På dette sted i mappen er der plads til selv at indsætte materialer om følgende:
Kontaktudvalget for Træ- og Møbelindustrien i Ringkjøbing Amt har i efteråret 2000 og foråret 2001 gennemført en modulopbygget efteruddannelse af sikkerhedsgrupper fra træ- og møbelvirksomheder i amtet. Efteruddannelsen har haft fokus på kendte og fremtidige arbejdsmiljø- problemer og er blevet godt modtaget af virksomhederne. Et underudvalg har planlagt forløbet og de 3 BST-centre i amtet har stået for den praktiske tilrettelæggelse og gennemførelse.
Industriens Branchearbejdsmiljøråd ved Træets Arbejdsmiljøudvalg har derfor valgt, at erfaringerne herfra indgår i projektet "Den effektive Sikkerhedsorganisation".
Det er derfor håbet, at denne manual kan være til nytte og inspiration for andre Kontaktudvalg og BST-konsulenter i branchen, når der skal planlægges og gennemføres lignende forløb. Manualen indeholder en beskrivelse af moduluddannelsens formål, indhold og organisering samt praktiske og metodiske overvejelser.
Selv om alle sikkerhedsrepræsentanter og arbejdsledere i sikkerhedsgrupperne har gennemgået den pligtige sikkerhedsuddannelse, er der ofte behov for en større viden.
Ved vurdering af problemer, der kan skyldes støj, støv, dårlige ergonomiske forhold, utilstrækkelig maskinsikkerhed og ventilation, efterspørger sikkerhedsorganisationen ofte denne faglige indsigt fra BST. I mange tilfælde vil SiO dog være på bagkant og vil derfor komme til at stå med problemer, der med større viden kunne have været forebygget.
Det faglige indhold, værktøjer og metoder i et efteruddannelsesforløb for SiO skal således umiddelbart kunne anvendes i det daglige sikkerhedsarbejde. Modulerne afspejler derfor branchens kendte og kommende problemområder. Sikkerhedsgrupperne har - som noget væsentligt - deltaget som hele grupper, altså med repræsentation både fra arbejdsgivers og medarbejders side.
På den måde har begge medlemmer af gruppen hørt det samme og kan hjemme i virksomheden arbejde ud fra et fælles, fagligt grundlag.
Planlægningen af forløbet er sket via et siddende underudvalg til Kontaktudvalget for amtet. I Underudvalget sidder der repræsentanter fra AT, TIB, BYG og BST. Rammerne for efteruddannelsen, valg af oplægsholdere og modulernes indhold er fastlagt her.
De 3 BST-centre har været ansvarlige for hver 2 moduler, og har stået for indholdsplanlægning af det enkelte modul, kontakten til oplægsholdere og presse, oplæg på modulet og den praktiske gennemførelse. Præsentationen af forløbet, kontakten til pressen og den praktiske tilrettelæggelse som f.eks. lån af et egnet lokale og aftaler med oplægsholdere er blevet hjulpet af, at Arbejdstilsynet og branchensorganisationer er repræsenteret i Kontaktudvalget.
Kontaktudvalget for Træ- og Møbelindustrien i Ringkjøbing Amt:
Fastlæggelse af overordnet strategi og plan for fælles besluttede aktiviteter (tilbud om maskinsikkerhedscheck, information og rådgivning om APV, moduluddannelse til SiO, temarettede fyraftensmøder og dialogmøder med branchen, pressedækning og information).
Arbejdstilsynet, BYGs Industrisektion, Forbundet Træ-Industri-Byg, Ledernes Hovedorganisation, Snedkerlauget i Herning og amtets tre BST-centre er repræsenteret i udvalget AT og står for udsendelse af dagsorden, mødeledelse og referat af 2 møder årligt.
Underudvalget (det lille Kontaktudvalg):
AT, organisationerne og BST er repræsenteret.
Gennemfører de i Kontaktudvalget besluttede aktiviteter. Nye idéer på Kontaktudvalgets dagsorden til debat og beslutning.
4 faste årlige møder + møder ad hoc i forhold til igangværende aktiviteter.
Den lokale presse er brugt til en forudgående beskrivelse af forløbet. Pressedækningen er sket sideløbende med rekrutteringen af sikkerhedsgrupper.
I forbindelse med det sjette modul er deltagere og BST-konsulenter blevet interviewet til en afsluttende artikel.
De deltagende virksomheder har fået omtale og er blevet brugt som "lokomotiver" i sikkerhedsarbejdet.
Bladet Arbejdsmiljø har midtvejs i forløbet bragt en omtale af efteruddannelsen.
Se forløbet her
Moduluddannelsen er sammensat af 6 moduler, der hver for sig giver sikkerhedsgrupperne viden om væsentlige sider af arbejdsmiljøet i branchen.
Indholdet ligger derfor tæt op ad de problemområder, der er beskrevet i arbejdsmiljøvejviseren for træ- og møbelindustrien (AM-vejviser 20).
Målet med det enkelte modul har været, at sikkerhedsgruppen hjemme på egen virksomhed - via de faglige input og det som deltagere fra andre virksomheder kunne bidrage med - kan vurdere, om man har styr på tingene.
Modulerne støtter på den måde op om det forebyggende arbejde medarbejdspladsvurdering, ulykkesforebyggelse, arbejdstilrettelæggelse og organisering.
Modulerne har ligget fra:kl. 14-17 med ét modul hver måned begyndende i september.
Ét modul om måneden har været overkommeligt for deltagerne og det har givet tid til, at sikkerhedsgrupperne har kunnet anvende de tillærte færdigheder ind imellem.
Mellem modulerne har BST-centrene desuden disponeret med tid til vejledning og information, hvis sikkerhedsgrupperne eller SiO i den enkelte virksomhed måtte ønske det. Denne tid er på normal vis fratrukket den enkelte virksomheds timeregnskab.
Uddannelsen har pr. deltager kostet 985 kr., som har dækket udgifter til oplægsholdere, mapper, skriftligt materiale, Arbejdstilsynets analyseværktøj til ulykker samt forplejning.
I modulerne 1 og 6 kan repræsentanter fra virksomhedens ledelse med fordel deltage.
BST-konsulenternes tidsforbrug er trukket på de enkelte centres branchekonto for fælles aktiviteter. Det samlede program er gengivet følgende.
Flemming Andersen fra Forbundet Træ-Industri-Byg, Kbh., Lars Elkjær, BYG Industri og konsulenter fra BST vil give deres bud på, hvordan der i virksomheden kan arbejdes med en arbejdsmiljøpolitik. Der vil også være forslag til samarbejde i sikkerhedsorganisationen, arbejdspladsvurdering, instruktion og oplæring samt modtagelse af nye medarbejdere. Efter modulet kan der arbejdes med virksomhedens arbejdsmiljøpolitik og sikkerhedsorganisationens opgaver.
Kirsten Jørgensen, Arbejdstilsynet, Kbh, har i en årrække arbejdet med analyse og forebyggelse af arbejdsulykker. Hun vil i oplægget give forslag til, hvordan ulykker undgås og hun vil også gennemgå Arbejdstilsynets analyseværktøj til undersøgelse af ulykker. Analyseværktøjet udleveres til deltagerne. Overlæge Jørgen Riis Jepsen, Arbejdsmedicinsk Klinik ved Esbjerg Centralsygehus, vil omtale, hvilken rolle Arbejdsmedicinsk Klinik spiller ved ulykker. Ansvar, forsikringer og bøder ved ulykker vil også blive omtalt i dette modul. Efter modulet kan deltagerne kortlægge, hvordan de i virksomheden forebygger og behandler ulykker.
Oplægsholderne Mogens Fahlgren Andersen, Teknologisk Informations Center, Flemming Madsen, Demco, BST-konsulent Freddy Dencker, Leif Hansen, Unimerco og Lars Elkjær, Byg Industri vil belyse de forskellige forhold ved køb og brug af maskiner. Modulet vil belyse krav og ansvar i Maskindirektivet og ved CE-mærkning, planlægning af køb af nye maskiner, sikker brug af skærende værktøjer, krav til leverandørerne. Der udleveres manual til brug ved indkøb af maskiner. Efter modulet kan sikkerhedsgruppen gøre status på maskinsikkerhed, dokumentation og vedligeholdelsesrutiner.
Læge Knud Jacobsen, der bl.a. har beskæftiget sig med ensidigt gentaget arbejde i tekstilindustrien og BST-konsulenterne, Anita Vistisen og Bente Flarup, vil belyse problematikken ved EGA, robotteknologi, jobrotation, jobberigelse m.v. Føvling-gruppen, møbelproducerende og førende i branchen fortæller om deres arbejde med de ergonomiske forhold for medarbejderne i en virksomhed med en høj automatisering. Efter modulet kan der arbejdes med kortlægning af ensidigt gentaget arbejde, tunge løft og forslag til jobrotation og jobberigelse.
Overlæge Steen Gimsing, Esbjerg Centralsygehus og toksikolog Anders Bjerre Mikkelsen, Arbejdsmedicinsk Klinik i Skive, vil informere om hvad der sker, når man som ansat udsættes for støj og støv. Oplægsholderne kender problemerne fra deres daglige arbejde og har begge gennemført større undersøgelser i branchen. Efter modulet kan der arbejdes med forslag til støj- og støvforebyggelse.
En kommunal beredskabschef og repræsentanter fra HTH Køkkener, Ølgod, informerer om krav til beredskabsplaner og sammenhængen med det øvrige sikkerhedsarbejde. Produktionschef, formand for sikkerhedsudvalget Erik H. Pedersen og vedligeholdelseschef Carsten Jensen fra HTH Køkkener medvirker. Arbejdstilsynet i Ringkøbing Amt fortæller om Arbejdstilsynets rolle nu og i fremtiden, og BST giver gode tip om, hvor sikkerhedsorganisationen kan finde svar på spørgsmål om arbejdsmiljø. Afsluttende tages der beslutning om en senere opfølgning på modulrækken.
Det enkelte modul har haft en 3-delt opbygning og har indeholdt forslag og inspiration til at arbejde med modulets anbefalinger hjemme i virksomheden.
BST-konsulenterne har fungeret som mødeledere og har i fornødent omfang kunnet være bindeled mellem oplægsholdere og sikkerhedsgruppernes dagligdag.
Modulerne fra forløbet i Ringkøbing Amt skal om fornødent tilpasses lokale krav og ønsker.
Formål:
boks"Formålet med det første modul er at få diskuteret vigtigheden af, at virksomheden har en klar holdning til sikkerhed og sundhed. Denne holdning kan formuleres i en politik for virksomheden som den udmelding sikkerhedsarbejdet forholder sig til".
Mål:
Modulets mål er, at deltagerne vil kunne deltage i formuleringen af en politik for arbejdsmiljøet i deres egen virksomhed, og at de har fået en øget forståelse for sikkerhedsgruppens ansvar, opgaver og dagsorden.
Velkomst og præsentation af den modulopbyggede efteruddannelse for sikkerhedsgrupperne ved BST.
Indhold:
Modulets mål er, at sikkerhedsorganisationen får viden og værktøjer, der sætter den i stand til at medvirke til at kravene til maskinerne i produktionen er opfyldt ved køb, daglig brug samt ved vedligehold.
Modulet belyser krav og ansvar i maskindirektivet og ved CE-mærkning, planlægning af køb af nye maskiner, sikker brug af skærende værktøjer og krav til leverandørerne.
Efter modulet kan sikkerhedsgruppen gøre status på maskinsikkerhed, dokumentation og vedligeholdelsesrutiner. Der udleveres en manual til brug ved indkøb af maskiner.
Formålet med modulet er at sikkerhedsgrupperne:
Får belyst problematikken og konsekvenserne ved EGA
Får belyst problematikken ved løsningsmulighederne
Bliver bedre til det forebyggende arbejde med EGA via gennemgang af gode eksempler
Målet er, at sikkerhedsgrupperne kan identificere problemområder med hensyn til støj og iværksætte handlinger, der sigter mod en løsning af problemet.
Støjs indvirkning på øret og de mulige konsekvenser. Erfaringer fra arbejdet med støjskader på ansatte i industrien. Indlæg fra en specialist fra Audiologisk afd., Esbjerg Centralsygehus.
Oplæg og diskussion ved repræsentant fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Skive. (Arbejdsmedicinsk Klinik i Skive har været med i gennemførelsen af Træstøvsprojektet i Viborg Amt).
Formålet med afslutningsmodulet er at få:
Sat kravet til beredskabsplaner på virksomhederne i relation til det øvrige sikkerhedsarbejde
Øget kendskab til AT's tilpassede tilsyn og Tilsynets incitamentspakke
At få undersøgt behovet for et opfølgningsmodul hos deltagerne
Det er vigtigt, at der er en klar ansvarsfordeling i planlægningsgruppen. Denne kan f.eks. omfatte beslutning om layout og indhold i brochure for efteruddannelsen, kontakt til presse, rekruttering af sikkerhedsgrupper, kontakt til specielle oplægsholdere, planlægninig af det enkelte modul, kontakt til et egnet kursuslokale, økonomistyring m.v.
Tidspunktet og længden på modulerne skal vælges med omhu. I det aktuelle forløb er tidspunktet fra kl. 14-17 blevet rost af deltagerne. Dette gælder også afstanden på én måned mellem modulerne. Virksomheden giver noget, og de ansatte har også været villige til at være med ud over den almindelige arbejdstid.
Velkomst og præsentation af den modulopbyggede efteruddannelse for sikkerhedsgrupperne. Velkomst til "holdet" og en kort, summarisk gennemgang af forløbets moduler med vægt på, at modulernes indhold afspejler væsentlige arbejdsmiljøforhold i branchen og dermed for det daglige og forebyggende arbejde i SiO.
Præsentation af de deltagende sikkerhedsgrupper fra virksomhederne, oplægsholdere samt Kontaktudvalgets ansvarlige for forløbet. Kort præsentation styret af BST. Deltagermapper og indhold til første modul udleveres og kommenteres ved BST. De to oplægsholdere præsenteres for deltagerne.
Gruppeformand for industriafdelingen i TIB, Kbh., Flemming Andersen og industrikonsulent Lars Elkjær, BYG Industri, vil herefter i deres indlæg give deres bud på, hvordan man i virksomheden kan arbejde med en arbejdsmiljøpolitik, og hvordan sikkerhedsarbejdet iøvrigt kan prioriteres og organiseres. Begge vil belyse fordelene ved et velorganiseret og forebyggende sikkerhedsarbejde, der også kan indebære en økonomisk gevinst for virksomheden. Oplægsholderne er blevet bedt om, at deres oplæg ikke får karakter af "organisationstaler". Oplæggene kan tage udgangspunkt i projekt Miljøprofil, der er tiltrådt af begge parter, og det vil også være naturligt at fokusere på økonomiske, kvalitetsmæssige og personalemæssige gevinster. BST styrer spørgsmål og debat under oplæggene.
Forplejning. Forplejning er inkluderet i deltagergebyret og det praktiske forestås af BST-konsulenterne.
Deltagerne diskuterer herefter hvilke elementer, der skal med i en arbejdsmiljøpolitik og der samles op i plenum. Med henblik på at arbejde videre hjemme i virksomheden diskuterer sikkerhedsgrupperne, hvordan en politik kan formuleres. Diskussionen foregår i 4-5 grupper og diskussionerne refereres i plenum.
BST belyser samarbejdet i sikkerhedsorganisationen, opgaverne for sikkerhedsgruppe og sikkerhedsudvalg, arbejdspladsvurdering samt modtagelse og instruktion af nye medarbejdere herunder introduktion af instruktionsmappe fra branchen til modtagelse og instruktion af nye medarbejdere. Gennemgangen er summarisk og tager sit udgangspunkt i bekendtgørelsen om virksomhedernes sikkerhedsarbejde. Den er tænkt som et oplæg til den efterfølgende løsere diskussion af, hvordan sikkerhedsarbejdet kan organiseres. Der bør dog ofres nogen tid på gennemgang af instruktionsmappen med henblik på muligheden for tilretning til den enkelte virksomheds SiO. Hver sikkerhedsgruppe får udleveret en instruktionsmappe til ejendom.
Diskussion af sikkerhedsgruppens opgaver, samarbejdet med kollegerne og BST og afsluttende oplæg med forslag til hvad sikkerhedsgrupperne kan arbejde med hjemme i virksomheden. Diskussionen har som formål, at deltagerne hører om, hvordan man organiserer sikkerhedsarbejdet på andre virksomheder og hvordan samarbejdet med BST kan tilrettelægges på længere sigt og forebyggende. Der opfordres til, at virksomhederne gør brug af deres BST mellem modulerne ved en udvikling af sikkerhedsarbejdet.
Afslutning.
Oplægsholderne bør alle være nøje udvalgte og skal alle besidde en høj faglig viden på deres felt. Sikkerhedsgrupperne skal føle, at de får kompetent og relevant viden med sig.
BST-konsulenternes skal sætte de faglige indlæg i relation til dagligdagen ude på virksomhederne, og de skal forsøge at få gang i udveksling af erfaringer fra det daglige sikkerhedsarbejde. Afhængig af det faglige indhold kan BST-konsulenter bidrage med erfaringer fra deres samarbejde med branchen.
Større virksomheder kan deltage med flere sikkerhedsgrupper, der ikke deltager i hvert modul, men kun deltager, når indholdet har særlig interesse for dem. Samlet deltager en virksomhed altså i alle moduler, men med skiftende sikkerhedsgrupper.
Følgende beskrivelse gengiver deltagernes mundtlige evaluering på uddannelsens sidste modul, samt de kommentarer deltagerne er kommet med på de enkelte moduler.
Modulopbygningen har været en klar succes og tidsrummet fra kl. 14.00 - 17.00 er genialt valgt. Antallet af moduler har været passende, dog vil vi ved en gentagelse sikkert udvide antallet til et 7. modul med emnet "det psykosociale arbejdsmiljøl". Dette emne manglede. Desuden blev der blandt deltagerne den sidste gang efterlyst et opfølgningsmodul. Opfølgningsmodulerne må meget gerne afholdes rundt om på virksomhederne.
Kravet om, at der fra hver virksomhed deltog en arbejdsgiver- og medarbejder-repræsentant har været godt.
Den efterfølgende implementering af kurset sker hurtigere og nemmere, når begge sider er repræsenteret.
Fordelen består i, at sikkerheds-grupper, der arbejder sammen i det daglige har hørt det samme.
Under tilrettelægningen af kurset planlagde gruppen, at deltagerne skulle lave hjemmeopgaver efter hvert undervisningsmodul. Vi fandt hurtigt ud af, at dette krav var med til at afholde nogle fra at deltage, hvorefter vi besluttede, at det blev frivilligt om deltagerne ville arbejde med emnerne fra gang til gang.
Samtlige medlemsvirksomheder indenfor træ- og møbelbranchen fik en invitation, da TIB sendte ud til alle sikkerhedsrepræsentanter. Endvidere blev der annonceret i Træets Arbejdsgiverblad, TIB-bladet og BYG-bladet. Denne annoncering gav ikke den ventede respons. Desværre må BST erkende, at meget af vores udsendte materiale til sikkerhedsorganisationen ikke havner de rigtige steder. Dette har også været tilfældet med den udsendte invitation.
Den kontaktform der virkede, var den personlige henvendelse enten pr. telefon eller via et besøg på virksomheden. Det var på den måde, at vi fik tilmeldingerne.
Kravet til oplægsholderne har på forhånd været et indgående kendskab til branchen og emnet, gerne kombineret med praktiske erfaringer. Deltagernes evaluering viser, at de emner, der er formidlet på et passende konkret og praktisk niveau, har været dem som der har været størst tilfredshed med. Hvert modul har været afholdt med flere forskellige oplægsholdere, hvilket har givet en passende variation og inspiration.
Kombinationen mellem teoretisk viden, så tæt relateret til hverdagen som muligt, sammen med praktiske opgaver på modulerne har været velvalgt. Det er vigtigt, at BST er brobygger mellem oplægsholdere og deltagere.
Modulerne med den største succes var dem, hvor emnet var underopdelt i 3 delemner:
Med undtagelse af det sidste modul har der som tidligere nævnt været tilrettelagt en hjemmeopgave, som deltagerne har fået på hvert modul. Hjemmeopgaverne har taget udgangspunkt i dagens emne og har været tænkt, som et redskab for deltagerne til at arbejde videre med det pågældende arbejdsmiljøområde på deres egen virksomhed.
Evalueringen af hjemmeopgaverne viser, at de har været en for stor arbejdsbyrde. Deltagerne har enten ikke fundet det aktuelt eller har ikke haft de nødvendige ressourcer til at gå ind i opgaverne. BST tilbød på forhånd at være med til at igangsætte opgaverne, samt at være sparringspartner undervejs ved behov. BST har ikke været brugt af deltagerne til at løse opgaverne. Deltagerne synes alligevel, at nogle af opgaverne var relevante, da de kan give inspiration og vise vej til, hvordan man kan gå i gang med at arbejde med emnerne. Ved en gentagelse skal opgaverne gennemarbejdes. Hensigten var, at opgaverne skulle være en manual/kortlægningsværktøj, som deltagerne direkte kunne gå hjem og anvende på virksomheden. Denne hensigt blev på flere moduler ikke fulgt.
Vi valgte på forhånd, at deltagerne først den efterfølgende gang skulle vurdere det enkelte modul. Grunden til dette var, at vi var meget interesseret i at høre deltagernes erfaringer med, om de kunne anvende den nye viden i praksis.
Det viste sig at være et mindre hensigtsmæssigt valg, da flere virksomheder havde valgt ikke at sende de samme deltagere fra gang tilgang. Den samlede svarprocent på den skriftlige evaluering er derfor ikke særlig høj.
Virksomhedens arbejdsmiljøprofil i fremtiden. 54% har besvaret evalueringen, se bilag .
Forhold omkring ulykker 46% har besvaret evalueringen, se bilag .
Krav og ansvar om maskindirektiv og CE-mærkning 46% har besvaret evalueringen, se bilag .
Menneske, automatisering og robotteknologi. 27% har besvaret evalueringen, se bilag .
Støj og støv. 58% har besvaret evalueringen, se bilag .
Afslutnings- og opsamlingsmodul. 77% har besvaret evalueringen. se bilag .
Der har deltaget 2 medarbejdere fra hvert BST-center i den overordnede planlægning sammen med de øvrige medlemmer af underudvalget. Samtlige møder i år 2000 har primært handlet om tilrettelæggelse af uddannelsen. Herefter har 2 BST-konsulenter stået for detailplanlægningen af hvert modul. Kombinationen af at hente oplægsholdere ind udefra og BST-konsulenterne har stået for dele af undervisningen, har været en god sammensætning.
De eksterne undervisere formår at formidle budskabet på en anden måde, fordi de har den for modulet, specifikke viden. BST-konsulenterne har derimod erfaringerne med, hvordan arbejdsmiljøarbejdet konkret kan gribes an i virksomhederne. Det har dog ikke været med til at reducere ressourcerne væsentligt hos BST-konsulenterne, at der har været undervisere udefra. Det har derimod krævet forbavsende mange ressourcer at finde de mest kompetente undervisere samt at sætte dem ind i formål med uddannelsen og mål med deres oplæg.
Indledningsvis måtte der også bruges forholdsvis meget tid på at kontakte virksomhederne telefonisk med en opfordring om at deltage. Dette var bestemt tid, som vi på forhånd ikke havde kalkuleret med at skulle bruge. Ved en evt. gentagelse vil vi sikre os at interessen på forhånd er stor nok, inden vi går videre med planlægningen.
Det er endnu for tidligt at sige noget om hvorvidt deltagernes ressourceforbrug står mål med det udbytte, de har haft ved at deltage på uddannelsen. De foreløbige tilbagemeldinger går på, at deltagerne har fået stort udbytte i form af inspiration til det daglige arbejdsmiljøarbejde.
Følgende materiale foreligger her på PDF og kan udskrives til deltagermapperne, desuden sidder der et sæt i selve mappen "Den effektive sikkerhedsorganisation".
