Kolofon
Formålet med undervisningen er:
Målgruppe:
Målgruppen er alle medarbejdere/ledere med manuel håndtering i træ- og møbelindustrien i Danmark.
Tekniske hjælpemidler:
Varighed:
1 1/2 - 2 timers undervisning, inkl. visning af video og arbejde med billeder og løsninger.
Underviser(e):
Materialet kan anvendes af terapeuter, sundhedspersonale med erfaring i arbejdsmiljø og undervisere på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.
Hvis undervisningen tilrettelægges til 2 timer, er der mere tid til gennemgang af kroppens opbygning samt arbejdsteknikker og situationsbilleder.
Rygsøjlen er opbygget af hvirvelknogler og mellemliggende båndskiver.
Rygsøjlen opdeles i tre dele:
En båndskive kaldes en diskus (disci i flertal), den består af en bindevævsring og en centralt placeret geleagtig kerne. Diskus giver mulighed for øget bevægelse af rygsøjlen og fungerer samtidig som stødpude.
Hvirvelknoglerne er stablet oven på hinanden med disci imellem. De danner tilsammen rygsøjlen med hvirvelkanalen, der indeholder rygmarven, rygmarvsvæsken og rygmarvens omkringliggende hinder og blodkar til denne.
Rygmarven strækker sig fra hjernestammen, der er rygmarvens forbindelse til hjernen, ned til den første eller anden lændehvirvel. Her fortsætter rygmarven i rygmarvsforlængelsen. Der er et nervebundt, der strækker sig ned til korsbenet.
Når rygsøjlen bevæges følger disci bevægelsen. Dvs. bøjes rygsøjlen fremad, klemmes hvirvlerne sammen fortil mens hvirvlerne trækkes fra hinanden bagtil. Disci bevæger sig derhen, hvor der er plads, altså i dette tilfælde bagud.
Ud over at følge bevægelser i rygsøjlen er der et tryk i disci. Dette tryk varierer afhængig af belastning på de enkelte disci.
Overhead nr:
1: Skelettet
2: Rygsøjlen
3: Rygsøjlens opbygning
Trykket i disci ved forskellige belastninger. F.eks. løftes en byrde på 10 kg korrekt vil der i 3. lændediskus være en belastning på 175 kg.
Trykket i disci ved rotation af rygsøjlen. F.eks. løftes en tilsvarende byrde hvor der er rotation i lænden, er trykket ved en byrde på 10 kg nu forøget til 350 kg. Altså en fordobling. Dette betyder, at det er vigtigt at udgå at rotere i rygsøjlen, når der er belastning på.
4:Tryk i lændens discus
5:Tryk i lændens discus ved vrid i ryggen
6: Tryk i lændens discus i forskellige stillinger
Er en udposning mod rygmarvskanalen af den geleagtige diskuskerne gennem bindevævsringen. De ringforløbende fibre i bindevævet brister og idet dicsus er under tryk presses den derhen, hvor der er plads. I værste fald gennembrydes de ringforløbende fibre helt.
Et led dannes mellem to ledflader. Mellem to bruskbeklædte ledflader (1) er der en ledspalte (2), omsluttet af en ledkapsel (3) og understøttet af ledbånd (4). Inde i ledhulen er der ledvæske (5).
Ledbrusken er tykkest i midten af leddet og tyndere i siderne og beskytter ledfladen mod slid. Kommer der store eller forkerte belastninger på brusken, kan dette bevirke, at den nedslides. Man mærker ikke dette slid, idet brusken ikke indeholder nerver eller blodkar.
Det er derfor vigtigt at belaste i midtstillinger og undgå belastninger i yderstillinger af leddet.
Det må dog generelt siges, at det er vigtigt at bruge leddene i deres fulde bevægeudslag, men altså vær opmærksom, når der er belastning på.
Musklernes opbygning
En muskel er opbygget af en masse større og mindre fibre. Muskelfiberne kan trække sig sammen og strække sig.
8: Opbygning af led generelt
9: Led
Muskler kan arbejde på to måder
Statisk muskelarbejde:
Dynamisk muskelarbejde:
Gennemgangen af kroppens opbygning ligger til grund for gennemgangen af arbejdsteknikker. Idet kursisterne får et indtryk af, hvordan kroppen arbejder og hvornår og hvordan den arbejder optimalt, kan kursisterne få en større forståelse for, hvorfor det er så vigtigt at gøre arbejdet ergonomisk l?korrektln.
Der er ved gennemgangen af arbejdsteknikker mulighed for at gøre det på to måder.
Når alle kursisterne har fået sagt, hvad de kan komme i tanke om, udleveres listen (Bilag 1 "Arbejdsteknikker" ) med mulighed for at påføre egne notater og evt. andre/nye arbejdsteknikker, som man kan være opmærksom på.
Hvis der er mulighed for at lave listen så den kan kopieres, kan det være en fordel at tage kursisternes egne ord i stedet for den lefærdigele model.
Man kan naturligvis lægge op til, at medarbejderne gør deres egne notater undervejs.
Lav under gennemgangen af arbejdsteknikkerne forskellige øvelser til principperne, f.eks. stående vægtoverførelsesøvelser for at pointere vigtigheden af et stabilt underlag.
Eller prøv at løft en stol tæt på kroppen og langt fra kroppen for at illustrere vigtigheden af at komme tæt på byrden osv.
Opgaven bør løses som gruppeopgave og kan gennemføres på følgende måde:
Filmen forsøger - med en humoristisk indfaldsvinkel - at sætte fokus på nogle af de dagligdags arbejdsopgaver, hvor medarbejderne udsættes for nogle af de tidligere behandlede problemstillinger.
Se filmen og tag en kort snak om hvordan situationerne kan overføres eller sammenlignes med medarbejdernes/ledernes dagligdag.
For at fastholde, udvikle og huske den gennemgang der er lavet, afsluttes med en generel snak om hvordan man i virksomheden kan hjælpe hinanden indbyrdes med at passe bedre på sig selv.
Du kan opfordre medarbejderne til at lave sedler med enkelte arbejdsteknikprincipper, og hænge dem op forskellige steder - evt. en hel liste på bagsiden af toiletdøren eller et princip hen over en ofte brugt maskine eller lignende.
Vejledningen
Vejledningen indgår i den generelle Vejledningsmappe om arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien.
Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Produktion: Scandicolor Reklamebureau a/s
Oplag: 100
Dansk Industri
Træets Arbejdsgiverforening
Ledernes Hovedorganisation
Forbundet Træ-Industri-Byg
Byggeriets Arbejdsgivere
