Limning

Denne vejledning anviser vejen til et sikkert og sundt arbejdsmiljø, når I arbejder med limning.

Vejledningen henvender sig primært til autobranchen, hvor limning indgår i mange arbejdsopgaver, men der er også gode råd og vejledning at hente for andre brancher. Limning i andre brancher kan dog være underlagt andre eller supplerende krav.

I autobranchen indgår limning bl.a. i fugemasse til tætnings- og forseglingsopgaver på karosserier, i rudelim til montering og forsegling af ruder samt i motagelim til plast og tekstiler. Ved alle disse arbejdsopgaver er det vigtigt at undgå påvirkningerne fra dampe og spraytåger, der kan skade åndedrætssystemet. Det er også vigtigt at undgå hudkontakt, da limen kan medføre eksem og allergiske reaktioner.

Derfor er vejledningens overordnede budskab enkelt: ”Brug så få lime som muligt. Brug altid de mindst farlige lime og brug dem altid sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”.

Lim er et kemisk produkt. Derfor henvises der flere steder til autobranchens overordnede kemivejledning ”Kemi på autoværkstedet trin for trin”. Det er en god ide at starte med den vejledning, hvis I ikke har overblik eller helt styr på de kemiske produkter og lovkravene.

Hent materialet

Fakta om materialet

Emne: Kemi / Biologi

Sidetal: 20

Udgivelsesår: 2021