt af faldende objekter under
arbejde i flere niveauer.
Rutinem�ssige sikkerhedsforanstaltninger med sikring af
v�rkt�j og materialer ved arbejde i h�jden og brug af hjelm sikrer mod skader.
Beskyttelseshjelm skal bruges ved arbejde i ovnhal.
�ndedr�tsv�rn skal bruges under arbejde i ovnhal, ved
st�vspredning fra ovnrens, ved reparation og ved andre st�vspredende
aktiviteter.
St�vafvisende arbejdst�j �skal bruges ved st�vende
arbejde.
V�rnefodt�j skal bruges.
Handsker skal v�re til r�dighed og skal� bruges ved al kontakt med affald.
P� anl�ggene sorteres det organiske affald fra
dagrenovationen. Fraktionerne kommer kildesorteret i lukkede plastposer fra
forbrugerne. Affaldsposerne afl�sses i modtagebufferen og transporteres
automatisk til maskinel sortering. Affaldet sorteres maskinelt.
Arbejdsfunktionerne best�r i overv�gning, fejlretning,
reng�ring, vedligeholdelse og reparation. Kun ved fejl i systemet skal
personalet gribe ind. Funktionen overv�ges med videokameraer. U�nsket affald m�
fjernes manuelt.
Under drift indeholder luften organisk
st�vorganisk st�v (refB12) og mikroorganismermikroorganismer
(refB13) i s�danne m�ngder, at de kan
skade personalet.
Under alt ophold og arbejde inde p� anl�g under drift skal
bruges �ndedr�tsv�rn. Det g�lder ogs� ved fejlretning, reng�ring og reparation.
Reparation og vedligeholdelse kan ske uden brug af
�ndedr�tsv�rn, hvis det sker uden for normal drift efter reng�ring af anl�gget.
Organisk affald lugter. Det kan v�re meget ubehageligt og
kan give mavebesv�r.
Lugten kan minimeres ved brug af �ndedr�tsv�rn med
st�vfilter kombineret med et kulfilter.
Erfaringen viser, at der ikke er lugtproblemer eller
mavebesv�r, n�r man bruger filtrerende maske med batteridrevet motor
(turboudstyr) med P3 filter kombineret med kulfilter.
I omr�der med b�de g�ende og k�rende trafik er der risiko
for ulykker.
G�ende og k�rende trafik skal klart adskilles. Ved
n�dvendigt ophold i k�reomr�de b�r der hele tiden v�re kontakt mellem chauff�r
og g�ende.
Der er nedstyrtningsfare ved tipning til buffer/silo.
Kanten skal sikres ved indhegning, overd�kning eller anden
passende foranstaltning. Sikkerhedsniveauet skal mindst svare til r�kv�rk med
h�ndliste, kn�liste og fodliste.
Ingen m� komme n�rmere end to meter fra en ubeskyttet
silokant uden faldsikring. Reglerne g�lder ogs� for chauff�rer og andre
fremmede.
V�rket kan lade private og andre, der ikke er udstyret til
forsvarlig tipning i silo, tippe i afgr�nset omr�de i niveau eller til
container. Containeren kan s� t�mmes maskinelt til silo.
I lukkede rum, br�nde og ingeni�rkanaler er der
kv�lningsfare p� grund af iltmangel. N�r organisk materiale r�dner, bruges ilten.
Hvis der er d�rlig ventilation, er der kv�lningsfare.
F�r man g�r ind i eller ned i disse, skal der m�les for
iltmangel. Ved iltmangel skal der gennemluftes, f�r man g�r ind.
Under hele arbejdet skal der m�les for iltmangel.
Alternativt kan man ogs� v�lge at bruge luftforsynet
�ndedr�tsv�rn i sm� lukkede, forurenede rum.
Et anl�g til sortering af dagrenovation indeb�rer risici p�
grund af maskiner og nedstyrtningsrisiko.
Fremmede m� ikke have adgang til anl�gget uden opsyn.
Adgang m� kun ske efter kontakt til den, der er ansvarlig
for omr�det.
Sikkerhedshjelm skal bruges overalt p� anl�gget.
�ndedr�tsv�rn skal bruges ved arbejde i produktionsanl�gget
under produktion og reng�ring.
Luftforsynet �ndedr�tsv�rn skal bruges i lukkede rum uden
ventilation p� grund af kv�lningsfare.
St�vafvisende overtr�ksdragt skal anvendes ved arbejde p�
anl�gget.
V�rnefodt�j skal anvendes.
Handsker skal v�re til r�dighed og bruges ved al kontakt med
affald.
Organisk materiale fra affald og andre kilder oms�ttes til
biogas i biogasanl�g. Arbejdet for de ansatte best�r i drift, vedligeholde og
reparation. P� grund af svovlbrinte, grus og andre fremmedlegemer er sliddet p�
anl�ggene stort og hyppigheden af reparation h�j.
Biogasanl�g er inddelt i f�lgende arbejdsomr�der:
1.04.1� Modtagehal
1.04.2� Udsugningsanl�g til haller
1.04.3� Gasproduktion
1.04.4� Lagertank til biomasse
1.04.5� Gasrenseanl�g med kondensattanke
1.04.6�
Gastanke
1.04.76� Gasmotorer
1.04.78�
Pumperum
�
S�rlig
lovgivning og regler
Arbejdstilsynets vejledning�
D.2.7 af februar 2002 om �projektering og drift af biogasanl�g�.
Denne beskriver konstruktion, drift, vedligeholdelse og
reparation meget n�je i forhold til eksplosionsfare.
I modtagehallen afleveres r�materiale med container eller
tankvogn. Materialet pumpes eller tippes i fortankene.
Arbejdet best�r i�
overv�gning, reparation af omr�rere og renholdelse af fortanke for grus.
Omr�rere l�ftes til gulvniveau til reparation.
�
St�rre faste partikler skal maskinelt eller manuelt sorteres
fra, f�r biomassen g�r til gasproduktion.
Af hensyn til det eksterne milj� er porte lukkede.
I biomassen er der bakterier og organisk materiale, der
kan give maveproblemer.
I konstruktionen af anl�ggene skal man minimere kontakten
til biomassen.
I arbejdets udf�relse skal man v�lge procedurer, der giver
lille uds�ttelse for biomassen.
Personlig god hygiejne er n�dvendig for at undg�
maveonder.
Der kan v�re nedstyrtningsfare ved �bne ramper til aftipning
i fortank.
Sikkerhedsniveauet skal som minimum svare til r�kv�rk med
h�ndliste, kn�liste og fodliste.
Ingen m� komme n�rmere end to meter fra en ubeskyttet
tankkant uden faldsikring. Reglerne g�lder ogs� for chauff�rer og andre
fremmede.
Ulykker � svovlbrintesvovlbrinte
(refB17)
I biomasse produceres svovlbrinte. Svovlbrinte lammer
lugtesansen og kan lede til besvimelse og d�d.
Arbejde i tanke skal minimeres, og n�dvendigt arbejde sikres maksimalt.
Der skal foretages m�ling af svovlbrinte f�r og under
arbejde i tanke.
Den prim�re l�sning p� forgiftning med svovlbrinte er
effektiv ventilation af rummet f�r og under arbejdet.
Der skal bruges livline ved arbejde i tanke, lukkede rum
eller br�nde.
Luftforsynet �ndedr�tsv�rn skal bruges ved arbejde i tanke,
hvis effektiv ventilation ikke kan sikre mod svovlbrinte.
I tanke og lukkede systemer dannes gas, som i blanding med
luftens ilt er eksplosionsfarlig.
Arbejde i tanke skal minimeres, og n�dvendigt arbejde sikres maksimalt.
Tanke og� de lukkede
systemer skal effektivt afsp�rres fra andre dele af anl�gget og t�mmes, inden
man kan p�begynde et arbejde.
Tanke skal ventileres effektivt, indtil gaskoncentrationen er mindre end 5%
af nedre eksplosionsgr�nse. Herefter kan tanken �bnes.
Der skal m�les for eksplosionsfare f�r og under arbejde i
tanke. 5% af nedre eksplosionsgr�nse skal v�re til sted i mindst en time, f�r
man kan p�begynde arbejdet.�
Arbejdsredskaber og det samlede ventilationssystem skal v�re
eksplosionssikret.
Inden der arbejdes i en tank med metoder, der kan ant�nde
brand eller eksplosion, skal tanken v�re t�mt og rengjort.
I omr�der med b�de g�ende og k�rende trafik er der risiko
for ulykker.
G�ende og k�rende trafik skal klart adskilles. Gangveje skal
klart adskilles fra k�rende trafik og sikres.
Faste arbejdspladser skal v�re sikkert adskilt fra
trafikken.
I forbindelse med arbejde i tank er der p� grund af biomasse
kv�lningsfare. Gassen fortr�nger luftens ilt.
Dette forbygges gennem m�ling for iltmangel ved arbejde i
lukkede rum eller br�nde, hvor der er mulighed for gas.
Ved iltmangel skal der ventileres, og hvis det ikke er
tilstr�kkeligt, skal der bruges luftforsynet �ndedr�tsv�rn.
Vagtm�nd
Ved arbejde i tanke skal der v�re 2 vagtm�nd.
Luftforsynet �ndedr�tsv�rn skal bruges ved arbejde i tanke
med svovlbrinte eller kv�lningsfare.
Overtr�kst�j skal bruges ved arbejde med biomasse.
Faldsikring/livline skal bruges under arbejde i
tanke.
Beskyttelseshjelm skal bruges ved arbejde i tanke.
Handsker skal v�re til r�dighed og bruges ved alt arbejde,
hvor der er forurenet med biomasse.
Luften fra modtagehal og ikke gasproducerende tanke,
pumperum og v�rksted, udsuges til filter og skorsten af hensyn til det eksterne
milj�.
Ved brug af scrubber og barkflisfilter minimeres lugtudslip.
Arbejdsopgaverne best�r i pasning af scrubber og
barkflisfilter. Af hensyn til barkflisfiltrets funktion skal flisen med
mellemrum l�snes. Dette kan foreg�, ved at en mand manuelt l�sner flisen nede i
filtret.
I forbindelse med arbejde i tank er der p� grund af biomasse
kv�lningsfare. Gassen fortr�nger luftens ilt.
Dette forbygges gennem m�ling for iltmangel ved arbejde i
lukkede rum eller br�nde, hvor der er mulighed for gas.
Ved iltmangel skal der ventileres, og hvis det ikke er
tilstr�kkeligt, skal der bruges luftforsynet �ndedr�tsv�rn.
I biomasse produceres svovlbrinte. Svovlbrinte lammer
lugtesansen og kan lede til besvimelse og d�d.
Arbejde i tanke skal minimeres, og n�dvendigt arbejde sikres maksimalt.
Der skal foretages m�ling af svovlbrinte f�r og under
arbejde i tanke.
Den prim�re l�sning p� forgiftning med svovlbrinte er
effektiv ventilation af rummet f�r og under arbejdet.
Der skal bruges livline ved arbejde i tanke, lukkede rum
eller br�nde.
Luftforsynet �ndedr�tsv�rn skal bruges ved arbejde i tanke,
hvis effektiv ventilation ikke kan sikre mod svovlbrinte.
I tanke og lukkede systemer dannes
gas, som i blanding med luftens ilt er eksplosionsfarlig.
Arbejde i tanke skal
minimeres, og
n�dvendigt arbejde sikres maksimalt.
Tanke og� de lukkede systemer skal effektivt afsp�rres
fra andre dele af anl�gget og t�mmes, inden man kan p�begynde et arbejde.
Tanke skal
ventileres effektivt, indtil gaskoncentrationen er mindre end 5% af nedre
eksplosionsgr�nse. Herefter kan tanken �bnes.
Der skal m�les for
eksplosionsfare f�r og under arbejde i tanke. 5% af nedre eksplosionsgr�nse
skal v�re til sted i mindst en time, f�r man kan p�begynde arbejdet.
Arbejdsredskaber og
det samlede ventilationssystem skal v�re eksplosionssikret.
Inden der arbejdes
p� i en tank med metoder, der kan ant�nde brand eller eksplosion, skal tanken
v�re t�mt og rengjort.
Vagtm�nd
Ved arbejde i tanke skal der v�re 2 vagtm�nd.
Luftforsynet �ndedr�tsv�rn skal bruges ved arbejde i tanke
med svovlbrinte eller kv�lningsfare.
Faldsikring/livline skal bruges under arbejde i
tanke.
Beskyttelseshjelm skal bruges ved arbejde i tanke.
Handsker skal v�re til r�dighed og bruges ved alt arbejde,
hvor der er forurenet med biomasse.
Igennem fortank til hygiejniseringstank og reaktortank
transporteres flydende biomasse i r�rsystemer. Arbejdet best�r i reparation af
pumper/masserator, rensning af r�rsystemer og reparation af omr�rere i tanke.
I biomassen er der bakterier og organisk materiale, der
kan give maveproblemer.
I konstruktionen af anl�ggene skal man minimere kontakten
til biomassen.
I arbejdets udf�relse skal man v�lge procedurer, der giver
lille uds�ttelse for biomassen.
Personlig god hygiejne er n�dvendig for at undg�
maveonder.
Ulykker
-�
nedstyrtningsfare (ref B21)
Der kan v�re nedstyrtningsfare ved �bne luger til tanke.
Luger skal sikres mod nedstyrtningsfare.
Arbejde ved ubeskyttet luge skal foreg� med faldsikring.
I forbindelse med arbejde i tank er der p� grund af biomasse
kv�lningsfare. Gassen fortr�nger luftens ilt.
Dette forbygges gennem m�ling for iltmangel ved arbejde i
lukkede rum eller br�nde, hvor der er mulighed for gas.
Ved iltmangel skal der ventileres , og hvis det ikke
er tilstr�kkeligt, skal der bruges luftforsynet �ndedr�tsv�rn.
I biomasse produceres svovlbrinte. Svovlbrinte lammer
lugtesansen og kan lede til besvimelse og d�d.
Arbejde i tanke skal minimeres, og n�dvendigt arbejde sikres
maksimalt.
Der skal foretages m�ling af svovlbrinte f�r og under
arbejde i tanke.
Den prim�re l�sning p� forgiftning med svovlbrinte er
effektiv ventilation af rummet f�r og under arbejdet.
Der skal bruges livline ved arbejde i tanke, lukkede rum
eller br�nde.
Luftforsynet �ndedr�tsv�rn skal bruges ved arbejde i tanke,
hvis effektiv ventilation ikke kan sikre mod svovlbrinte.
Ulykker � eksplosionsfare (ref
B18)
I tanke og lukkede systemer dannes gas, som i blanding med
luftens ilt er eksplosionsfarlig.
Arbejde i tanke skal minimeres, og n�dvendigt arbejde sikres maksimalt.
Tanke og� de lukkede
systemer skal effektivt afsp�rres fra andre dele af anl�gget og t�mmes, inden
man kan p�begynde et arbejde.
Tanke skal ventileres effektivt, indtil gaskoncentrationen
er mindre end 5% af nedre eksplosionsgr�nse. Herefter kan tanken �bnes.
Der skal m�les for eksplosionsfare f�r og under arbejde i
tanke. 5% af nedre eksplosionsgr�nse skal v�re til stede i mindst en time,
f�r man kan p�begynde arbejdet.�
Arbejdsredskaber og det samlede ventilationssystem skal v�re
eksplosionssikret.
Inden der arbejdes i en tank med metoder, der kan ant�nde
brand eller eksplosion,
skal tanken v�re t�mt og rengjort.
Der skal v�re to vagtm�nd ved arbejde i tanke.
Luftforsynet �ndedr�tsv�rn skal bruges ved arbejde i tanke
med svovlbrinte eller kv�lningsfare.
Overtr�kst�j skal bruges ved arbejde med biomasse.
Faldsikring/livline skal bruges under arbejde i
tanke.
Beskyttelseshjelm skal bruges ved arbejde i tanke.
Handsker skal v�re til r�dighed og bruges ved alt arbejde,
hvor der er forurenet med biomasse.
Lagertanke indeholder afgasset biomasse til levering til
aftager. Arbejdet best�r i overv�gning og reparation af pumper og omr�rere.
I biomassen er der bakterier og organisk materiale, der
kan give maveproblemer.
I konstruktionen af anl�ggene skal man minimere kontakten
til biomassen.
I arbejdets udf�relse skal man v�lge procedurer, der giver
mindst muliglille
uds�ttelse for biomassen.
Personlig god hygiejne er n�dvendig for at undg�
maveonder.
Der kan v�re nedstyrtningsfare ved �bne luger til tanke.
Luger skal sikres mod nedstyrtningsfare.
Arbejde ved ubeskyttet luge skal foreg� med faldsikring.
I forbindelse med arbejde i tank er der p� grund af biomasse
kv�lningsfare. Gassen fortr�nger luftens ilt.
Dette forbygges gennem m�ling for iltmangel ved arbejde i
lukkede rum eller br�nde, hvor der er mulighed for gas.
Ved iltmangel skal der ventileres, og hvis det ikke er
tilstr�kkeligt, skal der bruges luftforsynet �ndedr�tsv�rn.
Ulykker � SvovlbrinteSvovlbrinte
(refB17)
I biomasse produceres svovlbrinte. Svovlbrinte lammer
lugtesansen og kan lede til besvimelse og d�d.
Arbejde i tanke skal minimeres, og n�dvendigt arbejde sikres maksimalt.
Der skal foretages m�ling af svovlbrinte f�r og under
arbejde i tanke.
Den prim�re l�sning p� forgiftning med svovlbrinte er
effektiv ventilation af rummet f�r og under arbejdet.
Der skal bruges livline ved arbejde i tanke, lukkede rum
eller br�nde.
Luftforsynet �ndedr�tsv�rn skal bruges ved arbejde i tanke,
hvis effektiv ventilation ikke kan sikre mod svovlbrinte.
�I
tanke og lukkede systemer dannes gas, som i blanding med luftens ilt er
eksplosionsfarlig.
Arbejde i tanke skal minimeres, og n�dvendigt arbejde sikres maksimalt.
Tanke og� de lukkede
systemer skal effektivt afsp�rres fra andre dele af anl�gget og t�mmes, inden
man kan p�begynde et arbejde.
Tanke skal ventileres effektivt, indtil gaskoncentrationen
er mindre end 5% af nedre eksplosionsgr�nse. Herefter kan tanken �bnes.
Der skal m�les for eksplosionsfare f�r og under arbejde i
tanke. 5% af nedre eksplosionsgr�nse skal v�re til stede i mindst en time,
f�r man kan p�begynde arbejdet.�
Arbejdsredskaber og det samlede ventilationssystem skal v�re
eksplosionssikret.
Inden der arbejdes i en tank med metoder, der kan ant�nde
brand eller eksplosion, skal tanken v�re t�mt og rengjort.
Der skal v�re 2 vagtm�nd ved arbejde i tanke.
Luftforsynet �ndedr�tsv�rn skal bruges ved arbejde i tanke
med svovlbrinte eller kv�lningsfare.
Overtr�kst�j skal bruges ved arbejde med biomasse.
Faldsikring/livline skal bruges under arbejde i
tanke.
Beskyttelseshjelm skal bruges ved arbejde i tanke.
Handsker skal v�re til r�dighed og bruges ved alt arbejde,
hvor der er forurenet med biomasse.
Biogassen renses for svovlbrinte, f�r den kan bruges til forbr�nding. I
tanken spules filtermassen med vand.
I tanke og lukkede systemer dannes gas, som i blanding med luftens
ilt er eksplosionsfarlig.
Arbejde i tanke skal minimeres, og n�dvendigt arbejde sikres maksimalt.
Tanke og� de lukkede
systemer skal effektivt afsp�rres fra andre dele af anl�gget og t�mmes, inden
man kan p�begynde et arbejde.
Tanke skal ventileres effektivt, indtil gaskoncentrationen
er mindre end 5% af nedre eksplosionsgr�nse. Herefter kan tanken �bnes.
Der skal m�les for eksplosionsfare f�r og under arbejde i
tanke. 5% af nedre eksplosionsgr�nse skal v�re til stede i mindst en time,
f�r man kan p�begynde arbejdet.�
Arbejdsredskaber og det samlede ventilationssystem skal v�re
eksplosionssikret.
Inden der arbejdes p� i en tank med metoder, der kan ant�nde
brand eller eksplosion, skal tanken v�re t�mt og rengjort.
Luftforsynet �ndedr�tsv�rn skal bruges ved arbejde i tanke,
hvor der er svovlbrinte eller kv�lningsfare.
Faldsikring/livline skal bruges under arbejde i
tanke.
Beskyttelseshjelm skal bruges ved arbejde i tanke.
Biogassen forbr�ndes i gasmotorer eller gasfyr. Arbejdet
best�r i tilsyn og reparation.
St�jen fra gasmotorer er langt over gr�nsev�rdien.
Ingen m� komme i n�rheden af gasmotorerne uden h�rev�rn i
form af de bedste h�rekopper.
H�rev�rn skal bruges i rummet med gasmotorer.
I pumperummet serviceres pumper/masserator. Under driften er
der hyppige reparationer med udslip af biomasse.
I biomassen er der bakterier og organisk materiale, der
kan give maveproblemer.
I konstruktionen af anl�ggene skal man minimere kontakten
til biomassen.
I arbejdets udf�relse skal man v�lge procedurer, der giver
lille uds�ttelse for biomassen.
Personlig god hygiejne er n�dvendig for at undg�
maveonder.
Gasserne
kan �som i
blanding med luftens ilt v�reer eksplosionsfarlige.
Der skal m�les for eksplosionsfare f�r og under arbejde.
Ved eksplosionsfare skal rummet ventileres effektivt, indtil,
gaskoncentrationen er mindre end 5% af nedre eksplosionsgr�nse.
Man skal undg� at arbejde i rummet, hvis
der er forurening med gasser.
Overtr�kst�j skal bruges ved arbejde med biomasse.
Handsker skal v�re til r�dighed og bruges ved alt arbejde, hvor der er
forurenet med biomasse.
K�leskabe og frysere, der indeholder CFC gasser, demonteres
med opsamling af CFC gassen og fraktionering af restmaterialer til genbrug,
destruktion og deponi.
Metalplader og isolering neddeles automatisk og sorteres via
shredder og cyklon. Denne proces er fuldautomatisk og skal v�re indkapslet, s�
omkringst�ende ikke uds�ttes for st�j.
CFC gasser er inaktive organiske opl�sningsmidler, og de kan
for�rsage akut forgiftning.
CFC gasserne skal af hensyn til det eksterne milj� opsamles
effektivt, og der er derfor ingen risiko for p�virkning under normal drift.
Sker
der udslip af gasser vVed uheld ogeller �under reparation, kan gasserne fortr�nge
luftens ilt. �med
risiko for udslip af gasser. Gasserne kan fortr�nge ilten. Der
skal bruges luftforsynet �ndedr�tsv�rn, hvis uds�ttelsen sker i sm� lukkede
rum.
Ved adskillelse af kompressorer skal v�skerne effektivt
opsamles. Vedvarende hudkontakt kan give eksem.
Af hensyn til olierester p� de enkelte komponenter b�r der
bruges handsker ved demontering.
CFC gasser kan ved opvarmning danne fosgen og flourider, der
er meget giftige gasarter.
Der m� ikke bruges opvarmning ved demontering. Hverken
svejsning, sk�rebr�nding eller lodning m� finde sted p� maskinen og i lokalet,
hvor der kan v�re luftforurening med CFC gas.
H�rev�rn skal bruges, hvis man af hensyn til service eller
reparation skal inden for st�jafsk�rmningen til shredder eller cyklon.
Handsker skal stilles til r�dighed og skal bruges ved
demontering af olieholdige komponenter som kompressorer.
Luftforsynet �ndedr�tsv�rn skal bruges, hvis man uds�ttes
for CFC gas ved reparation eller vedligeholdelse i lukkede rum.
Elektronik fra edb, fjernsyn med mere modtages til
demontering til genanvendelse, deponering eller destruktion. Efter modtagelse
demonteres elektronikken ved et transportb�nd og sorteres i fraktioner til
genanvendelse eller destruktion.
Brug af hurtigtg�ende h�ndv�rkt�jer st�jer.
St�jende arbejdsopgaver skal v�re adskilt fra ikke -st�jende
arbejdspladser.
Der skal v�lges ikke-st�jende arbejdsmetoder til adskillelse.
St�v ved demontering er hovedsageligt husst�v fra
indeklimaet. Det best�r af uorganisk st�v og tekstilfibre.
Man forebygger st�vp�virkningen gennem rutinem�ssig
st�vsugning af komponenterne under demontering, og st�vende arbejdsopgaver skal
foreg�r i lukket boks med udsugning.
Arbejdet langs transportb�ndet kan belaste kroppen meget
ensidigt.
Der skal� t�nkes p�
variation i arbejdsopgaverne for at undg� skader som ved ensidigt gentaget
arbejde.
Se IBAR vejledning og EGA
og monotont arbejde.
Sk�rme kan v�re tunge og skal h�ndteres ved b�ndet.
Det anbefales at bruge l�ftegrej ved flytning af sk�rme. Det
kan for eksempel v�re med vacuuml�ft.
B�ndet skal desuden v�re indrettet, s� det er muligt at
l�fte i gode arbejdsstillinger.
Billedr�r kan ved punktering implodere, og ulykken svarer
til en eksplosion.
Dette forebygges ved punktering af billedr�r ved afsk�rmning
og langsom indsivning af luft i det lufttomme billedr�r.
Ved demontering bruges skruetr�kker. Der er en del skader p�
grund af skruetr�kkere, der smutter. ���������������������������
Ved arbejdsopgaver, hvor der er risiko for stikskader med
skruetr�kkere og lignende, skal arbejdet tilpasses, s� risikoen minimeres. Det kan for eksempel
v�re opsp�nding af emner i stedet for at holde dem i h�nden.
H�rev�rn skal bruges i n�rheden af alle st�jende aktiviteter.
Arbejdshandsker skal stilles til r�dighed.
V�rnefodt�j skal bruges.
Klinisk
risikoaffaldKlinisk risikoaffald �modtages kildesorteret og
forseglet til automatisk indf�dning til forbr�ndingsovnen. I ovnen forbr�ndes
affaldet, s� det ikke l�ngere er smittefarligt.
Den v�sentligste risiko ved det kliniske risikoaffald er
smittefare med bakterie- eller virussygdomme. Den st�rste risiko er
leverbet�ndelse � hepatitis B.
Dette skal forebygges gennem sikker emballering af skarpe og
spidse genstande fra tandl�ger, praktiserende l�ger og sygehusv�senet.
P� affaldsforbr�ndingsanl�gget m� ingen kunne komme i
kontakt med affald, der h�ndteres som klinisk risikoaffald.
Det er vigtigt, at tilrettel�ggelsen af affaldsh�ndteringen
p� forbr�ndingen baseres p� f�lgende principper:
Ingen
direkte kontakt med affaldet
Affald
modtages kun velemballeret
Ingen
ompakning af emballeret affald
Forsvarlig,
hygiejnisk opbevaring
Transport
i godkendt v�sket�t, stik- og sk�refast emballage
Automatisk
h�ndtering ved indf�dning p� behandlingsanl�g
Leverand�ren og transport�ren af klinisk risikoaffald skal
overholde ovenst�ende hovedregler. Kontroller, om de opfyldes. Hvis de ikke
opfyldes, er der risiko for smitte.
Forbr�ndingen af det kliniske risikoaffald skal v�re
foraskende, s� slaggen ikke indeholder uforbr�ndte v�vsdele. Kun p� den m�de
kan man sikre sig smittefrihed.
Ved leverance, der ikke overholder kravene, skal man undg�
enhver ber�ring med affaldet og emballagen. Det er en god rutine, at
leverand�ren deponerer det kliniske risikoaffald i beholdere, s�
forbr�ndingsanl�ggets ansatte ikke har mulighed for at komme i kontakt med
forkert emballeret affald.
Under udt�mning af aske kan det st�ve. St�vet indeholder
uorganiske askerester.
Ved udt�mningen skal bruges st�vbegr�nsende metoder. Det kan
v�re st�vsuger med centralsug.
Hvis der er st�vudvikling, skal der bruges �ndedr�tsv�rn.
Det kliniske risikoaffald indeholder kanyler og skalpeller.
Ved stik- eller sk�reskader er der risiko for smitte.
L�bende kontrol med forsvarlig emballering og konsekvent
tilbagemelding til leverand�rer, der ikke emballerer ordentligt, kan forebygge
dette.
Skulle skaden ske, skal den ansatte straks til l�ge, som
omg�ende skal tage stilling til vaccination, behandling og opf�lgning.
�ndedr�tsv�rn skal bruges ved st�vende udt�mning af
forbr�ndingsaske. Det skal enten v�re luftforsynet eller filtrerende maske med
batteridrevet motor (turboudstyr) med P3 filter.
Sk�re- og stikfaste handsker skal bruges ved manuel
h�ndtering af fejlemballeret affald. Der skal oprettes rutiner, der undg�r
s�danne situationer.
V�rnefodt�j skal bruges.
St�vafvisende
arbejdst�j skal bruges ved st�vende arbejde.
Milj�styrelsens vejledning om h�ndtering af klinisk
risikoaffald.
P� genbrugspladser afleverer borgerne selv storskrald og
sorterer det i fraktioner. Arbejdet for de ansatte best�r i opsyn,
instruktion� og renholdelse af pladsen.
St�v fra affald og vejst�v best�r af en blanding af organisk
og uorganisk st�v og kan udg�re en risiko i t�rt vejr.
Problemet skal minimeres ved regelm�ssig reng�ring og
vanding af k�reveje ved behov.�
Der
er risiko for ulykker, n�r man blander g�ende og k�rende trafik. Blandingen
af g�ende og k�rende trafik p� en genbrugsplads, specielt n�r man blander
privat g�ende og k�rende trafik med lastbiler og entrepren�rmaskiner.
Trafik med private k�ret�jer b�r adskilles fra k�rslen med lastbiler og
entrepren�rmaskiner. Det kan g�res ved enten en tidsm�ssig eller en pladsm�ssig adskillelse. vognm�nd
og pladsens eget arbejde med entrepren�rmaskiner b�r adskilles, enten
tidsm�ssigt eller pladsm�ssigt.
Ved arbejde med losning og afl�sning af containere er der
risiko for faldende genstande.
Dette kan forebygges ved sk�rpet opm�rksomhed fra
chauff�rer. Faldende genstande ved losning kan forebygges ved ikke at overfylde
containeren. Ved fulde containerere b�r der tr�kkes net over.
Ulykker
� ukendte kemikalier
Ved modtagelse af kemikalieaffald er indholdet ikke altid
kendt.
Der er risiko for uds�ttelse for giftige eller �tsende
kemikalier.
Ved modtagelse af kemikalieaffald skal affaldet v�re
ordentligt emballeret. Kemikalierne skal v�re deklareret af borgeren.
Ikke-deklareret og uidentificerbart kemikalieaffald skal h�ndteres som giftigt
affald.
Uidentificeret kemikalieaffald i t�t emballage deponeres
direkte i container til videre transport. Er emballagen ikke t�t, emballeres
affaldet forsvarligt f�r videre transport.
N�r medarbejderne skal h�ndtere st�vende eller flydende
ukendte kemikalier i ut�tte emballager, skal huden og �ndedr�ttet beskyttes ved
brug af handsker, overtr�ksdragt og �ndedr�tsv�rn.
Modtagelse af uforsvarligt emballerede ukendte kemikalier
skal undg�s.
Milj�farligt affald skal behandles med forsigtighed. N�r det
ikke er forsvarligt emballeret eller deklareret, skal det behandles efter retningslinjerne
for:
�MANUEL SORTERING AF �MILJ�FARLIGT
AFFALD�
Handsker skal v�re til r�dighed og
b�r bruges af medarbejderne. Ved h�ndtering af ukendt forurenende kemikalieaffald
skal kemikalieresistente handsker bruges.
Overtr�ksdragt skal bruges, hvis man h�ndterer ukendte
kemikalier i uforsvarlig emballering.
�ndedr�tsv�rn, luftforsynet, skal bruges hvis man h�ndterer
ukendte kemikalier i uforsvarlig emballering.
Beskyttelseshjelm skal bruges, hvis man skal v�re i n�rheden
af lastning og losning af� lastbiler
eller ved arbejde med entrepren�rmaskiner.
V�rnefodt�j skal bruges.
Glas og flasker modtages i containere. Disse p�fyldes
automatisk sorteringsanl�gget, og langs et transportb�nd sorteres flaskerne
manuelt i fraktioner til genbrug.�
Ved afl�sning og oml�sning af flasker og under sortering er
st�jen ofte over det skadelige niveau.
Ved maskinel h�ndtering skal man bruge de mindst st�jende
metoder. Specielt ved tipning af flaskecontainere kan lydstyrken variere ved
brug af forskellige containertyper og tipningsanl�g.� Automatiske transportsystemer til glas skal v�re afsk�rmet fra
sorteringsomr�det.
Ved manuel sortering skal der bruges h�rev�rn.
Ved planl�gning af arbejdspladsens indretning skal un�dige
st�jkilder adskilles fra omr�der, hvor der arbejder personer.
Arbejdet langs transportb�ndet kan belaste kroppen meget
ensidigt.
Der skal t�nkes p� variation i arbejdsopgaverne for at undg�
skader som ved ensidigt gentaget arbejde. I det omfang, det er muligt, b�r alle
opgaver ved anl�gget indg� i rotationen og variationen i arbejdet.
Se IBAR vejledning om EGA
og monotont arbejde.
Under manuel h�ndtering af glas er der risiko for
sk�reskader ved itusl�et glas.
Brug af sk�refaste handsker minimerer denne risiko.
H�rev�rn skal bruges ved manuel sortering.
Arbejdshandsker skal stilles til r�dighed og b�r bruges ved
manuel h�ndtering af glas.
V�rnefodt�j skal bruges.
Organisk materiale fra have og parker modtages til
sortering, neddeling, kompostering, sortering og leverance til genbrug.
Entrepren�rmaskiner, der neddeler og sorterer, st�jer under
arbejde.
Medarbejderen skal under ophold i f�rerhus p� entrepren�rmaskinerne
v�re tilstr�kkeligt beskyttet. Under ophold i n�rheden af st�jende processer
skal der bruges h�rev�rn.
Ved neddeling, vending af kompostmiler og k�rsel i omr�det
ophvirvles organisk st�v.
Medarbejderne skal v�re beskyttet af overtryksventilerede
f�rerkabiner med filter svarende til P3. Under ophold uden for f�rerhuset eller
ved arbejde med �ben f�rerkabine i st�vende perioder skal der bruge
�ndedr�tsv�rn.
St�v skal d�mpes gennem vanding ved behov.
Under vending af komposteringsmiler frigives vanddamp og
organiske gasser og dampe. Disse kan v�re ildelugtende.
Tidspunkt for arbejdet skal planl�gges, s� ingen uds�ttes
for dampene. Planl�gning skal ske under hensyn til vindretning og
vindhastighed, s�ledes at dampene hastigt bringes v�k og fortyndes i en
retning, hvor ingen generes.
Medarbejderen skal v�re beskyttet af det
overtryksventilerede f�rerhus med kulfilter til absorbering af gaser og dampe.
P� grund af solen vil entrepren�rmaskiner ofte v�re varme.
Varmeproblemet skal l�ses, uden at vinduerne beh�ver �bnes, ellers f�r man
st�vproblemer.
L�sningen p� solvarmen kan v�re vinduer, der ikke tillader
varmeindtr�ngen, kombineret med air-konditionering.
Blanding af trafik med fremmede vognm�nd,
entrepren�rmaskiner og g�ende er farlig.
G�ende og k�rende trafik skal klart adskilles.
Arbejdsomr�det b�r inddeles, s� der er en klar adskillelse
af afl�sningsomr�de og personalets arbejdsomr�de.
G�ende trafik m��
ikke ske uden kontakt med den ansvarlige for arbejdet.
H�rev�rn skal bruges ved ophold i st�jende zoner.
Beskyttelseshjelm skal bruges i omr�det.
�ndedr�tsv�rn med P3 filter skal bruges under ophold i
st�vende omgivelser. Filtrerende maske med batteridrevet motor (turboudstyr)
giver den st�rste komfort ved� hyppig
brug af �ndedr�tsv�rn. Ved lugtgener er der gode erfaringer med at kombinere P3
filtret med et kulfilter.
V�rnefodt�j skal bruges i omr�det.
Anl�ggene modtager udrangerede biler. Arbejdet best�r i
udtagning af direkte genanvendelige bildele til videresalg og fjernelse af
milj�skadelige stoffer og materialer f�r neddeling og fraktionering.
Arbejde med olie fra motor og gearkasse, bremsev�ske og
k�lerv�ske kan give eksem ved langvarig hudkontakt.
Dette forebygges ved brug af handsker og god hudpleje.
Ved arbejde med st�jende h�ndv�rkt�jer er st�jen
h�reskadelig.
Dette forebygges bedst ved brug af de mindst st�jende
metoder og v�rkt�jer.
Det vil ofte v�re n�dvendigt at bruge h�rev�rn.
H�rev�rn skal bruges i n�rheden af alle st�jende
aktiviteter.
Arbejdshandsker skal stilles til r�dighed og b�r bruges ved
manuelt arbejde med olieforurenede metaldele.
V�rnefodt�j skal bruges.
I storskraldsordninger indsamles forskelligt storskrald og
s�kaldt �milj�farligt affald� fra borgerne. Af hensyn til �konomi,
slutbehandling, destruktion og deponering sorteres det milj�farlige affald i
fraktioner til forsendelse til slutbehandling.
Risikoen ved sortering af ukendte kemikalier er potentielt
s� stor, at det ikke b�r finde sted.
I indsamlingen vil der v�re ukendte/um�rkede kemikalier. Der
kan derfor ske uheld med mange typer af kemikalier. Kemikalierne kan ved udslip
fordampe eller st�ve og ind�ndes. Ved forurening af emballage og
sorteringsanl�g vil det kunne p�virke huden. Risikoen afh�nger af kemikaliet og
den m�de, hvorp� det p�virker kroppen.
Ved projektering af anl�g til manuel sortering af
milj�farligt affald b�r man inddrage BST eller en lignende institution for at
sikre en forsvarlig planl�gning. Der er s� mange problemstillinger, at emnet
ikke er egnet til en kortfattet vejledning.
Den kildesortering, der er sket hos borgeren, fastholdes - dvs. ikke
sammenblande allerede sorterede fraktioner.
Indsamling, transport og h�ndtering af u�bnet emballage skal
ske uden kraftige fysiske p�virkninger for at undg� skader p� emballage
Ingen sammenpresning af indsamlingsposer.
Alle indsamlingsposer behandles som potentielt personfarligt
affald
Kemikalier p�i st�vform kan ved ut�tte pakninger forurene
emballagen til �milj�farligt affald�. Ved �bning af posen kan st�vet forurene
sorteringsanl�gget.
Poser med tydeligt ut�tte kemikaliepakninger skal h�ndteres
u�bnet for at undg� ulykker og helbredsskader.
Transport og h�ndtering af u�bnet emballage skal ske med
mindst mulige fysiske p�virkninger for at undg� skader p� emballage.
Hygiejniske foranstaltninger
Arbejdst�jet
skal skiftes hver dag p� grund af mulig forurening med ukendt sundhedsskadeligt
st�v.
Der
skal bades efter arbejdstid.
H�ndvask
og skift af st�vafvisende arbejdst�j f�r enhver pause.
Ingen
tobak, drikkevarer eller mad i arbejdsrummet og i den effektive arbejdstid.
Arbejdst�j
til sortering skal skiftes/aftages, n�r man forlader arbejdsrummet.
En r�kke flydende kemikalier, for eksempel �ter, udg�r en
eksplosions- og brandfare efter lagring.
Ukendte flydende kemikalier skal p� grund af mulig
eksplosionsfare h�ndteres mindst muligt.
Uheld med ukendte kemikalier indeb�rer en
�get risiko ved alenearbejde.
Arbejdet m� derfor ikke udf�res som
alenearbejde.
Luftforsynet �ndedr�tsv�rn skal bruges ved risiko for udslip
af giftige kemikalier.
St�vt�tte og st�vafvisende overtr�ksdragter skal bruges ved
sortering af ukendte ikke forsvarligt emballerede kemikalier.
Kemikaliebestandige handsker skal bruges ved sortering af
ukendte, ikke forsvarligt emballerede kemikalier.
V�rnefodt�j skal bruges.
Niveauet for personlige v�rnemidler afh�nger af
eksponering og arbejdsstedets indretning.
S�rlig lovgivning og regler
Bekendtg�relse
om arbejdets udf�relse
Anl�ggene modtager metalskrot til mekanisk neddeling og
sortering. Arbejdet best�r i modtagelse af skrot, maskinel neddeling, manuel og
maskinel sortering i fraktioner og levering til kunder. Derudover er der
vedligeholdelse og reparation af materiel.
Overalt p� anl�ggene, hvor der arbejdes med neddeling eller
sortering af metalskrot, er der st�j.
St�jende maskiner skal indkapsles, hvis det er praktisk
muligt. Der skal bruges h�rev�rn i n�rheden af en shredder.
Ved manuel sortering af metalskrot ved transportb�nd skal
der bruges h�rev�rn.
Ulykker - klemning og knusning
Ulykker forebygges ved n�je at gennemg� alle anl�g.� N�r anl�ggene er i gang, m� ingen personer
kunne v�re i risikoomr�det.
Uanset sikkerhedsforanstaltninger skal sikkerhedsrutiner ved
service og reparation v�re n�je ind�vet.
Ulykker � faldende og flyvende emner (ref B19)
I forbindelse med shredding og klipning af metalskrot er der
risiko for faldende eller flyvende emner.
Skader forebygges ved indretning af omr�det, s� ingen
personer opholder sig i omr�der, hvor der er risiko for, at skrot eller
redskaber kan falde fra h�jden eller komme flyvende.
Ulykker � Nedstyrtning (ref B21)
P� anl�ggene bev�ger man sig ofte over jordniveau under
vedligeholdelse og tilsyn.
Steder med rutinem�ssige tilsyn og reparation skal sikres
med afsk�rmning, s� man kan udf�re dettearbejdet uden
nedstyrtningsfare.
Ved arbejde med nedstyrtningsfare, der ikke kan forebygges,
skal der altid bruges faldsikring.
Ulykker
- sk�reskader
Ved klipning af metal kommer der skarpe kanter.
Manuel h�ndtering skal minimeres, og brug af kraftige
arbejdshandsker kan forebygge de fleste sk�reskader.
Ulykker -� alenearbejde (ref B24)
N�r arbejdet udf�res fra kontrolrum og afsk�rmede
styrepulte/kabiner, er ulykkesrisikoen bedst kontrolleret. Arbejde ude p�
anl�gget m� ikke udf�res som alenearbejde. Enhver ulykke kan blive meget v�rre,
hvis der ikke er nogen til at hj�lpe i tilf�lde af ulykke.
Fremmede h�ndv�rkere p� anl�gget er en ulykkesrisiko p�
grund af ukendskab til lokale forhold.
Arbejdsomr�der og risikoomr�der skal v�re adskilt fra
omr�der til aflevering og afhentning.
H�rev�rn skal bruges i n�rheden af alle st�jende
aktiviteter.
Beskyttelseshjelm skal bruges p� alle anl�g.
Arbejdshandsker skal v�re til r�dighed og b�r bruges ved
manuelt arbejde med metalskrot.
V�rnefodt�j skal bruges.
Milj�farligt affald modtages fra virksomheder og kommuner
til pakning og forsendelse til�
viderebehandling. Affaldet er emballeret og deklareret fra leverand�ren.
En lille fraktion med ukendt indhold skal deklareres og pakkes til
videreforsendelse.
Sortering af uemballeret milj�farligt affald sker ikke
rutinem�ssigt p� modtagestationerne.
Affaldet er emballeret i t�nder og containere. T�nderne er
ofte fyldt, s� manuel h�ndtering kan blive meget tung.
Arbejdsstedet skal indrettes og planl�gges, s� alle l�ft af
tunge byrder kan ske maskinelt.
Gulvflader skal v�re egnede til truckk�rsel og k�rsel med
s�kkevogn.
Arbejdet skal planl�gges, s� manuel h�ndtering af pakket
affald undg�s. Denne planl�gning m� ske i samarbejde med aftager og
leverand�rer.
Affald med ukendt indhold er potentielt farligt for
medarbejderne og m� kun h�ndteres i lukkede containere.
Milj�farligt affald skal behandles med forsigtighed. N�r det
ikke er forsvarligt emballeret eller deklareret, skal det behandles efter retningslinjerne
for:
�MANUEL
SORTERING AF �MILJ�FARLIGT AFFALD�.
Beskyttelseshjelm skal bruges ved l�sning og losning i flere
niveauer.
Arbejdshandsker skal stilles til r�dighed.
V�rnefodt�j skal bruges.
Papir og pap modtages i forsorterede fraktioner til
finsortering med henblik p� genbrug. Sortering sker manuelt ved transportb�nd.
Under h�ndtering af papir og pap hvirvles st�v op i luften.
Ved h�ndtering med entrepren�rmaskiner skal disse v�re
overtryksventileret med filtre svarende til P3.
Under den manuelle sortering skal medarbejdernes
�ndedr�tszone holdes fri for st�v. Dette kan g�res ved at lave
ventilationsm�ssige �renluftszoner�. Indbl�sning af ren luft omkring
overkroppen af medarbejderen beskytter mod st�vet.
Ved kraftig st�vbelastning, der ikke kan forhindres med
ventilation eller indkapsling, skal der bruges �ndedr�tsv�rn.
Arbejdet langs transportb�ndet kan belaste kroppen meget
ensidigt.
Der skal t�nkes p� variation i arbejdsopgaverne for at undg�
skader som ved ensidigt gentaget arbejde.
Se IBAR vejledning om EGA
og monotont arbejde.
I afl�sningshal er der mulighed for g�ende trafik, intern
trafik med entrepren�rmaskiner og lastbiltrafik.
Der skal v�re klart afgr�nsede omr�der for hver type af
trafik.
�ndedr�tsv�rn skal bruges, hvor st�vp�virkningen er h�j.
Filtrerende maske med batteridrevet motor (turboudstyr) med P3 filter
anbefales. Ved kortvarig belastning kan halvmaske med PII filter bruges.
Handsker� skal
bruges.
V�rnefodt�j skal bruges.
Industriaffald og storskrald sorteres i fraktioner til
videre behandling. Sorteringen foreg�r enten som brugersortering i fraktioner
eller sorteres maskinelt efter afl�sning p� bef�stet plads.
St�j fra maskiner og h�ndtering af affald kan v�re et
problem b�de som h�reskadende st�j og ogs� som for�get ulykkesrisiko p� grund
af
�d�rligere kommunikation.
I mange tilf�lde kan problemet kun l�ses ved brug af
h�rev�rn med kommunikationsmulighed.
St�vet best�r hovedsaligt af uorganisk st�v.
St�vbelastningen afh�nger af affaldets sammens�tning.
Alle entrepren�rmaskiner skal v�re udstyret med
overtryksventileret f�rerkabine med st�vfilter svarende til P3.
P� grund af solen vil entrepren�rmaskiner ofte blive varme.
Varmeproblemet skal l�ses, uden at vinduerne i entrepen�rmaskinerne beh�ver
�bnes, ellers f�r man st�vproblemer.
�
I kontakten til fremmede chauff�rer kan der opst� konflikter.
Dette kan forebygges ved klare og faste retningslinjer for
ansatte og kunder, og ved at de ansatte tr�nes i konfliktforebyggelse og
-h�ndtering.
I omr�der med b�de g�ende og k�rende trafik er der risiko
for ulykker.
G�ende og k�rende trafik skal klart adskilles, og ved
n�dvendigt ophold i k�reomr�de skal der hele tiden v�re kontakt mellem chauff�r
og g�ende.
Arbejdsomr�det b�r inddeles, s� der er en klar adskillelse
af afl�sningsomr�de og personalets arbejdsomr�de.
Beskyttelseshjelm skal bruges i sorteringsomr�det.
�ndedr�tsv�rn skal bruges, hvor st�vp�virkningen er h�j.
Filtrerende maske med batteridrevet motor (turboudstyr) med P3 filter
anbefales.
V�rnefodt�j skal bruges ved ophold i omr�det.
Handsker skal v�re til r�dighed og skal� bruges ved al kontakt med affald
N�r man
skal forebygge risici i arbejdsmilj�et, bruger man f�lgende overordnede regel.
Principperne i al dansk arbejdsmilj�lovgivning f�lger disse principper.
Ved
nybyggeri, �ndring af produktion, ved ulykker, gennemf�relse af
arbejdspladsvurdering og l�sning af opst�ede problemer skal principperne fra
arbejdsmilj�lovgivningen efterleves i f�lgende r�kkef�lge.:
Forhindring
af risiko
Man
skal fjerne en risiko helt, hvis det er muligt. Det kan v�re ved at fjerne
un�dige, farlige maskiner eller stoffer fra arbejdspladsen.
Ide�- og
projekteringsfasen er for
en arbejdsplads er det tidspunkt, hvor det er
vigtigst at t�nke forebyggelse. Derfor skal sikkerhedsorganisationen inddrages
i enhver v�sentlig �ndring p� arbejdspladsen. Ved nybyggeri er der ofte ingen
sikkerhedsorganisation. Da kan man inddrage BST.�
�
Evaluering
af risici, som ikke kan forhindres
Kan
man se, at der er en risiko, skal man unders�ge:
Hvor
farligt er det?
Er
det sandsynligt, at der sker noget?
Hvor
stor vil konsekvensen v�re?
Ud
fra denne vurdering skal man beslutte, om der skal g�res noget ved det.
Bek�mpelse
af risici ved kilden
Som
hovedregel skal man isolere risikoen ved kilden. Det kan ske ved:
Indkapsling
�ndring
af maskine
Brug
af andet produkt
�ndring
af arbejdsmetode
Planl�gning
af forebyggelsen
Forebyggelsen
skal v�re en sammenh�ngende helhed, der planl�gges under hensyn til :
Teknik
og produktionsapparat
Tilrettel�ggelse
af arbejdet
Arbejdsforhold
Sociale
relationer
P�virkning
fra faktorer i arbejdsmilj�et
Beskyt
alle frem for den enkelte
Produktionsanl�g
skal v�re sikre. V�rnemidler kan bruges som en n�dl�sning, hvor man ikke kan
skabe en sikker arbejdsplads for alle. Men man skal minimere arbejde, hvor man
er tvunget til at bruge v�rnemidler.
Instruktion
af arbejdstagerne
Den,
der skal udf�re arbejdet, skal instrueres. Det er arbejdslederens ansvar, at
enhver, der arbejder p� et affaldsanl�g, er ordentligt instrueret.
Instruktion
m� ikke v�re en erstatning for tekniske sikre l�sninger.
Skal
der bygges nye affaldsbehandlingsanl�g, er det en god ide� at
inddrage Bbygherre,
bygherrer�dgiver, r�dgivende ingeni�rer, BST, den fremtidige driftsledelse og
repr�sentanter for de ansatte, der skal udf�re
arbejdet i fremtiden �skal inddrages. gennemf�relsen af en arbejdspladsvurdering �for den
fremtidige arbejdsplads.
Ide�fase
De
ressourcer, der bruges til at gennemarbejde
projektet igennem f�r
projektering, detailprojektering og udf�relse, giver mulighed for at l�se
arbejdsmilj�problemer, f�r de opst�r.
I
denne fase kan man overordnet fremme en god arbejdsplads og forebygge
v�sentlige arbejdsmilj�problemer. Det er ogs� i denne fase,
projektorganisationen dannes.�
Det
er i denne fase, man skal g�re sig klart, hvilke risici man skal h�ndtere p�
den fremtidige arbejdsplads, og vurdere de forskellige kompromisser, man er
n�dt til at drage i ethvert byggeri.
Projektfase
Det
er i projektfasen, man konkret minimerer de sundhedsskadelige p�virkninger fra
st�j, st�v, besv�rlige arbejdsstillinger og andre risikofaktorer.
Det
er i projektfasen, man planl�gger det fremtidens arbejdsmilj�, der sikrer:
Hverdagens
gode produktionsarbejdsplads
Reng�ringsvenlighed
Gode
muligheder for service og reparation
I
projekteringsfasen er det vigtigt at t�nke p� alternative m�der at fjerne
risiko og skabe gode arbejdspladser p�. Man
skal f�rst og fremmest t�nke p� sikre produktionsmetoder, og affaldsbranchen er
et relativt nyt omr�de med store risici. Derfor er der ofte behov for at t�nke
nyt og uortodokst. Der er behov for at s�tte sp�rgsm�lstegn ved
produktionsmetoderne, s� man f�rst f�r t�nkt p� alternative metoder, f�r
man t�nker p� indkapsling og v�rnemidler.
Udf�relsesfase
I
udf�relsesfasen skal man gennemf�re de gode intentioner, der er grundlagt i
projekteringsfasen. I udf�relsesfasen sker der �ndringer p� grund af tekniske
problemer, budgetter, der skrider, og nye muligheder, der dukker op undervejs.
I
udf�relsesfasen er der s� mange akt�rer, at det er vigtigt, at sm� �ndringer og
uforudsete problemer ikke g�r ud over det fremtidige arbejdsmilj�.
Ibrugtagningsfase
I den
f�rste brugstid er det vigtigt, at sikkerhedsgruppen, ledelse og medarbejdere
gennemg�r alle procedurer for drift, vedligeholdelse og reparation for at
fjerne uforudsete problemer.
Ved
projektering og planl�gning fastl�gges rammerne for fremtidens arbejdsmilj�. I
projekteringen skal alle arbejdsopgaver, reng�ring, vedligeholdelse og
reparation gennemg�s i detaljer.
Der
m� ikke skabes un�dige risici eller p�virkninger af risikofaktorer. De
risikofaktorer, der m�tte komme, skal man have fuldst�ndig kontrol over, inden
man bygger.
�
Det
fremtidige arbejdsmilj� skal inddrages s� tidligt i planl�gningsfasen som
muligt. Allerede i bygningens udformning l�gger man rammerne for de
kompromisser, der vil v�re mellem risiko i arbejdet, arbejdets udf�relse og
ressourcekravet.
Den
projekterende har et ansvar for produktionsanl�g. Reglerne kan kort
sammenfattes s�ledes:
�
Den
projekterende skal sikre, at arbejdsmilj�loven kan overholdes ved:
Projektets
gennemf�relse
Drift
af det f�rdige anl�g
Vedligeholdelse
og reng�ring af anl�g
Reparationen
af anl�g
Forudsigelige
uheld
Den
projekterende skal tage hensyn til, hvad den f�rdige bygning skal bruges til,
hvis han er bekendt hermed.
Den
projekterende skal med sine angivelser sikre sig, at man p� forsvarlig vis kan
reng�re anl�gget, og for eksempel kan pudse alle vinduer i den f�rdige bygning.
H�ndtering
af ansvar
Arbejdsgiveren
og bygherren p� et affaldsanl�g kan ikke selv v�re orienteret om alle de arbejdsopgaver, �driftsforstyrrelser og reparationsopgaver, der er p� et� affaldsanl�g.
Inddragelse
af sikkerhedsorganisationen og BST allerede i ide�fasen
sikrer, at den projekterende er bekendt med de krav, der stilles til et
fremtidigt anl�g. En tidlig inddragelse af den fremtidige
produktionsorganisation sikrer den projekterende et bedre grundlag for det
fremtidige anl�g.
S�rlig
lovgivning og regler
Bekendtg�relse
om projekterendes og r�dgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmilj�.
At-vejledning
A.1.4 om reng�ring og vedligeholdelse p� faste arbejdssteder. og Samt projekterendes ansvar i forhold til reng�ring og
vedligeholdelse af bygninger.
De
ansatte skal opl�res og instrueres i anl�ggets drift og vedligeholdelse,
herunder i forebyggelse af de sikkerheds- og sundhedsm�ssige risici, samt i personlig hygiejne.
Der
skal udarbejdes arbejds- og sikkerhedsforskrifter for alle arbejdsprocesser,
der kan udg�re en risiko, f.eks. reng�ring, reparation og vedligeholdelse. Der
skal foreligge brugsanvisninger for alle tekniske hj�lpemidler.
Der
skal f�res effektiv kontrol med affaldets kvalitet ved modtagelsen.
St�rk varme defineres i lovgivningen som temperatur over 25�C.
Den kan skyldes b�de lufttemperatur og str�lingsvarme.
Ved h�j temperatur p�virkes menneskets varmebalance. Ved
stigende belastning ser man:
Let
utilpashed, - arbejdet f�les h�rdere
Nedsat
evne til pr�cisionsarbejde og til at t�nke klart
Nedsat
arbejdsevne og hurtigere tr�thed
Tr�thed,
sl�vhed og kramper
Hedeslag
med varmeudmattelse og kollaps
Symptomerne skyldes en kombination af stigende
kropstemperatur, mineral- og v�sketab.
Der er �get ulykkesrisiko ved koncentrationsbesv�r, tr�thed
og udmattelse.
Arbejdsopgaver, der udf�res i omr�der, hvor man umiddelbart
oplever varme, skal betragtes som risikoomr�der. Er man i tvivl, kan BST
udf�re m�ling af varmebelastning og vurdere arbejdsbelastningen i forhold til
varmebelastningen efter vejledningen.�
Generelt m�b�r
temperaturen ikke overstige 25�C. Ved temperaturer over 37�C
skal der tages specielle forholdsregler. (1).
VFjern varmebelastningen fjernes
F�r arbejdet p�begyndes, skal temperaturen nedbringes. Under
arbejdet skal arbejdsrummet ventileres for at bringe varmen v�k.
FMinimer
fysisk anstrengelse minimeres
Man skal indrette arbejdsgangen og arbejdsmetoden, s� den
ansatte uds�ttes for mindst mulig anstrengelse i varme omgivelser.
Kompensere for varmebelastningen
Ved h�j temperatur skal man drikke rigeligt med v�ske
igennem hele arbejdsdagen. Der skal v�re adgang til rigeligt frisk drikkevand.
V�skeindtaget skal l�gges i faste rammer for at sikre tilstr�kkeligt
v�skeindtag.
Kan man ikke fjerne varmebelastningen, skalm�
man kompensere i form af pauser eller skift til andre arbejdsopgaver uden
varmebelastning. Pausernes hyppighed og varighed kan udregnes efter
Arbejdstilsynets vejledning A.1.3 om indend�rs arbejde i st�rk varme eller
kulde..
Arbejdst�j til st�rk varme
Arbejdst�j til brug i varme skal kunne �nde, s� fordampning
af sveden kan k�le kroppen. Det er ogs� muligt af f� arbejdsst�j, der er
afvisende overfor
str�levarme. Man kan beskytte hovedet mod overophedning ved brug af
friskluftforsynet �ndedr�tsv�rn med h�tte.
Ulykker - alenearbejde
Arbejde i st�rk varme udg�r en risiko og m� derfor ikke
udf�res alene.
S�rlige risikogrupper
Mennesker med hjerte- /lungesygdomme
og �ldre personer b�r ikke besk�ftiges ved arbejde i st�rk varme. Eventuelt kan
bedriftsl�gen r�dsp�rges.
F�rstehj�lp
Ved symptomer p� varmeudmattelse med svimmelhed, kvalme,
synsforstyrrelser og hovedpine skal personen straks hj�lpes til k�ligere omgivelser
og gives rigeligt at drikke. Hvis en person besvimer/falder om, skal der straks
tilkaldes ambulance, idet det kan v�re hedeslag, som skal behandles akut.
At-vVejledning;
A.1.3 om indend�rs arbejde i st�rk varme og kulde.
St�j er u�nsket lyd. Lyden g�r som b�lger i
luft. Kontinuerlig st�j er et vedvarende lydniveau som i en maskinhal.
Impulsst�j er kortvarige lyde, som varer mindre end et sekund, for eksempel et
gev�rskud eller slag med en hammer.
Bliver man udsat for vedvarende st�j, kontinuerlig st�j, p�
mere end 80 dB(A) over en l�ngere periode, eller er man udsat for kortvarige
meget h�je lyde (impulsst�j), kan man f� en varig h�reskade. Skaden afh�nger af
lydens styrke og varighed. Personer med h�reneds�ttelse lider ofte af tinnitus
med en konstant "ringen" i �rerne.�
St�j kan v�re �rsag til:
H�retab
�get
stress
Forh�jet
blodtryk
Tr�thed
S�vnproblemer
Nedsat
koncentrationsevne og kan derved v�re �rsag til fejl og ulykker.
Kan man tale sammen uden at h�ve stemmen, og h�rer man
aldrig pludselige, h�je lyde, s� er st�j ikke en risiko for h�relsen. I modsat
fald skal arbejdslokalerne og arbejdsopgaverne gennemg�s, og man noterer,� hvilke maskiner, arbejdssteder og processer
der frembringer st�j.
Fjern st�jkilden, find en anden m�de at lave arbejdet p�,
eller find ud af, hvad det er i arbejdsprocessen, der st�jer, og d�mp st�jen
ved �ndring i maskinen eller arbejdsproceduren.
Indkapsling af skapsling
af st�jkilden
Byg st�jkilden ind i en sk�rm af lydisolerende materiale.
SD�mp st�jen
fra andre arbejdspladser d�mpes
Ops�t st�jabsorberende materiale p� v�gge eller loft for at
d�mpe lyden, inden den n�r frem til andre arbejdspladser.
H�rev�rnBrug h�rev�rn
Arbejdsgiveren skal s�rge
for, at den ansatte bruger h�rev�rn s� snart arbejde, der vurderes at v�re
skadeligt for h�relsen, p�begyndes. Ogs� st�jbelastning under 85 dB(A) kan
betyde, at der skal benyttes h�rev�rn. H�rev�rn skal stilles til r�dighed ved
st�jbelastning fra 80 dB(A).
Hvis st�jen ikke kan d�mpes tilstr�kkeligt, skal
der bruges h�rev�rn. Hvis st�jen er under 100
dB, kan man bruge �repropper. St�j over 100 dB kr�ver kopper, der d�mper mere
end 20 dB.
Det
grundliggende arbejde kan sikkerhedsgruppen selv lave, og
indlysende l�sninger, som at fjerne st�jkilden, kr�ver
ingen ekspertbistand. Men ved �ndring i maskiner, indkapsling og st�jd�mning
b�r man kontakte en sagkyndig . Alle BSTBST- tjenester
kan bidrage med denne r�dgivning.
Bekendtg�relse om st�jgr�nser p� arbejdspladsen
Bekendtg�relse om indretning af tekniske hj�lpemidler
Vejrlig er vejrforhold af en bestemt type, der holder i
l�ngere tid. Typisk vil der v�re tale om vejrtyper, der� forringer arbejdsforholdene udend�rs s� som
nedb�r, lav temperatur, st�rk sol og st�rk vind.
Den v�sentligste effekt fra vejrliget er nedk�ling af
kroppen. St�k bl�st, kulde, regn og sne bidrager hver is�r til nedk�ling, og
sammen forst�rker de hinanden. Ud over at det er ubehageligt, er der ogs�
st�rre risiko for skader p� bev�geapparatet, n�r man er nedk�let. Desuden er
ulykkesrisikoen st�rre under s�danne forhold.�
Den modsatte effekt er overophedning af solen. Det f�les
ofte behageligt, men overophedning sl�ver og �ger ulykkesrisikoen.
Der er ikke noget at g�re ved vejret. Derfor skal man
tilpasse arbejdsstedets indretning og arbejdets udf�relse til forskellige
vejrlig.
Arbejde indend�rs
Ved arbejde, der ikke n�dvendigvis skal ske udend�rs,
skal� man i projekteringsfasen
unders�ge, om det er muligt at �ndre det til indend�rs arbejde. Man skal dog
t�nke p�, at indkapsling af arbejdspladsen kan forringe arbejdsmilj�et.
Afsk�rmning fra vejrlig i maskiner
Ved arbejde, der udf�res fra entrepren�rmaskiner, er man beskyttet
mod vejrliget. Men maskinen skal v�re udstyret, s� den kan holde en rimelig
temperatur mellem 18oC og 25oC.
P�kl�dning mod vejrlig
Ved udv�lgelse af arbejdsbekl�dning til l�ngere tids
udend�rsarbejde under forskellig vejrforhold skal man v�re opm�rksom p�, at
t�jet skal:
Have
h�j isoleringsevne
V�re
vindt�t og vandafvisende
Slutte
t�t ved h�ndled, hals og ben
Let
kunne �bnes for ventilation.
Have
gode reguleringsmuligheder, s� kropstemperaturen kan holdes under
forskellige vejrforhold
Bekl�dningen
b�r v�re s� hensigtsm�ssig som muligt og Mmedf�re
s� f� begr�nsninger for den ansattes bev�gelsesfrihed ved arbejdet som muligt.
Disse
krav skal opfyldes
af godt termot�j.
9 2.2.01� St�v i affald
St�v er sm� partikler, der kan sv�ve i luften. De helt sm�
partikler kan, n�r de ind�ndes, komme helt ud i de fine lungebl�rer. St�rre
partikler s�tter sig i n�se, hals og sv�lg og kan sluges. P� huden kan st�vet
d�kke og s�tte sig i hudens porer. Sm� dr�ber, aerosoler, opf�rer sig ligesom
st�v og betragtes som st�v.
����������������������������
Effekten afh�nger af st�vets sammens�tning, st�vkornenes st�rrelse
og den m�de, hvorp� st�vet p�virker kroppen. Man skal vide, om st�vet p�virker
huden, s�tter sig p� slimhinderne, g�r i lungerne eller sluges.� Det er n�dvendigt at kende st�vets
sammens�tning. Er det uorganisk st�v, organisk
st�vorganisk st�v (refB12) eller mikroorganismermikroorganismer
(refB13), og indeholder st�vet s�rligt farlige stoffer s�som tungmetaller
eller asbest?
Alt st�v er sundhedsskadeligt. Ved ind�nding afh�nger
risikoen af m�ngden. Afh�ngig af, hvad st�vet indeholder, kan det give:
Hoste
Bronkitis
Astma
Kemisk
lungebet�ndelse
�Influenza� symptomer.
Udsl�t
og eksem
�Stenlunger�
Organisk
st�vOrganisk st�v (refB12) fra planter og dyr og
bakterier, svampe og svampesporer er s�rligt sundhedsskadeligt. Selv i sm�
m�ngder kan det give hoste, bronkitis, astma, og allergisk lungebet�ndelse
eller influenzasymptomer.
Farlige stoffer som tungmetaller og asbest i st�vet har
forskellige sundhedsskadelige egenskaber. For at kende risikoen m� man vide, hvad der er i
st�vet, og
hvordan kroppen p�virkes.
St�v er altid et helbredsproblem, n�r der er synligt st�v i
luften, hvis man kan �smage� st�vet, eller hvis det irriterer hud, �jne, n�se
eller hals.� Ikke synligt st�v kan ogs�
v�re en risiko. Bakterier, svampe, svampesporer eller endotoxinerendotoxiner
(refB14) kan man ikke umiddelbart selv vurdere. Er der mulighed for
s�rligt farlige stoffer i st�vet s� som tungmetaller og asbest, kan risikoen
ikke vurderes uden m�linger.
|
Gr�nsev�rdier for st�v 2003
|
|
St�vtype
|
Totalst�v
|
Respirabelt st�v
|
|
Uorganisk st�v
|
10 mg/m3
|
5 mg/m3
|
|
Kvartsst�v
|
0,3 mg/m3
|
0,1 mg/m3
|
|
Organisk st�v
|
3 mg/m3
|
|
�
Totalst�v er et m�l for alt st�vet i luften, og det
respirable st�v er det, der er s� sm�t, at det kan ind�ndes og komme ned i
lungerne.
Det kan derfor v�re n�dvendigt at lave m�linger for at
afg�re, om der er risiko for helbredet. Er man i tvivl, kan BST foretage en
vurdering og foresl� de st�vm�linger, der skal til for at give et godt grundlag
for at beslutte, om forholdene skal forbedres.
Man beh�ver ikke lave en m�ling af st�vforholdene for at g�
i gang med en l�sning af st�vproblemer.
Hvis st�v er et problem, skal man gennemg�
arbejdspladsen.� Sikkerhedsgruppen kan
selv l�se de fleste problemer. Man kan g�re det ved s�tte st�v p� dagsordenen.
Man gennemg�r produktionsapparatet og arbejdsopgaverne og kortl�gger, hvor
st�vet dannes,
og kommer ud i arbejdsrummet. Efter denne enkle kortl�gning kan man g� videre
med l�sning af st�vproblemet.
Fjerne
st�vkilder
Reng�ring
Renhold omr�derne, s�
st�vet ikke spredes.� Fjern un�dige
st�vkilder. Find en anden m�de at lave arbejdet p� eller find ud af, hvad det
er i arbejdsprocessen, der st�ver. og dD�mp denst�vet ved at �ndringe i
arbejdsstedets indretning, �ndrei maskinen
eller arbejdets udf�relse.
Indkapsling
af st�vet
Alle st�vkilder skal indkapsles, s� der ikke sker udslip til
arbejdspladserne. Udslip af st�v spreder sig. LReparer derfor l�kager
skal omg�ende
repareresstraks.
RPlanl�g
reparationer og vedligeholdelse skal planl�gges, s� st�vet ikke spredes.
Det er typisk under unormale driftssituationer,
st�vm�ngden er st�rst. Derfor skal der altid findes sikre procedurer for dette.
SUndg� st�vet
fra andre arbejdspladser
Ved at begr�nse st�vet ved kilden undg�r man, at st�vet spredes
til andre arbejdspladser. Man skal undg� at komme i omr�der, hvor det st�ver.
Arbejdet skal planl�gges, s� un�dig p�virkning af andre undg�s.
Arbejdspladserne skal indrettes, s� arbejdsopgaver, der ikke
selv st�ver, udf�res i st�vfri omr�der. Ved st�vende arbejde udf�rt fra
maskiner skal f�rerkabinen v�re indkapslet og overtryksventileret med
st�vfilter svarende til P3 filter.
�Brug �ndedr�tsv�rn
Hvis st�vniveauet ikke kan s�nkes tilstr�kkeligt, skal der
bruges �ndedr�tsv�rn. Valget af �ndedr�tsv�rn afh�nger af st�vets karakter og
indholdet af stoffer.
St�vafvisende arbejdst�j
Ved at bruge st�vafvisende arbejdst�j mindsker man
spredningen af st�v. Det er lettere at reng�re sig med st�vsuger.
Projektering
og ombygning
Ved etablering af byggeri og arbejdspladser skal man
planl�gge og projektere s�ledes at:
Der
bliver s� lille st�vdannelse som muligt
Ikke
st�vende arbejdsopgaver kan udf�res i st�vfri zoner
Reparation
og vedligehold kan udf�res uden st�vp�virkning af de ansatte
St�v
fra produktion, reparation og vedligehold afgr�nses fra andre arbejdsomr�der og
arbejdsopgaver
Bekendtg�relse om stoffer og materialer
At-vejledning C.0.1 om gr�nsev�rdier for stoffer og
materialer
Flyveaske best�r af finkornede partikler, der udskilles fra
r�ggasserne. Ved affaldsbehandling indeholder flyveasken forskellige
tungmetaller og kvarts.
Kontakt med hud og slimhinder kan give en akut irritation p�
grund af askens basiske karakter. Ved lang tids p�virkning kan der optr�de
allergi. Ind�nding af st�rre m�ngder flyveaske over lang tid udg�r en risiko
for udvikling af �stenlunger� og kronisk forgiftning med tungmetaller.
Fri flyveaske er altid et problem. N�r flyveasken h�ndteres
i lukkede systemer, er det ikke et problem. Alle omr�der, hvor flyveasken er
frit tilg�ngelig, skal betragtes som risikoomr�der. Er der synligt st�v, er der et
arbejdsmilj�problem. Er man i tvivl, kan man kontakte BST for at f� foretaget
m�linger.
Indkapsling af flyveaske
Flyveaske skal s� vidt muligt h�ndteres i lukkede systemer.
St�vd�mpning
St�v med flyveaske skal d�mpes f. eks. ved befugtning.
Brug af entrepren�rmaskiner
Er det n�dvendigt at h�ndtere flyveaske �bent, skal det ske
fra overtryksventilerede entrepren�rmaskiner med P3 filter.
Er det ikke muligt at arbejde med flyveasken uden manuel
h�ndtering,
skal der bruges v�rnemidler.
St�vafvisende arbejdst�j ved uds�ttelse for
st�v fra flyveaske.
�jenv�rn
skal bruges ved manuel h�ndtering af fri flyveaske.
�ndedr�tsv�rn skal bruges ved h�ndtering af fri flyveaske.
Der kan bruges luftforsynet �ndedr�tsv�rn som helmaske eller filtermaske med P3
filter. Det kan anbefales at bruge filtermasken med motor.
At-meddelelse Nr. 4.04.17 om arbejde med flyveaske�
BSR 5 vejledning om flyveaske
�
112.2.04 �Asbest i affald
Asbest er forbudt,bruges ikke i Danmark i
dag. mMen
de store m�ngder, der er brugt i Danmark, havner f�r eller senere i
affaldssystemet. Asbesten m� ikke genbruges og havner derfor i deponi.
Asbestfibre, der ind�ndes, kan give lungekr�ft,
lungehindekr�ft eller den kroniske lungesygdom asbestose .
Asbest m� kun behandles p� lossepladser, hvis detn er forsvarligt
emballeret. Kommer der uemballeret asbest, skal der tages forholdsregler efter
asbestbekendtg�relsen.
LUndg�
at modtage l�st st�vende asbestaffald, der ikke er forsvarligt
emballeret, m� ikke
modtages.
Emballeret asbest og asbestplader skal h�ndteres sk�nsomt.
Hvor man modtager asbestaffald, skal man sikre sig, at
uvedkommende hindres adgang til deponeringsomr�det.
Finder man l�s uemballeret asbest, skal man s�rge for at
h�ndtere dent
fra overtryksventileret entrepren�rmaskine. Man m� ikke v�reUndg� at nogen kommer
ubeskyttet i omr�det, f�r asbesten er d�kket effektivtordentligt,
og omr�det er blevet godt ventileret.
�ndedr�tsv�rn med P3 filter skal bruges ved h�ndtering af
asbest.
St�vafvisende overtr�kst�j skal bruges ved h�ndtering af l�s
asbest.
Bekendtg�relse om asbest
Organisk st�v kommer fra planter og dyr. Det indeholder ofte
bakterier, svampe og endotoxinerendotoxiner
(refB14).
Det organiske st�v er s�rlig sundhedsskadeligt ved
ind�nding, og selv i sm� m�ngder kan det give:
Hoste
Bronkitis
Astma
Allergisk
lungebet�ndelse
Influenzasymptomer
Mave-tarm
symptomer
Arbejder man med affald, der indeholder organisk materiale,
er der risiko ved alle st�vende processer. Er der medarbejdere med hoste,
�ndedr�tsbesv�r eller influenzasymptomer efter arbejdstid, er der s�rlig grund
til at unders�ge, om det er et problem.
Gr�nsev�rdien for organisk st�v er 3 mg/m3.
Virksomheden kan ikke selv afg�re, om organisk st�v er et
problem p� et arbejdssted, hvor der h�ndteres organisk affald. Man kan
sammenligne m�linger fra tilsvarende arbejdsopgaver eller kontakte BST, der kan
vurdere opgaven.
Fjerne kilder
I planl�gning og indretning af arbejdspladser er det vigtigt
at fjerne kilder til organisk st�v fra de normale arbejdsomr�der og minimere
opholdet i zoner med organisk st�v.
Indkapsle
st�vet
St�vende kilder skal indkapsles. Men man skal vurdere, om
vedligeholdelse og reng�ring af indkapslinger giver mindre uds�ttelse for
organisk st�v under arbejdets udf�relse og �ger uds�ttelsen under
vedligeholdelse og reparation.
Undg� st�vet
I st�rst muligt omfang skal man undg� at opholde sig i
omr�der med organisk st�v. I planl�gningen af arbejdspladserne er det vigtigt
at v�lge de arbejdsmetoder, der giver kortest uds�ttelse for organisk st�v.
Der skal bruges enten filtrerende maske med batteridrevet
motor (turboudstyr) med P3 filter eller luftforsynet �ndedr�tsv�rn. Det
luftforsynede �ndedr�tsv�rn yder bedst beskyttelse. Filtrerende maske med
batteridrevet motor (turboudstyr) med P3 filter kan i god servicetilstand yde
tilstr�kkelig beskyttelse. Ved lugtgener er der gode erfaringer med at
kombinere P3 filtret med et kulfilter.
St�vafvisende
arbejdst�j
For at undg� spredning af det organiske st�v skal der bruges
st�vafvisende arbejdst�j ved st�vende arbejdsopgaver. T�jet skiftes efter
arbejdet og r.eng�res af virksomheden
ved specialvask.
132.2.06 �Mikroorganismer i affald
Organisk st�v indeholder bakterier og svampe. Mikroorganismerne
er typisk frit levende fra naturen. Den organiske del af affaldet udg�r en
s�rlig risiko for sundhedsskadelige p�virkninger, herunder mulighed for
sygdomssmitte p� grund af mikroorganismer, d.v.s.
bakterier, svampe, deres produkter og affaldsstoffer, herunder endotoksxiner.
Mikroorganismerne vokser s�rdeles godt i den v�de fraktion
af husholdningsaffald. Organiske materialer giver under fugtige betingelser
mulighed for v�kst af mikroorganismer.
Mikroorganismer er sundhedsskadelige ved ind�nding, og selv
i sm� m�ngder kan de give hoste, bronkitis, astma, allergisk lungebet�ndelse
eller symptomer p� �influenza� og mavebesv�r. Det er sj�ldent, at de giver
anledning til en smitsom infektionssygdom.
Arbejder man med affald, der indeholder organisk materiale,
er der risiko ved alle st�vende processer.
Virksomheden kan ikke selv afg�re, om mikroorganismer er et
problem p� et arbejdssted, hvor der h�ndteres organisk affald. Dertil kr�ves
m�ling af mikroorganismer i luften. Alternativt kan man sammenligne m�linger
fra tilsvarende arbejdsopgaver eller kontakte BST, der kan vurdere opgaven.
Ved etablering af arbejdspladser, hvor der h�ndteres
organisk affald, eksisterer problemet enten i det daglige arbejde eller under
reng�ring, vedligeholdelse og reparation.
Fjerne kilder
I planl�gningen og indretningen af arbejdspladser er det
vigtigt at fjerne organisk affald som kilde til v�kst af mikroorganismer fra de
normale arbejdsomr�der og minimere ophold i zoner med mulig v�kst af
mikroorganismer.
Indkapsle
kilder
St�vende kilder skal indkapsles.� Men man skal vurdere, om vedligeholdelse og reng�ring af
indkapsling giver mindre uds�ttelse for organisk st�v under arbejdets udf�relse
og �ger uds�ttelsen under vedligeholdelse og reparation.
Undg�
st�vet
I st�rst muligt omfang skal man undg� at opholde sig i
omr�der med organisk st�v. I planl�gningen af arbejdspladserne er det vigtigt
at v�lge de arbejdsmetoder, der giver mindst uds�ttelse for organisk st�v.
Brug
af �ndedr�tsv�rn
Hvis st�vniveauet ikke kan s�nkes tilstr�kkeligt, skal der
bruges �ndedr�tsv�rn. Der skal bruges enten filtrerende maske med batteridrevet
motor (turboudstyr) med P3 filter eller luftforsynet �ndedr�tsv�rn. Det
luftforsynede �ndedr�tsv�rn yder bedst beskyttelse. Filtrerende maske med
batteridrevet motor (turboudstyr) med P3 filter kan i god servicetilstand yde
tilstr�kkelig beskyttelse. Ved lugtgener er der gode erfaringer med at
kombinere P3 filtret med et kulfilter.
Arbejdst�j
For at undg� spredning af det organiske st�v
skal der bruges st�vafvisende arbejdst�j ved st�vende arbejdsopgaver. T�jet
skiftes efter arbejdet
og reng�res af virksomheden ved specialvask..
142.2.07�� �Endotoxiner i affald
Endotoxiner er i kapslerne p� visse� almindelige bakterier. N�r bakterien d�r, frigives
endotoxin. Organisk st�v i affald indeholder endotoxiner.� Mikroorganismerne vokser s�rdeles godt i den
v�de fraktion af husholdningsaffald. Organiske materialer giver under fugtige
betingelser mulighed for v�kst af mikroorganismer og dannelse af endotoxiner.
Endotoxiner er sundhedsskadelige ved ind�nding, og selv i sm�
m�ngder kan de give hoste, bronkitis, astma, allergisk lungebet�ndelse eller
influenzasymptomer og mavebesv�r.
Arbejder man med affald, der indeholder organisk materiale,
er der risiko ved alle st�vende processer.
Virksomheden kan ikke selv afg�re, om endotoxiner er et
problem p� et arbejdssted, hvor der h�ndteres organisk affald.
Ved etablering af arbejdspladser, hvor der h�ndteres
organisk affald,
eksisterer problemet enten i det daglige arbejde eller under reng�ring,
vedligeholdelse og reparation.
FFjern kilderjerne kilder
I planl�gningen og indretningen af arbejdspladser er det
vigtigt at fjerne organisk affald som kilde til v�kst af mikroorganismer fra de
normale arbejdsomr�der og minimere ophold i zoner med mulig v�kst af
mikroorganismer.
Indkapsle kilder
St�vende kilder skal indkapsles.� Men man skal vurdere, om vedligeholdelse og reng�ring af
indkapsling giver mindre uds�ttelse for organisk st�v under arbejdets udf�relse
og �ger uds�ttelsen under vedligeholdelse og reparation.
Undg� st�vet
I st�rst muligt omfang skal man undg� at opholde sig i
omr�der med organisk st�v. I planl�gningen af arbejdspladserne er det vigtigt
at v�lge de arbejdsmetoder, der giver mindst uds�ttelse for organisk st�v.
Hvis st�vniveauet ikke kan s�nkes tilstr�kkeligt, skal der
bruges �ndedr�tsv�rn. Der skal bruges enten filtrerende maske med batteridrevet
motor (turboudstyr) med P3 filter eller luftforsynet �ndedr�tsv�rn. Det
luftforsynede �ndedr�tsv�rn yder bedst beskyttelse. Filtrerende maske med
batteridrevet motor (turboudstyr) med P3 filter kan i god servicetilstand yde
tilstr�kkelig beskyttelse. Ved lugtgener er der gode erfaringer med at
kombinere P3 filtret med et kulfilter.
Arbejdst�j
For at undg� spredning af det organiske st�v skal der bruges
st�vafvisende arbejdst�j ved st�vende arbejdsopgaver. T�jet skiftes efter
arbejdet og reng�res
af virksomheden ved specialvask..
152.2.08
�Klinisk risikoaffald
Klinisk risikoaffald, ogs� kaldet patologisk affald, kommer
fra sundhedsv�senet. Det kan indeholde blodpr�ver, v�vsdele, kanyler og knive.
Affaldet fra sundhedsv�senet kan v�re inficeret med sygdomsfremkaldende
mikroorganismer, patogene mikroorganismer.
Sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra sundhedsv�senet kan
fremkalde smitsomme sygdomme. En af de alvorligste er leverbet�ndelse,
hepatitis B, der smitter fra blod og v�vspr�ver fra personer, der har
sygdommen.
Alt klinisk risikoaffald er altid en
smitte. Derfor skal det altid behandles med st�rste omhu. Risikoen kommer an p�
h�ndteringen af affaldet. Man skal sikre sig, at leverand�rerne af klinisk
risikoaffald overholder reglerne.
P� et affaldsforbr�ndingsanl�g m� ingen kunne komme i
kontakt med affald, der h�ndteres som klinisk risikoaffald. Leverand�ren og
transport�ren af klinisk risikoaffald skal overholde reglerne under afsnittet
�Indkapsle kilden�. Kontroller, �om de opfyldes. Hvis de ikke
opfyldes, er der risiko for smitte.
Fjerne kilden
Arbejdet best�r netop i at destruere de sygdomsfremkaldende
mikroorganismer. Derfor kan man ikke fjerne kilden.
Indkapsle
kilden
H�ndteringen af klinisk risikoaffald p� forbr�ndingen
baseres p� f�lgende principper:
Ingen
direkte kontakt med affaldet
Affald
modtages kun velemballeret
Ingen
ompakning af emballeret affald
Forsvarlig,
hygiejnisk opbevaring
Transport
i godkendt v�sket�t, stik- og sk�refast emballage
Automatisk
h�ndtering ved indf�dning p� behandlingsanl�g
Forbr�ndingen af det kliniske risikoaffald skal v�re
foraskende, s� slaggen ikke indeholder uforbr�ndte v�vsdele. Kun p� den m�de
kan man sikre smittefrihed.
KUndg� kontakt
med klinisk risikoaffald
D�rligt emballeret klinisk risikoaffald m� ikke behandles
uden s�rlige�
sikkerhedsforanstaltninger. Arbejdet skal ogs� planl�gges, s� man ikke
kan stikke eller sk�re sig ved d�rlig emballage. Manuel h�ndtering m� ikke
finde sted p� affaldsforbr�ndingen.
SBrug stik-
og sk�refaste handsker
Ved d�rlig emballage skal der ved manuel h�ndtering bruges
stik- og sk�refaste handsker. Men denne l�sning er en n�dl�sning
Ved ulykker med sk�re- eller stikskader med klinisk
risikoaffald skal den skadede straks til skadestuen. P� skadestuen afg�r
l�gerne, hvilken behandling der skal iv�rks�ttes. Typisk vil man vaccinere mod
hepatitis B, smitsom leverbet�ndelse, og unders�ge for smitte med HIV.
Vaccination skal foretages s� hurtigt som muligt efter ulykken.
Milj�styrelsens vejledning om h�ndtering af klinisk
risikoaffald
Milj�styrelsens bekendtg�relse om farligt affald
162.2.09 �Udst�dningsgasser
Udst�dningsgas fra diesel- og benzinmotorer og i forbindelse
med affaldsbehandling kan irritere slimhinderne. Udst�dningsgas fra dieselmotorer regnes
desuden for kr�ftfremkaldende.
Der findes ikke nogen absolut m�de til at vurdere, om udst�dningsgasser
er en risiko p� en arbejdsplads. Der er ingen specifik gr�nsev�rdi. En
vurdering kan laves af f. eks. f.eks. BST, der
m�ler for flere af udst�dningsgassens indholdsstoffer og laver en samlet
vurdering. Men det v�sentligste er at h�ndtere problemet, s� ingen ansatte
f�r problemer.
FFjern kildenjerne kilden
Motorer med udst�dningsgas m� s� vidt muligt ikke k�re i
omr�der, hvor mennesker opholder sig, og hvor udst�dningen ikke ventileres
bort. Intern transport skal ske med ikke-forurenende motorer.
IIndkapsle
kildenndkasple kilden
I k�rselsomr�der med forurening af udst�dningsgasser m� der
ikke v�re faste arbejdspladser. Midlertidigt ophold og k�rsel kan tillades.
UUndg� udst�dningsgasser
Adgangen til omr�der med forurening med udst�dningsgasser
skal begr�nses. K�rsel med motork�ret�jer skal minimeres. Hensynsfuld k�rsel
med minimal udst�dning skal fremmes.
Brug
af �ndedr�tsv�rn
Det er ikke acceptabelt at skulle bruge �ndedr�tsv�rn som
beskyttelse for udst�dningsgasser ved affaldsbehandling.
172.2.10
�Svovlbrinte
Svovlbrinte er en gas, der dannes af sulfatreducerende
bakterier, hvor der ikke er ilt til stede.
Svovlbrinte lugter i lave doser som r�dne �g eller tang. I
st�rre doser lammer den lugtesansen. Man besvimer efter meget kort tid i st�rre
koncentrationer, og kommer man ikke straks v�k, d�r man.
Overalt, hvor vand eller slam med organisk materiale st�r
uden konstant tilf�rsel af ilt, kan sulfatreducerende bakterier lave
svovlbrinte. Selv i slamlag p� f� centimeters tykkelse kan der dannes
tilstr�kkeligt svovlbrinte til at udl�se forgiftningssymptomer.
Har man s�danne forhold, skal man sikre sig mod
forgiftninger.
Ved risiko for svovlbrintedannelse skal man arbejde p� at
minimere risikoen ved at fjerne mulighederne for dannelse af svovlbrinte.
Fjerne kilden
I s� vid udstr�kning som muligt skal man undg� at frembringe
stillest�ende vand og slam med organisk materiale.
Overv�g og ventiler kilden
Rum og bygv�rker med mulig ophobning af svovlbrinte skal
overv�ges med faste svovlbrintealarmer, og der skal etableres ventilation.
M�linger
Ved arbejde i lukkede rum eller br�nde med mulig dannelse af
svovlbrinte skal der m�les for svovlbrinte under hele arbejdsprocessen.
Luftforsynet �ndedr�tsv�rn
Ved arbejde i svovlbrinteforurenede rum og bygv�rker skal
der bruges luftforsynet �ndedr�tsv�rn.
Vagtm�nd
Der skal v�re 2 vagtm�nd ved arbejde i lukkede rum med mulig
produktion af svovlbrinte.
Livline/faldsikring
Der skal bruges livline/faldsikring ved arbejde i rum og
bygv�rker, der kan v�re forurenet med svovlbrinte.
182.3.01
�Ulykker � eksplosions- og
brandfare
Gas opst�r, n�r affald r�dner uden luftens adgang. Det sker
for eksempel under en losseplads. Der dannes metangas, der sammen med luftens
ilt kan eksplodere ved gnistdannelse.
Fint st�v, for eksempel p� krand�k p� en affaldsforbr�nding,
kan ogs� eksplodere ved gnistdannelse eller ved selvant�ndelse.
Brande kan opst� enten ved selvant�ndelse eller ved gl�der i
affaldet.
Overalt, hvor der kan dannes gas, er der eksplosionsfare.
Overalt, hvor br�ndbart fint st�v ophobes, er der eksplosions- og brandfare.
P� alle anl�g, der h�ndterer t�rt br�ndbart affald, er der
risiko for brand, enten ved selvant�ndelse eller p� grund af gl�der i affaldet.
Anl�g konstrueres sikre
Hvor der er en kendt risiko for eksplosion eller brand,
skal anl�gget sikres i projekterings- og byggefasen. For biogasanl�g findes en
udf�rlig At-vejledning, som kan bruges alle steder, hvor der er gasproduktion.
M�ling for eksplosionsfare
Hvor der er risiko for eksplosion, skal der enten m�les
kontinuerligt for eksplosionsfare, eller der skal m�les i forbindelse med akut
risiko. Det kan v�re for at overv�ge en ved varende
risiko, eller dDet
kan for eksempel v�re under reparation.
Ventilation
Ved eksplosionsfare skal rummet ventileres effektivt.
Gaskoncentrationen skal have v�ret mindre end 5% af eksplosionsgr�nsen i mindst
en time, f�r
arbejdet m� p�begyndes.
Arbejdets
udf�relse
I arbejdets udf�relse skal der ved eksplosionsfare bruges
gnistsikre v�rkt�jer og� arbejdsmetoder,
der ikke kan ant�nde en eksplosion.
Rutiner og instrukser ved forebyggelse af
brand eller eksplosion
Hvor der kan opst� brand eller eksplosion, skal personalet
indarbejde sikre rutiner i arbejdets udf�relse b�de under drift, reparation,
vedligeholdelse og uheld.
Rutiner og instrukser ved brand eller
eksplosion
Der skal findes instrukser og fast indarbejdede rutiner
for h�ndtering af s�danne ulykker p� alle steder, hvor der er risiko. Alle
medarbejdere skal v�re sat ind i disse rutiner.
At-vejledning D.2.7 om projektering og drift af biogasanl�g
192.3.02
�Ulykker - Faldende
genstande
Faldende genstande er typisk l�sdele
til reparation, h�ndv�rkt�jer eller materialer fra produktionen.
Overalt, hvor der arbejdes i flere niveauer eller bruges
kran eller lignende l�ftegrej, er der konstant risiko for faldende genstande.
Ingen arbejde i forskellige niveauer
N�r man arbejder i et niveau uden l�ftegrej, er der ingen
risiko for faldende genstande. Overalt, hvor der arbejdes i flere niveauer, er
der risiko for faldende genstande.
Sikre l�se genstande
V�rkt�j og materialer, der arbejdes med i h�jden, skal
sikres, s� risikoen for at det tabes eller falder, minimeres.
RAfsp�r
risikoomr�der afsp�rres
Alle omr�der med risiko for faldende genstande skal
effektivt afsp�rres for adgang for uvedkommende personer.���
Beskyttelseshjelm
Hvor der er arbejde i flere niveauer og med flytning af
genstande med l�ftegrej, skal der altid bruges beskyttelseshjelm.
Fremmed arbejdskraft er personer, der
ikke er ansat ved anl�gget. Det er ogs� fornuftigt at betragte� nyansatte, som ikke er instrueret ordentligt
i arbejdets udf�relse, som fremmede, man skal passe s�rligt p�.
Risiko for ulykker �ges, n�r urutinerede personer
besk�ftiges med arbejdsopgaver, der indeb�rer en risiko. Det kan dreje sig om
personer, der ikke er uddannet eller opl�rt til de p�g�ldende arbejdsopgaver. Det kan ogs�
v�re rutineret arbejdskraft p� et nyt arbejdssted som for eksempel
underentrepren�rer.
Instruktion
En m�de at sikre den fremmede arbejdskraft p� er, at de personerne i hvert
tilf�lde er ordentligt instrueret om de specielle arbejdsmilj�forhold, der er
p� arbejdspladsen.
De skal ogs� v�re instrueret i arbejdspladsens s�rlige
sikkerhedsregler. Det er den fremmede arbejdskrafts arbejdsgivers ansvar at
instruere. Men det er anl�ggets ledelses ansvar at instruere om de s�rlige
risici, der findes p� anl�gget.
Mandsopd�kning af fremmed arbejdskraft
Man kan ogs� s�rge for , at fremmed
arbejdskraft til enhver tid arbejder sammen med en rutineret medarbejder fra
anl�gget. Derigennem opl�res den nye ved sidemandsopl�ring.
Afsp�r
risikoomr�der
Alle omr�der, hvor detder udg�r en risiko for anl�ggets
medarbejdere eller for den fremmede arbejdskraft, afsp�rres ved skiltning eller
reel afsp�rring.
Nedstyrtningsfare findes overalt, hvor der er en
h�jdeforskel. Men i regelsammenh�ng er der nedstyrtningsfare ved h�jder over 2
meter.
Alle h�jdeforskelle p� 2 m og derover skal beskyttes mod
nedstyrtning. H�jdeforskelle under dette niveau skal sikres i henhold til
bygningsreglementet.
Undg� adgang til h�jdeforskelle. I projektering skal adgang
til niveauer med h�jdeforskelle udg�s. Hvis det ikke kan undg�s, skal der sikres.
Hvor adgang til n�dvendige h�jdeforskelle, som i
affaldssilo, er n�dvendig, skal kanten afsk�rmes, mindstsom minimum
svarende til r�kv�rk med h�ndliste, kn�liste og fodliste.
K�rsel til og langs kant uden r�kv�rk tillades, hvis kanten
er sikret mod nedk�rsel med kantstop.
Afstand mellem r�kv�rk og bil skal v�re s� lille, at en
person ikke kan klemme sig igennem.
Hvor man ikke kan sikre h�jdeforskelle med r�kv�rk eller
lignende, skal man bruge faldsikring inden for en afstand af� 2 m fra kanten.
At-Vejledning�
D2.2� om needstyrtningsfare
p� forbr�ndingsanl�g
222.3.05
�Ulykker
- Tekniske installationer og maskiner
Tekniske installationer er
hovedsaligt elektriske installationer, men ogs� installation til gas. Med
maskiner menes alle typer af maskiner, entrepren�rmaskiner, h�ndv�rkt�jer og
produktionsanl�g.
Hvis adgang til de tekniske installationer og maskiner er
mulig for uautoriserede, har man en risiko.
Alle tekniske installationer og maskiner skal v�re sikret
efter de krav, der findes i �Maskindirektivet�. Ved etablering af nye
arbejdspladser, installationer og maskiner skal ledelsen sikre sig, at reglerne
overholdes. Det er leverand�rens ansvar, at installationerne er i orden. Der er
ofte behov for en ekstern konsulent fra f. eks. BST
til at gennemg� det samlede anl�g.
Installationer og maskiner skal v�re forsvarligt afsp�rret
for ikke- autoriseret
personale og ikke- autoriseret
adgang.
Kun personer, der er uddannet og har kompetence, m� have
adgang til de tekniske installationer og maskiner. Uddannelsen kan v�re en
autoriseret uddannelse eller en intern opl�ring.
Der skal v�re en ordentlig, intern sikkerhedsinstruks for
arbejde med installationer og maskiner. Specielt skal der v�re instruks for
reparation og vedligeholdelse.
At-cirkul�reskrivelse Nr. 3/1995 om� almindelige regler for maskiner og EU
direktivet
Trafik er en risiko, specielt hvis man blander forskellige
trafikformer.
Trafik udg�r en s�rlig risiko under f�lgende forhold:
Blanding
af k�rsel og arbejde
Blanding
af g�ende og k�rende trafik
Arealer
uden klare trafikregler
Ingen
sikring af krydsende g�ende og k�rende f�rdsel
Modk�rende
f�rdsel
For
h�j hastighed
Un�dig trafik i omr�der med arbejde, intern transport eller
g�ende skal fjernes.
Adskille
trafikken
For at minimere risikoen skal man i projektering og
planl�gning t�nke p� at adskille trafik fra:
Arbejdspladser
Intern
transport
G�ende
trafik
Indg�ende/udg�ende
trafik
Disse forholdsregler skal gennemt�nkes i arbejdspladsens
layout, s� der
er naturlig adskillelse mellem g�ende og k�rende trafik. S� bliver der ingen
utilsigtet eller bevidst overtr�delse af reglerne.
Hvor det ikke er teknisk muligt at sikre trafikken, skal man
sikre sig maksimal agtp�givenhed, hvor ekstern trafik, intern transport,
arbejdspladser og g�ende trafik blandes. Man skal altid sikre sig kontakt til
g�ende trafik, n�r k�ret�jer arbejder i et blandet omr�de.
����������������������������
Det skal s� vidt muligt tilstr�bes, at adgangs- og
transportvejene for k�rende og g�ende trafik holdes adskilt, og at k�reveje er
ensrettede. Hvor dette ikke er muligt, skal der etableres en passende
sikkerhedsafstand mellem den k�rende og g�ende trafik.
24.3.07
�Ulykker
- Alenearbejde
Alenearbejde kan �ge risikoen for ulykker, og hvis ulykken
sker, kan
konsekvensen af ulykken blive meget st�rre, hvis man ikke kan f� hj�lp straks.
Hvis der er alenearbejde, hvor man i perioder er uden
kontakt med andre, skal man overveje, om der er er ulykkesrisiko.
Alle arbejdsfunktioner, hvor man er alene, gennemg�s med
henblik p� ulykkesfare.
Er der ulykkesfarer, skal disse fjernes, ellers m� arbejdet
ikke udf�res alene.
Runderinger
planl�gges til kun at g� gennem sikre omr�der
Arbejde
og adgang til anl�g, der ikke er sikret, sker ikke som alenearbejde
Kan ulykkesfaren ikke fjernes, skal man enten s�tte flere p�
opgaven eller s�rge for overv�gning af den, der udf�rer arbejdet, s� man straks
kan gribe ind, hvis der sker noget.
Opret
kontaktrutiner ved alenearbejde p� anl�g.
Opret
rutiner for indkaldelse af ekstramandskab i tilf�lde af n�dvendigt risikobetonet
arbejde udenfor normal arbejdstid.
Ved vagtarbejde og rundering p� anl�g skal man s�rge for, at vagten ikke
kommer i n�rheden af omr�der med ulykkesrisiko.
Arbejde, der er vurderet som en risiko, m� ikke udf�res
alene uden overv�gning.
Bekendtg�relse om arbejdets udf�relse
2.53.08 �Ulykker - Kv�lningsfare � iltmangel
Kv�lningsfare findes i lukkede rum, br�nde eller i
n�rheden af omr�der med iltmangel. Luftens ilt kan fortr�nges af
forr�dnelsesluft. Den kan ogs� fortr�nges ved udtr�ngenden af andre
gasser fra undergrunden eller indtr�ngen af gas fra forurenede omr�der.
I alle br�nde, ingeni�rgange og lukkede rum, hvor der er
stillest�ende vand eller forr�dnende organisk affald, er der en risiko for
kv�lning.
I projektering skal man undg� lukkede rum, hvor
forr�dnelsesprocesser kan ske.
Br�nde, ingeni�rgange og lukkede rum p� affaldsanl�g med
forr�dnelsesprocesser gennemluftes, f�r man f�r adgang.
Der skal m�les for iltmangel i br�nde, ingeni�rgange og
lukkede rum p� affaldsanl�g med forr�dnelsesprocesser, inden man f�r
adgang til stedet. Der skal m�les b�de f�r adgang og under arbejdet.
Ved arbejde i sm� lukkede rum skal der v�re mindst ��n vagtmand. Uanset �om der er mulighed for
iltmangel.
�
Er der iltmangel efter grundig ventilering, skal der bruges
luftforsynet �ndedr�tsv�rn, og sikkerhedsline, og der skal v�re
vagtm�nd, der sikkert kan hente den person, der udf�rer arbejdet i det lukkede
rum, hvis noget skulle ske.�
Handsker skal beskytte h�nderne mod kemikalier, kulde,
varme, slitage stik- og sk�reskader.
Ved arbejde med affaldsbehandling skal al kontakt med
kemikalier undg�s. Derfor skal handsker ved affaldsbehandling hovedsalig
beskytte mod fysiske forhold:
Slitage
Kulde
Varme
Stik-
og sk�reskader
Stik- og sk�reskader skal f�rst og fremmest forebygges i
valg af arbejdsmetoder og arbejdsrutiner.
Ved valg af handsker skal man sikre sig, at de beskytter
ordentligt, og at handsken giver et godt og sikkert greb om v�rkt�j og
materialer. Ved arbejde med affald, der er s� fugtigt og v�dt, at almindeligt
handskematerialer i stof eller l�der gennemv�des, skal handskerne v�re
vandt�tte p� h�ndfladesiden.
Ved kontakt med kemikalier b�r der tages kontakt til BST, s�
der kan v�lges handsker, der passer lige til den kemiske p�virkning. Hvis det er
ukendte kemikalier, man kommer i kontakt med, skal arbejdsproceduren gennemg�s
n�je for at minimere kontakten.
Ved risiko for stik- og sk�reskader med fare for infektion
med sygdomsfremkaldende mikroorganismer skal handskerne v�re stik- og
sk�refaste.
Hvor der er risiko for at komme i kontakt med affald, skal
der bruges handsker.
Handsker skal v�re t�rre under brug og skiftes, n�r de
bliver v�de indvendigt.
Langvarigt arbejde med v�de l�derhandsker kan give h�ndeksem
med kromallergi.
At-anvisning Nr. 4.1.0.1. om manuel h�ndtering og transport
af dagrenovation m.v.
�
Hjelmen skal beskytte hovedet mod skader.
Beskyttelseshjelm skal altid anvendes ved arbejde eller ved
ophold p� steder, hvor der er risiko for, at hovedet bliver skadet:
Af
materialer, v�rkt�j eller andre genstande, der v�lter, skrider, slynges ud
eller styrter ned
Ved
at st�de mod udragende genstande eller h�ngende og svingende byrder
Ved
arbejde, hvor pladsforholdene er trange og g�r det vanskeligt at bev�ge sig
uden at st�de imod.
En beskyttelseshjelm skal v�re CE- m�rket,
sidde fast p� hovedet og v�re s� let som muligt, s� den ikke belaster nakken
un�digt.
�
Beskyttelseshjelmen skal b�res hele tiden i alle omr�der og
ved alle arbejdsopgaver, der kan udg�re en risiko.
Hjelmen skal tilpasses arbejdstagerens hoved, s�ledes at:
Isseb�ndet
ligger direkte p� hovedet
Svedremmen
ligger til hovedet
Afstanden
mellem isse og hjelm skal v�re 25-50 mm
Astand
mellem hjelm og svedrem skal v�re 5-20 mm
Hjelmen
sidder fast, ogs� uden hagerem
Bekendtg�relse om brug af personlige v�rnemidler
AT-meddelelse nr. 4.09.4 om beskyttelseshjelme
Faldsikringen skal opfange personer, der falder, og hindre
personer i at falde.
Faldsikring skal bruges, hvis arbejdet ikke kan
tilrettel�gges og udf�res forsvarligt p� anden m�de.
Faldsikringsudstyr best�r normalt af selet�j og line.
Faldsikring er en n�dl�sning, og det er normalt bedre at
bruge f.eks. stillads, personl�fter eller r�kv�rk.
Ved valg af faldsikring skal man bruge At-meddelelse Nr. 4.09.2.
Man kan ogs� bruge BST, n�r der skal v�lges faldsikring
Faldsikringsudstyr skal v�re typeafpr�vet og CE- m�rket.
Linen skal fastg�res, s� den kan modst� en belastning p� 1000 kg.
Arbejde med faldsikring m� ikke udf�res som alenearbejde.
Til standsning af frit fald skal der bruges selet�j, som har
remme om bryst, liv, s�de og l�r. Linen skal fastg�res, s� man h�nger opret
efter fald.
At-meddelelse Nr. 4.09.2 vejledning om faldsikring
Der er intet krav om, at faldsikringsudstyr skal v�re
godkendt af Arbejdstilsynet. Men der findes udstyr, der er godkendt af
Arbejdstilsynet i Danmark eller i e�t af de �vrige
nordiske lande.
H�rev�rn beskytter h�relsen og minimerer tr�theden efter en
dags arbejde i st�j.
Ved vedvarende st�j over 80 dB(A) skal arbejdsgiveren stille
h�rev�rn til r�dighed, og ved mere end 85 db(A) skal den ansatte bruge
h�rev�rn.
Overalt, hvor man ikke kan tale med normal stemme med
hinanden inden for 1 m, skal der bruges h�rev�rn.
Ved brug af st�jende h�ndv�rkt�j skal der altid bruges
h�rev�rn.
H�rev�rn b�r altid bruges, hvor der er risiko for pludselige
h�je lyde som for eksempel metal, der sl�r mod metal.
Er man i tvivl, kan man f� BST til at udf�re en st�jm�ling
og en vurdering.
Man skal v�lge et h�rev�rn, der d�mper tilstr�kkeligt, s� st�jniveauet
inde i h�rev�rnet er under 80 dB(A).
�repropper d�mper 10-20 dB
�rekopper d�mper 20-30 dB.
Det er vigtigt, at der er valgmuligheder, s� den ansatte kan
v�lge et h�rev�rn, der giver st�rst mulig komfort. Nogle bruger �repropper,
fordi de sveder ved brug af �rekopper. Andre har kl�e i �rerne og eksem og
foretr�kker derfor �rekopper.
H�rev�rn skal v�re CE- m�rket.
Tips
Ved brug af h�rev�rn med musik kan man fjerne en fast radio
fra et arbejdsomr�de og derved s�nke st�jniveauet 5 dB(A) uden yderligere
indsats.
H�rev�rn forhindrer ikke kommunikationen mellem
medarbejderne. Forskellen mellem baggrundsst�jen og talestemmen vil v�re den
samme.
H�rev�rn f�s med kommunikationsudstyr.
Arbejdstilsynets vejledning�
D.5.2 om brug af h�rev�rn
Brug af st�vafvisende arbejdst�j til st�vende arbejdsopgaver
beskytter mod spredning af st�v til �vrige arbejdspladser og mod un�dig
st�vuds�ttelse resten af arbejdstiden.�
Ved alle arbejdsprocesser, hvor det st�ver, skal der
bruges st�vafvisende arbejdst�j. T�jet skiftes, n�r man forlader den st�vende
arbejdsopgave eller det st�vende omr�de. Inden t�jet tages af, skal det
st�vsuges for at mindske spredningen af st�v.
Der er ingen standarder eller normer for st�vafvisende
arbejdst�j. Man skal ved valg af st�vafvisende arbejdst�j sikre sig, at:
Kl�det
afviser st�v
Dragten
er t�tsluttende ved hals, arme og ben
Dragten
er let at st�vsuge
Der
er
ikke er udvendige st�vsamlende s�mme
Der
ikke er lommer
Hovedet
d�kkes
Arbejdst�jet skal enten kasseres efter brug eller vaskes
adskilt fra andet t�j. Det skal ved transport til vask v�re pakket i st�vt�t
emballage. Reng�res
af virksomheden ved specialvask.
Bekendtg�relse om asbest
At-meddelelse Nr. 4.04.17 om arbejde med flyveaske
V�rnefodt�j kan v�re b�de sko, st�vler og gummist�vler.
Fodt�jet skal ud over at v�re behageligt at arbejde i beskytte f�dderne.
V�rnefodt�j ved affaldsh�ndtering skal bruges, n�r der er risiko
for forvridning af fodled i uj�vnt terr�n, knusning eller klemning af t�er
under tunge genstande eller k�ret�jer og stik op igennem fods�len fra skarpe
eller spidse genstande.
|
Man skal g�re sig
klart, hvilke risici der skal beskyttes imod, og om der er en bedre m�de at
beskytte benene p�.
|
|
|
|
|
G�r man i uj�vn terr�n?
|
Sst�tte
om anklerne
|
|
Er man i risiko for at f� tunge genstande over f�dderne?
|
T�h�tte
|
|
Er der risiko for at tr�de p� skarpe eller spidse
genstande?
|
V�rnes�l
|
|
Er der risiko for at glide?
|
Sskridsikker
s�l
|
|
Arbejder man i st�rk str�levarme eller gl�der?
|
Bbrandh�mmende
materiale
|
AT-meddelelse nr. 4.09.6 om v�rnefodt�j (Fodv�rn)
�ndedr�tsv�rn kan beskytte lunger og luftveje mod st�v,
aerosoler, dampe, gasser, bakterier og andre mikroorganismer.
�ndedr�tsv�rn m� kun anvendes som l�sning, n�r problemet
ikke kan l�ses p� anden m�de.
F�lgende l�sninger skal v�re gennemg�et og udelukket:
�ndring
af arbejdspladslayout
Indkapsling
af st�vkilder
Afsk�rmning
af medarbejdere fra st�vkilder
�ndring
af arbejdets udf�relse
Typer
af �ndedr�tsv�rn
Filtrerende �ndedr�tsv�rn findes med udskiftelige filtre og
som engangsmasker. Masken kan v�re en halvmaske, der d�kker mund og n�se, eller
som
en helmaske, der ogs� beskytter �jnene.
Der er en brugsbegr�nsning p� 3 timer daglig.
OBS! Filtrerende �ndedr�tsv�rn kan ikke bruges ved iltmangel.
Filtrerende maske med batteridrevet motor (turboudstyr) er
et filtrerende �ndedr�tsv�rn, der med en motor, der med let
overtryk bl�ser den filtrerede luft ind i �ndedr�tszonen og beskytter mod
ut�theder i filtermaskens tilslutning til ansigtet.
OBS! Filtrerende maske med batteridrevet motor (turboudstyr)
kan ikke bruges ved iltmangel.
Det luftforsynede �ndedr�tsv�rn beskytter ogs� mod
kv�lningsfare, fordi der tilf�res ren luft.�
Luften tages enten fra en kompressor eller fra trykflasker. Udstyret kan
bruges i sm� lukkede rum, hvor der er mulighed for fortr�ngning af ilten og
kv�lningsfare.
OBS! Ved brug af kompressor til friskluftforsynets
�ndedr�tsv�rn skal der bruges reservoirtank for at beskytte ved stop af
kompressoren.�
Typer
af filter
Ved arbejde med affaldsbehandling b�r der altid anvendes P3
st�vfilter.
Ved arbejde med organisk affald kan P3 st�vfiltret med
fordel kombineres med et A-filter, der erfaringsm�ssigt opfanger lugten og
beskytter mod maveproblemer. Filtret skiftes ved lugtgennembrud.
�ndedr�tsv�rn skal v�re godkendte og CE m�rkede. Udstyr b�r
altid v�lges i samr�d med leverand�ren eller BST.
St�v
Ved n�dvendigt ophold og arbejde i st�vbelastet omr�de skal
der bruges �ndedr�tsv�rn. Erfaringer fra affaldssortering med organisk fraktion
viser, at �ndedr�tsv�rnet som minimum skal mindst v�re e�t af f�lgende:
Luftforsynet �ndedr�tsv�rn
Filtrerende
maske med batteridrevet motor (turboudstyr) med P3 filter
Filtermaske
med P3 filter
Det luftforsynede �ndedr�tsv�rn er det sikreste, men det har
ulemper i forhold til at begr�nse bev�gelse. I visse situationer vil slanger
til luftforsyningen udg�re en ulykkesrisiko.
Filtrerende maske med batteridrevet motor (turboudstyr) yder
en god beskyttelse og giver bedre bev�gelsesfrihed. Den kr�ver regelm�ssig
kontrol af luftm�ngderne.
Filtermaske uden motor giver mindst beskyttelse, men med god
ansigtstilpasning kan den v�re tilstr�kkelig.�
Ved lugt fra organisk affald beskytter luftforsynet
�ndedr�tsv�rn bedst. Men� et filtrerende
�ndedr�tsv�rn bruges P3 filter kombineret et A filter.
Der skal altid bruges luftforsynet �ndedr�tsv�rn.
�
AT-meddelelse Nr. 4.04.21 om arbejde p� affaldssorterings-
og komposteringsanl�g
AT-meddelelse nr. 4.09.1 om �ndedr�tsv�rn
Det tunge fysiske arbejde i affaldsindustrien afhj�lpes i
stor grad med brug af entrepren�rmaskiner. Men der opst�r en del andre
problemer, der kan minimeres ved valg af gode maskiner og brug af maskinerne p�
en ordentlig m�de.
St�j
Ved indk�b skal arbejdsgiverenman s�rge forikre
sig, at lydniveauet i kabinen under belastet brug er s�
lavt som muligt.
Brug af radio og musikanl�g b�r ikke ske i f�rerkabiner p�
entrepren�rmaskiner. Lydniveauet h�ves med mindst 10 dB(A) i forhold til
kabinens st�j. Ellers kan man ikke h�re tale og musik.
Det anbefales at bruge h�rev�rn i alle entrepren�rmaskiner.
Ved behov bruges h�rev�rn med kommunikation og musikanl�g. Det vil give mindre
st�jbelastning end radio og kommunikationsudstyr frit i kabinen.
Vibrationer
K�rsel med entrepren�rmaskiner giver helkropsvibrationer.
Vibrationer op gennem ryggen er skadelige og bidrager til d�rlige rygge
S�derne i f�rerhuset skal v�re godt d�mpede, s�
vibrationerne ikke forplantes op igennem ryggen.
D�rlige s�der i maskinen giver �get belastning p� ryggen.
S�derne skal v�re godt st�ttende i ryggen. Der skal v�re god
mulighed for at tilpasse s�det til forskellige f�rere. Samtidig med at det skal
st�tte, skal det ogs� give gode bev�gelsesmuligheder.
St�v
Bruges entrepren�rmaskiner i st�vende omgivelser, skal alt
arbejdet kunne udf�res fra en lukket f�rerkabine. Kabinen skal v�re
overtryksventileret med et filter, der passer til belastningen. I de fleste
tilf�lde vil P3 filter v�re passende.
Lugt
Ved lugtproblemer fra organisk affald vil et kulfilter
afhj�lpe lugten.
Varme
Entrepren�rmaskinerne skal ofte bruges med lukket kabine.
Derfor vil solvarmen blive et problem. Det er vigtigt, at man kan holde
en temperatur p� 20-250oC i f�rerkabinen uden at �bne vinduer.
Ved �bne vinduer er der ingen beskyttelse mod st�v eller lugte. Maskinerne b�r
v�re med air-cconditionering
og med glas, der h�mmer solopvarmningen af kabinen.
Udst�dningsgas
F�reren er beskyttet mod udst�dningsgassen; men ved k�rsel i
lukkede bygninger skal der v�lges forureningsfri maskiner.
Hygiejne
F�rerkabinen skal reng�res med j�vne mellemrum.
Der skal v�re rutinem�ssige eftersyn af maskinernes filtre
og ventilationssystem.
Entrepren�rmaskiner,
der bruges ved arbejde med st�vende processer, skal udstyres med
overtryksventilering af f�rerkabinen med partikelfilter og eventuelt kulfilter.
Til arbejde i st�vende omgivelser kan maskinen udstyres med
P3 filter, der beskytter mod almindeligt st�v og st�v fra organisk materiale.
Er arbejdet st�vende, og er maskinen ikke er udstyret med
overtryksventileret f�rerkabine med partikelfilter, skal f�reren b�re �ndedr�tsv�rn.
Maskinen kan udstyres med kulfilter, der tager en del af
lugten fra affald.
Er der generende lugt, og er maskinen ikke er udstyret med
overtryksventileret f�rerkabine med kulfilter, kan f�reren b�re �ndedr�tsv�rn
med kulfilter.
En maskine med overtryksventilering af f�rerkabinen m� ikke
arbejde med �bne vinduer i forurenede omr�der. St�rk varme er en belastning for
f�reren og �ger ulykkesrisikoen. Varmeproblemer m� derfor l�ses med vinduer,
der begr�nser varmeindtr�ngen og air-ckonditionering.
Filter og ventilator skal have regelm�ssig vedligeholdelse
for at sikre en tilstr�kkelig beskyttelse.
Sikkerheden ved affaldsbehandling afh�nger meget af
personalets hygiejne i forbindelse med arbejdet og efter arbejde. D�rlig
arbejdshygiejne giver spredning af st�v, forurening og mikroorganismer fra e�n arbejdsopgave
til en anden, til kolleger og endog den ansattes egen familie. God
arbejdshygiejne begr�nser spredning af risikofaktorer som st�v og
mikroorganismer.
God arbejdshygiejne bygger p� en r�kke principper.
Arbejdsstedets skal indrettes, s� det er muligt
at udf�re arbejdet p� en forsvarlig m�de uden at uds�tte sig selv eller andre
for risiko.
Afgr�nsning
af forurenede omr�der
Sikreing af og
gode adgangsveje til
Sikreing af
arbejdsomr�der og opholdszoner
Arbejdets
udf�relse
I arbejdets udf�relse er god arbejdshygiejne:
Brug
af de mindst forurenende arbejdsmetoder
Indkapsling
eller adskillelse af forurenende processer
Brug
af gode personlige v�rnemidler
Renholdelse
af person og omr�de straks efter forurenende arbejde
Velindrettede velf�rdsforanstaltninger indeholder:
Spise-
og pauserum uden forurening fra affald
Baderum,
toilet og omkl�dning er indrettet, s� man kan forlade arbejdspladsen uden
forurening.
Ved nyindretning skal nedenst�ende lovgivning og regler
opfyldes.
God arbejdshygiejnisk adf�rd skal l�res. Alle nye skal
grundigt instrueres for at fastholde en god hygiejnisk standard. Det er
ledelsens ansvar,
at dette sker.
�
For den enkelte g�lder f�lgende regler ved kontakt med
organisk affald:
Der
m� ikke ryges, drikkes eller spises uden for spiserummet
Man
skal vaske h�nder f�r ryge-, drikke- og spisepauser
Arbejdst�jet
m� ikke bringes ind i spiserummet
Ved
arbejdstids oph�r skal driftspersonalet tage bad
Den enkelte har et stort ansvar for hygiejnen p� anl�gget.
P� et velindrettet anl�g er personalets adf�rd den afg�rende faktor for
sygdomsniveauet.
AT-meddelelse Nr. 4.04.21 om arbejde p� affaldssorterings-
og komposteringsanl�g
At-meddelelse nr. 1.01.3 Vejledning om garderober og
omkl�dningsrum i forbindelse med faste arbejdssteder'
Bekendtg�relse om faste arbejdssteders indretning1
At-meddelelse Nr. 1.01.11 Velf�rdsforanstaltninger p� faste
arbejdssteder�
God personlig hygiejne er n�dvendig for at undg� sygdomme og
ubehag fra affaldsbehandlingen. S�rlig hvor man arbejder med den organiske del
eller s�rligt risikofyldte dele af affaldsindustrien s� som flyveaske, blyst�v
og asbest.
Hvad
betyder den personlige hygiejne?
Den forurening, man bringer med sig fra et risikoomr�de,
spredes og udg�r en risiko for alle andre.
Hvad
er personlig hygiejne?
Den personlige hygiejne er den indsats, man g�r for at s�nke
enhver risiko for p�virkning og spredning af farlige stoffer, materialer og mikroorganismer.
Omkl�dning
f�r og efter beskidt arbejde
Bad
efter arbejdet
Adskillelse
af privat, almindeligt arbejdst�j og st�vafvisende arbejdst�j
H�ndvask
f�r spisning
Ingen
indtagelse af f�de i forurenede omr�der
�
P� nogle anl�g er der krav om, at de ansatte tager bad efter
arbejdet. Men det b�r alle, der besk�ftiger sig med affald. Manglende hygiejne
�ger risikoen for den ansatte og de p�r�rende.
Mil�j�styrelsens vejledning nr. 4 om h�ndtering af klinisk
risikoaffald
AT-meddelelse Nr. 4.04.21 Arbejde p� affaldssorterings- og
komposteringsanl�g
6.01� GENERELLE
PRINCIPPER FOR FOREBYGGELSE
N�r
man skal forebygge risici i arbejdsmilj�et, bruger man f�lgende overordnede
regel. Principperne i al dansk arbejdsmilj�lovgivning f�lger disse principper.
Ved
nybyggeri, �ndring af produktion, ved ulykker, gennemf�relse af
arbejdspladsvurdering og l�sning af opst�ede problemer skal principperne
efterleves i f�lgende r�kkef�lge.
Man
skal fjerne en risiko helt, hvis det er muligt. Det kan v�re ved at fjerne
un�dige, farlige maskiner eller stoffer fra arbejdspladsen.
Ide-
og projekteringsfasen for en arbejdsplads er det tidspunkt, hvor det er
vigtigst at t�nke forebyggelse. Derfor skal sikkerhedsorganisationen inddrages
i enhver v�sentlig �ndring p� arbejdspladsen. Ved nybyggeri er der ofte ingen
sikkerhedsorganisation. Da kan man inddrage BST.�
�
Kan
man se, at der er en risiko skal man unders�ge:
Hvor farligt er det?
Er det sandsynligt, at der sker noget?
Hvor stor vil konsekvensen v�re?
Ud
fra denne vurdering skal man beslutte, om der skal g�res noget ved det.
Som
hovedregel skal man isolere risikoen ved kilden. Det kan ske ved:
Indkapsling
�ndring af maskine
Brug af andet produkt
�ndring af arbejdsmetode
Forebyggelsen
skal v�re en sammenh�ngende helhed, der planl�gges under hensyn til :
Teknik og produktionsapparat
Tilrettel�ggelse af arbejdet
Arbejdsforhold
Sociale relationer
P�virkning fra faktorer i arbejdsmilj�et
Produktionsanl�g
skal v�re sikre. V�rnemidler kan bruges som en n�dl�sning, hvor man ikke kan
skabe en sikker arbejdsplads for alle. Men man skal minimere arbejde, hvor man
er tvunget til at bruge v�rnemidler.
Den,
der skal udf�re arbejdet, skal instrueres. Det er arbejdslederens ansvar, at
enhver, der arbejder p� et affaldsanl�g, er ordentligt instrueret.
Instruktion
m� ikke v�re en erstatning for tekniske sikre l�sninger.
Skal
der bygges nye affaldsbehandlingsanl�g, er det en god ide at inddrage bygherre,
bygherrer�dgiver, r�dgivende ingeni�rer, BST, den fremtidige driftsledelse og
repr�sentanter for de ansatte, der skal udf�re arbejdet i fremtiden i
gennemf�relsen af en arbejdspladsvurdering�
for den fremtidige arbejdsplads.
De
ressourcer, der bruges til at arbejde projektet igennem f�r projektering,
detailprojektering og udf�relse, giver mulighed for at l�se
arbejdsmilj�problemer, f�r de opst�r.
I
denne fase kan man overordnet fremme en god arbejdsplads og forebygge
v�sentlige arbejdsmilj�problemer. Det er ogs� i denne fase,
projektorganisationen dannes.�
Det
er i denne fase, man skal g�re sig klart, hvilke risici man skal h�ndtere p�
den fremtidige arbejdsplads, og vurdere de forskellige kompromisser, man er
n�dt til at drage i ethvert byggeri.
Det
er i projektfasen, man konkret minimerer de sundhedsskadelige p�virkninger fra
st�j, st�v, besv�rlige arbejdsstillinger og andre risikofaktorer.
Det
er i projektfasen, man planl�gger det fremtidens arbejdsmilj�, der sikrer:
Hverdagens gode produktionsarbejdsplads
Reng�ringsvenlighed
Gode muligheder for service og reparation
I
projekteringsfasen er det vigtigt at t�nke p� alternative m�der at fjerne
risiko og skabe gode arbejdspladser. Man skal f�rst og fremmest t�nke p� sikre
produktionsmetoder, og affaldsbranchen er et relativt nyt omr�de med store
risici. Derfor er der ofte behov for at t�nke nyt og uortodokst. Der er behov
for at s�tte sp�rgsm�lstegn ved produktionsmetoderne s� man f�rst f�r t�nkt p�
alternative metoder, f�r man t�nker p� indkapsling og v�rnemidler.
I udf�relsesfasen
skal man gennemf�re de gode intentioner, der er grundlagt i projekteringsfasen.
I udf�relsesfasen sker der �ndringer p� grund af tekniske problemer, budgetter,
der skrider, og nye muligheder, der dukker op undervejs.
I
udf�relsesfasen er der s� mange akt�rer, at det er vigtigt, at sm� �ndringer og
uforudsete problemer ikke g�r ud over det fremtidige arbejdsmilj�.
I den
f�rste brugstid er det vigtigt, at sikkerhedsgruppen, ledelse og medarbejdere
gennemg�r alle procedurer for drift, vedligeholdelse og reparation for at
fjerne uforudsete problemer.
Ved
projektering og planl�gning fastl�gges rammerne for fremtidens arbejdsmilj�. I
projekteringen skal alle arbejdsopgaver, reng�ring, vedligeholdelse og
reparation gennemg�s i detaljer.
Der
m� ikke skabes un�dige risici eller p�virkninger af risikofaktorer. De
risikofaktorer, der m�tte komme, skal man have fuldst�ndig kontrol over, inden
man bygger.
�
Det
fremtidige arbejdsmilj� skal inddrages s� tidligt i planl�gningsfasen som
muligt. Allerede i bygningens udformning l�gger man rammerne for de
kompromisser, der vil v�re mellem risiko i arbejdet, arbejdets udf�relse og
ressourcekravet.
Bekendtg�relse
om faste arbejdssteders indretning
Den
projekterende har et ansvar for produktionsanl�g. Reglerne kan kort
sammenfattes s�ledes:
�
Den
projekterende skal sikre at arbejdsmilj�loven kan overholdes ved:
Projektets gennemf�relse
Drift af det f�rdige anl�g
Vedligeholdelse og reng�ring af anl�g
Reparationen af anl�g
Forudsigelige uheld
Den
projekterende skal tage hensyn til, hvad den f�rdige bygning skal bruges til,
hvis han er bekendt hermed.
Den
projekterende skal med sine angivelser sikre sig, at man p� forsvarlig vis kan
reng�re anl�gget, og for eksempel kan pudse alle vinduer i den f�rdige bygning.
Arbejdsgiveren
og bygherren p� et affaldsanl�g kan ikke selv v�re orienteret om alle de
arbejdsopgaver,� driftsforstyrrelser og
reparationsopgaver, der er p� et�
affaldsanl�g.
Inddragelse
af sikkerhedsorganisationen og BST allerede i idefasen sikrer, at den
projekterende er bekendt med de krav, der stilles til et fremtidigt anl�g. En
tidlig inddragelse af den fremtidige produktionsorganisation sikrer den
projekterende et bedre grundlag for det fremtidige anl�g.
Bekendtg�relse
om projekterendes og r�dgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmilj�
At-vejledning
A.1.4 om reng�ring og vedligeholdelse p� faste arbejdssteder. Samt
projekterendes ansvar i forhold til reng�ring og vedligeholdelse af bygninger.
De
ansatte skal opl�res og instrueres i anl�ggets drift og vedligeholdelse, herunder
i forebyggelse af de sikkerheds- og sundhedsm�ssige risici, samt i personlig
hygiejne.
Der
skal udarbejdes arbejds- og sikkerhedsforskrifter for alle arbejdsprocesser,
der kan udg�re en risiko, f.eks. reng�ring, reparation og vedligeholdelse. Der
skal foreligge brugsanvisninger for alle tekniske hj�lpemidler.
Der
skal f�res effektiv kontrol med affaldets kvalitet ved modtagelsen.
�
Virksomheden skal l�bende gennemf�re
arbejdspladsvurdering (APV), som skal omfatte en stillingtagen til
virksomhedens arbejdsmilj�problemer og hvordan de l�ses. APV skal indeholde
f�lgende elementer:
identifikation og
kortl�gning af virksomhedens arbejdsmilj�forhold
beskrivelse og vurdering
af virksomhedens arbejdsmilj�problemer
prioritering og opstilling
af en handlingsplan til l�sning af virksomhedens arbejdsmilj�problemer
retningslinjer for
opf�lgning p� handlingsplanen
Arbejdsgiveren skal inddrage
sikkerhedsorganisationen eller de ansatte i planl�gning, tilrettel�ggelse,
gennemf�relse og opf�lgning p� APV, som skal v�re skriftlig.
Arbejdsgiveren skal informere om sikkerheds- og
sundhedsfarer ved arbejdet og give instruktion i sikkerhedsforanstaltninger,
herunder om s�rlige forhold p� arbejdsstedet. Denne vejledning indg�r i
instruktionen.
Instruktionen skal f�lges og
sikkerhedsforanstaltningerne overholdes.
Det kan v�re n�dvendigt, at den generelle
instruktion foreligger skriftligt.
Uddannelse og instruktion skal tilpasses
udviklingen (f.eks. nye regler) og er s�rlig vigtig for nyansatte, n�r
arbejdsforholdene �ndres (f.eks. ved brug af nyt materiale) og ved flytning til
nyt arbejde.
Uddannelse og instruktion skal foreg� p� dansk og
evt. ogs� p� andet sprog for at v�re forst�elig for alle ansatte, herunder ogs�
fremmedsprogede.
Bekendtg�relse om faste arbejdssteders
indretning
Bekendtg�relse om
indretning af tekniske hj�lpemidler
Bekendtg�relse om anvendelse
af tekniske hj�lpemidler
Bekendtg�relse om arbejdets
udf�relse
Bekendtg�relse om asbest
Bekendtg�relse om manuel
h�ndtering
Bekendtg�relse om
stoffer og materialer
Bekendtg�relse om
st�jgr�nser p� arbejdspladsen
Bekendtg�relse om brug
af personlige v�rnemidler
Bekendtg�relse om
sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning
Bekendtg�relse om projekterendes og
r�dgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmilj�
At-vejledning A.1.3 om
indend�rs arbejde i st�rk varme og kulde
At-vejledning A.1.4 om reng�ring og
vedligeholdelse p� faste arbejdssteder
At-vejledning A.1.5 om kunstig
belysning p� faste arbejdssteder
At-vejledning C.0.1 �om gGr�nsev�rdier
for stoffer og materialer
At-vejledning C.0.9 om sSt�veksplosioner
At-vejledning D.2.2� om needstyrtningsfare
p� forbr�ndingsanl�g
At-vejledning D.2.7 om projektering og drift
af biogasanl�g
At-vejledning D.3.2 om
ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde
At-vejledning D.5.2 om hH�rev�rn
At-vejledning
D.6.1 om st�j
At-meddelelse 1.01.3 Vejledning om
garderober og omkl�dningsrum i forbindelse med faste arbejdssteder
At-meddelelse 1.01.11 Vom
velf�rdsforanstaltninger p� faste arbejdssteder �
At-meddelelse 1.01.14 om
inventar p� faste arbejdssteder
At-meddelelse 4.00.1 om
arbejdspladsvurdering
At-meddelelse 4.04.17 om arbejde med
flyveaske
At-meddelelse 4.04.21 om arbejde p�
affaldssorterings- og komposteringsanl�g
At-meddelelse 4.09.1 om �ndedr�tsv�rn
At-meddelelse 4.09.2 vejledning om
faldsikring
At-meddelelse 4.09.4 om beskyttelseshjelme
At-meddelelse
4.09.6 om Vv�rnefodt�j (Fodv�rn)
At-anvisning�� 4.1.0.1. om manuel h�ndtering og transport af dagrenovation m.v.
At-cirkul�reskrivelse Nr. 3/1995 om� almindelige regler for maskiner og EU
direktivet
Bekendtg�relse
om farligt
affald klik her
Vejledning om h�ndtering af klinisk risikoaffald klik her
Findes p� www.mst.dk
F�rdselsloven
Findes p� www.retsinfo.dk under
retsinformation
�
